Eksperter og medier havde udråbt forhandlingerne om OK23 til de vanskeligste i mange år. På den ene side på grund af den høje inflation, der har betydet det største fald i reallønnen siden anden verdenskrig, og på den anden side fordi den nye SVM-regering lancerede et massivt angreb på arbejderklassens arbejdstid med afskaffelsen af store bededag, netop som forhandlingerne for alvor gik i gang. Grundlaget for en storkonflikt var tilstede og eksperterne var da også tydeligt nervøse. Men hvorfor endte det alligevel med et stort JA, og betyder det, at klassekampen er afblæst?

Hvis man er i tvivl om, hvad OK23 handler om, så er det nok at se på forløbets begyndelse. Det siger alt. 

Onsdag d. 22 marts blokerede 550 skraldemænd Amagerforbrænding. Det sker imod det fælleskommunale selskab, ARC der vil fratage skraldemændene de sidste goder der er i deres voldsomt nedslidende arbejdsdag: muligheden for at tage hjem når dagens arbejde er færdiggjort. 

Det foreliggende industriforlig falder meget kort for at kunne tilbagevinde den løn, som vi har tabt siden den sidste overenskomst. Selvom lønstigningen er højere, end den er for svendene, er vi lærlinge heller ikke på nogen måde sikret mod reallønsfald.

Regeringens nedskæringsdiktater i kommunerne rammer nu meritpædagogstuderende. Det vil kun forværre den i forvejen store pædagogmangel og lægge yderligere pres på daginstitutionerne, der er ved at nå bristepunktet.

Der er en vis sandsynlighed for, at de igangværende overenskomstforhandlinger på det private område (OK23) ender i en storkonflikt. Kommer det dertil, sker det på trods af et indviklet system, hvis primære formål er at forhindre strejker.

Det nye industriforlig mellem DI og CO-industri er elsket af arbejdsgiverne. Fagbosserne i CO-industri har valgt at vise “samfundsansvar” og acceptere, at industriarbejderne skal være fattigere i 2025, end de var i 2021. Initiativet ligger nu hos de andre sektorer, men i sidste ende kan det være op til medlemmerne at sætte foden ned.

Forhandlingerne om overenskomsten på det private område (OK23) er allerede fuldt i gang, og sjældent har betingelserne for, at arbejderklassen kan hente et ordentligt resultat hjem været bedre. Vi har været mere end beskedne i mange år, men nu det er vores tur!

Revolutionære Socialister har været i kontakt med Pouyan, et tidligere Wolt-bud, der har hjulpet med at kortlægge Danmarks måske mest prekære arbejdsforhold - arbejdsforhold der flere gange har fået budene på gaden i faglig aktion.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.