Den danske regering med Anders Fogh i spidsen står fast på sin støtte til USA’s krigsforberedelser. Fogh skrev for nylig sammen med statslederne fra England, Italien, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Ungarn en fælles erklæring om, at “Europa og Amerika må stå sammen”. Dermed mente de, at Europa skal gøre, som USA siger og støtte op om forsøget på at afvæbne Saddam Hussein med alle midler. De ønsker, at FN skal gøre lige sådan.

Den danske regering har lovet både en ubåd og et par håndfulde danske soldater til hjælp i en kommende krig, og selvom det er småting i sammenligning med de enorme styrker, USA og England vil sætte ind, er det alligevel en vigtig markering, som vil betyde direkte dansk deltagelse i krigen.

“Nyttige idioter”
Vi må sige klart nej til alle former for dansk deltagelse eller støtte i en kommende krig mod Irak, hvad enten det er med eller uden FN-opbakning. Efter den enorme anti-krigsdemonstration i København den. 15. februar, hvor op imod 40.000 mennesker gik på gaden i en massiv afvisning af krig, havde Fogh kun hånlige ord til overs. Han beskyldte krigsmodstanderne for at være Saddams “nyttige idioter” – men så godt som alle danske krigsmodstandere er også modstandere af det irakiske styre, og talerne til demonstrationen understregede også dette. Benævnelsen “nyttig idiot” må være forbeholdt en regering, der blindt følger den amerikanske imperialismes aggressive fremfærd for at sikre egne interesser.

Den danske arbejderbevægelse må udvise solidaritet og aktiv støtte til det irakiske folk i deres kamp såvel imod den amerikanske imperialisme som mod Saddam Husseins diktatoriske styre. Danske soldater skal ikke rodes ud i en blodig krig, der kun er i de amerikanske imperialister og oliebaroners interesse. Hvis vi skal have en effektiv bevægelse mod krigen, er det nødvendigt at knytte anti-krigsbevægelsen sammen med arbejderbevægelsen. Demonstrationer mod krigen er godt, men ikke nok - kampen mod krigen må optrappes med arbejdsnedlæggelse. Opbygning af antikrigsgrupper på skoler, arbejdspladser og i lokalområderne er vejen frem. Som socialister må vi vise, hvordan krig og udbytning hænger sammen med kapitalismen, og at en løsning kun kan findes gennem arbejderklassens kamp internationalt.

Boks: Europæisk krigsmodstand
Ikke alle regeringer i Europa følger samme kurs som Fogh-regeringen. Især Frankrig, Tyskland og Belgien har markeret sig som modstandere af USA’s planer. Ikke fordi de franske eller tyske kapitalister er de store fredselskende humanister, men fordi det indtil videre er sådan, de bedst kan forsvare deres interesser. F.eks. har Frankrig forhandlet sig til gode kontrakter med det irakiske styre, som de ikke vil sætte over styr i en krig. Men når det kommer dertil, at krigen er helt uundgåelig, er det sandsynligt, at de vil foretrække at støtte alligevel for ikke at blive ladt helt uden for fordelingen af “gevinsterne”. Både den franske og tyske regering er også grundigt bekymrede over den sociale og økonomiske situation i deres lande, og de er usikre på, hvad en krig vil få af følger – og hvordan den vil påvirke en befolkning, der allerede er massivt imod krigen.

Det franske kommunist- og socialistparti har spillet en sørgelig rolle i denne sag, idet de i vidt omfang har nøjedes med at bakke op om præsident Chiracs “krigsmodstand”. Men socialisters krigsmodstand er ikke den samme som de franske kapitalisters. Det er socialisters opgave at afsløre motiverne bag de hjemlige kapitalisters politik og vise, at det er den samme imperialistiske grådighed, der ligger bag både den amerikanske krigslyst og den franske tilbageholdenhed. Krigsmodstanden må have et klart klassegrundlag – socialister har ikke én politik i fredstid og en anden i krig, og vi kan aldrig slutte fred med vores “egne” kapitalister over for en ydre modstander. Læs mere om den franske krigsmodstand på www.marxist.com i Greg Oxleys artikel “The causes of the Franco-American conflict and the policy of the French left on the war in Iraq”.