DK har valgt at støtte USA's imperialistiske krig mod Irak.

Krigen er brudt ud. Tidligt om morgenen den 20. marts begyndte amerikanske og engelske styrker at rulle imod den irakiske grænse.

Mobiliser imod krig og kapitalisme! Kampen mod imperialisme er en kamp mod kapitalisme!

Den danske regering med Anders Fogh i spidsen står fast på sin støtte til USA’s krigsforberedelser. Fogh skrev for nylig sammen med statslederne fra England, Italien, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Ungarn en fælles erklæring om, at “Europa og Amerika må stå sammen”. Dermed mente de, at Europa skal gøre, som USA siger og støtte op om forsøget på at afvæbne Saddam Hussein med alle midler. De ønsker, at FN skal gøre lige sådan.

Endnu engang sætter de imperialistiske og kapitalistiske interesser en krig i gang. Igen er det mod et af verdens fattige folk, fordi de bor i de rigeste olieområder, som kun gavner landets præsident, nemlig Saddam Hussein. Tørsten efter krigen har ventet længe nok.

I antikrigsbevægelsen findes der folk, der appellerer til FN om at “forsvare freden”.

USA er den største og mægtigste supermagt i historien. Og USA's fremfærd ude i verden, der bestemt kan siges at være til mere skade end gavn for almindelige mennesker, har skabt en generel modvilje mod dette land.
Men det er en stor fejl, man begår, hvis man forveksler den herskende klasse i et land med dette lands arbejdere og fattige.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.