Det kapitalistiske verdenssystem rystes af den ene eksplosion efter den anden. Ustabilitet og uro er blevet dagens orden – både på det økonomiske, sociale, politiske og militære plan. Kapitalismen kan ikke løse de enorme problemer, den selv har skabt, og den har kastet menneskeheden ud i en tid med nedgang og store rystelser. Globaliseringen har draget alle verdens lande tættere og tættere ind i verdensmarkedet og viser sig nu som begyndelsen til en global krise.


Urolig periode

Uligheden stiger. Ifølge FN lever 1,2 mia. mennesker i absolut fattigdom (for under 1 $ om dagen), og skellet mellem rige og fattige lande er vokset enormt. I det ene land efter det andet viser kapitalismen sin fallit, og den verdensøkonomiske krise, der udvikler sig på trods af de fromme håb om snarlig bedring, truer med at forværre forholdene yderligere. Imperialismen, med USA i spidsen, gør sig klar til at gribe ind over for reaktionerne på kapitalismens nedtur via øget militær og mere magt. Afghanistan og Irak er kun de første skridt – vi er gået ind i en af historiens mest urolige perioder, hvor imperialisterne forbereder sig på at gribe ind over for alle, der ikke gør, som de ønsker.


Nedskæringer og pres

Kapitalismen øger ikke bare skellet mellem det fattige flertal af jordens befolkning og de få rige udbytterstater. Også i landene i Vesten vokser skellene og konflikterne, mens klassekampen blusser op. Den velfærd, som arbejderklassen kæmpede sig til i efterkrigstidens opsving, udsættes nu overalt for nedskæringer og voldsomt pres. Kapitalismen kan ikke længere tillade arbejdere den luksus, som "velfærdssamfundet" var.


EU – et redskab for kapitalisterne

I den sidste periode er verden blevet mere og mere opdelt mellem blokke af imperialistiske lande – USA, Japan, og Europa, hvor det midlertidigt er lykkedes kapitalisterne at samle sig i EU, fortrinsvis under tysk kontrol og med stærke interne spændinger og konflikter, som vil komme mere og mere i forgrunden, efterhånden som økonomien synker dybere i krise. EU er en blok mellem de europæiske kapitalister imod deres konkurrenter på verdensmarkedet, imod de tidligere kolonier i den tredje verden og imod arbejderne i de forskellige europæiske lande. Kapitalisterne og deres regeringer bruger EU, konvergenskrav, harmonisering osv. som undskyldning for at skære ned og fjerne den velfærd, som de europæiske arbejdere har tilkæmpet sig i de sidste 50 år.


Østudvidelsen

I den danske formandsperiode har udvidelsen af EU mod øst været på dagsordenen. Det er blevet fremstillet som et fredens og solidaritetens projekt, men det er det langt fra. De tyske kapitalister har presset på for at få de østlige stater, som i forvejen er dybt afhængige af tysk kapital, endnu mere under kontrol. Udvidelsen er ikke en håndsrækning til befolkningen i Østeuropa, men kun til kapitalisterne, som vil få udvidet deres markeder osv. Almindelige arbejdere og bønder i Polen og de andre lande har lidt store tab under overgangen fra planøkonomi til kapitalisme, og det er mere af den slags, de nu skal udsættes for – arbejdsløsheden, som allerede er skyhøj, vil stige, og landbruget undermineres.


Socialister og internationalisme

Socialister har til alle tider været internationalister. Vi går ind for en europæisk union, men det skal være i form af Europas forenede socialistiske stater. Europa kan aldrig samles rigtigt på kapitalistisk grundlag – det vil bare være de stærkeste økonomier, der vil dominere de andre. Grunden til, at vi er imod EU, er ikke det, at det er en union eller et overstatsligt samarbejde. Det er, fordi EU er en kapitalistisk konstruktion, som de europæiske kapitalister har skabt imod de europæiske arbejdere. Socialister går imod EU, ligesom vi går imod alle tiltag, kapitalistklassen bruger til at angribe arbejderklassen med, men vi forstår, at det ikke er det, der er problemets rod: med eller uden EU ville kapitalisterne skulle skære ned, og med eller uden EU vil arbejderne blive tvunget i kamp for bedre forhold. Det er kapitalismen, der har spillet fallit, og løsningen er et brud med den.


Menneskeheden har udviklet teknologien og produktionen så langt, at der sagtens kan laves nok til, at alle kan få et ordentligt liv uden nedskæringer, kriser og krige. Men kapitalismen forhindrer en fornuftig brug af verdens ressourcer. Den eneste måde at få et forenet Europa og en forenet verden med fremgang og velfærd for alle er ved at sætte en stopper for kapitalismen i Danmark og i de andre lande og opbygge et forbund af socialistiske stater, hvor arbejderklassen selv kan styre samfundet til gavn for det store flertal.