Endnu engang sætter de imperialistiske og kapitalistiske interesser en krig i gang. Igen er det mod et af verdens fattige folk, fordi de bor i de rigeste olieområder, som kun gavner landets præsident, nemlig Saddam Hussein. Tørsten efter krigen har ventet længe nok. Det er en krig, der blev planlagt af USA’s præsident, længe før han kom til magten. Han havde allerede dér ansat folk ,der skulle arbejde under og efter krigen i Irak. Det var ligesom en personlig sag for Bush at vælte Saddam og sikre de amerikanske kapitalister olieområderne, for han brugte nemlig krigen som et fremtidigt mål i sin valgkamp. Han sagde bl.a. “vi vil vinde krige”.

Det kunne ikke passe bedre med tiden efter den 11. september, hvor USA fik omverdenens sympati og støtte i “kampen mod terrorisme”. Kampen mod terrorisme skulle starte i Afghanistan, hvor man formodede, at fjenden befandt sig. Man ødelagde hele landet, som i forvejen var i en elendig forfatning, totalt. Men det lykkedes ikke USA at fange fjenden, nok fordi det ikke var den reelle løsning. Så nu må de fortsætte med endnu en krig: Irak har ingen gode venner, folket lider i forvejen, og Saddam producerer “ulovlige våben”, besidder gode olieressourcer og med dem påstår man fra USA’s side, at han støtter USA’s fjende. Der kan altså ikke være bedre årsager til at starte en krig. Og desuden skal det amerikanske folks ønsker om at stoppe terroren opfyldes, og dermed narres de. Selv om flere eksperter gang på gang har bevist, at Irak intet har med fundamentalister og terroristerne fra 11. september at gøre, bruger de det alligevel som påskud, sammen med de dobbeltmoralske anklager om masseødelæggelsesvåben og en absurd påstand om, at USA vil “indføre demokrati”. Men se bare på Afghanistan – hvor meget demokrati er der blevet indført der?

De forskellige kapitalistiske lande, der står sammen bag USA’s blodtørst har hver deres interesser i krigen. Endnu engang vil fattige folk lide og dø pga. imperialisternes stræben efter rigdom og kontrol, og endnu engang vil der være flygtningestrøm og social elendighed og økonomiske kriser. Vi må mobilisere hele ungdommen og arbejderbevægelsen mod denne krig og dens følger! Ingen krig mod Irak!