- Detaljer
- Skrevet af Ellen Morton
For halvtreds år siden afsagde den amerikanske højesteret sin berømte Roe v Wade-dom, der sikrede abortrettigheder til kvinder i USA. I dag bliver de samme rettigheder tilbagerullet. Kampen for at gøre en ende på kvindeundertrykkelse må være en kamp for en socialistisk revolution.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
I år er det 50 år siden, den danske stat lukkede den grønlandske mineby Qullissat, og tvangsflyttede byens indbyggere. Lukningen af byen fandt sted i en periode med voksende uro og frustration i det grønlandske samfund over den danske stats undertrykkende og diskriminerende styre af landet. Lukningen af Qullissat blev således den gnist, der antændte en selvstændighedsbevægelse, som sigtede på et opgør med dansk imperialisme i Grønland.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
I år er det 50 år siden den danske stat lukkede den grønlandske mineby Qullissat, og tvangsflyttede byens indbyggere. Det koloniale overgreb skulle vise sig, at blive den gnist som antændte den grønlandske selvstændighedsbevægelse. I en mindre artikelserie ser vi på Qullisats historie, og i denne første artikel fokuserer vi på Qullissats stærke arbejderklasse. Det var her i Grønlands første industriby at den grønlandske arbejderbevægelse opstod, smedet i kampen mod den danske kolonimagt.
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Septemberforliget fra 1899 indvarslede mere end 100 års institutionaliseret klassesamarbejde i Danmark. Det blev til på baggrund af et forlig, hvor lederne af arbejderbevægelsen bøjede sig for arbejdsgiverne til gengæld for pladser ved forhandlingsbordet. Med forliget blev skabt det, der bliver kaldt “den danske model”, en model som lederne af arbejderbevægelsen hylder som kilden til alle arbejderklassens sejre. Men det er en myte, at arbejderklassens rettigheder er kommet gennem klassesamarbejde, og at det danske arbejdsmarked skulle være særlig fredeligt. De danske arbejderes rettigheder er skabt gennem kamp, ofte uden accept fra egne ledere.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Fra 1950’erne og frem til 1979 blev hundredvis af grønlandske børn under lyssky forhold bortadopteret til Danmark. Adoptionerne var et produkt af den danske stats daniseringspolitik, der havde som mål at styrke det danske borgerskabs dominans over Grønland. Dansk kolonialismes forbrydelser trækker sine lange spor helt op til i dag, hvor regeringen på kynisk vis forsøger at udnytte fortidens forbrydelser til at varetage dansk imperialismes sikkerhedspolitiske interesser i Grønland.
- Detaljer
- Skrevet af Markus Strufe
De færreste kender til historien om de knap 250.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark efter 2. verdenskrig, og levede under kummerlige forhold i danske flygtningelejre. 17.000 flygtninge døde i lejrene, halvdelen af dem børn, og langt størstedelen af dødsfaldene kunne være undgået. Det danske borgerskab havde ingen kvaler ved at tjene styrtende formuer på at hjælpe nazisternes krigsindsats, men efter krigens afslutning ville de ikke røre en finger for de mange flygtninge.
- Detaljer
- Skrevet af Emilie Brun
Følgende er anden artikel i serien Borgerskabets Forbrydelser. Serien går i dybden med en række af de største skandaler og overgreb, som den kapitalistiske klasse har udøvet mod arbejderklassen i Danmark. I denne artikel dykker vi ned i blødersagen: I 1980’erne smittede Novo Nordisk velvidende og med hjælp fra Indenrigsministeriet 91 danske blødere med HIV gennem deres livsnødvendige faktormedicin. Kun 23 af de smittede er i live i dag.
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Følgende er første artikel i en ny serie: ”Borgerskabets forbrydelser”, der vil afdække de overgreb som den herskende i Danmark har udøvet på arbejderklassen gennem historien. I dette nummer tager vi udgangspunkt i en forbrydelse, der stadig har følgevirkninger i dag: nemlig cementgiganten FLSmidths asbestudledning og dens konsekvenser for Aalborgs arbejdere.
- Detaljer
- Skrevet af Michelle Rove
Dette er første artikel i en ny artikelserie "Hvem var", der vil kaste lys over historiens mindre kendte revolutionære. I dette nummer ser vi nærmere på N. K. Krupskaja.
