Den revolutionære forfatter, Andreas Bülow, holdte d. 6/6 2012 et fremragende oplæg om den spanske revolution og borgerkrig. Han gennemgår de store omvæltninger fra 1931-1939, den historiske baggrund, analyserer sejre og nederlag, de interne modsætninger i den republikanske bevægelse, anarkismens rolle med mere.

Russiske Revolution Pjece 1 lilleDel 3: Magtovertagelsen
Den provisoriske regering lancerede umiddelbart før åbningen af sovjetkongressen, at den ville sende to-tredjedele af Sankt Petersborg-garnisonen til fronten, hvilket medførte en bølge af vrede i barakkerne, både over at skulle sendes til fronten som kanonføde, og fordi det viste, at regeringen forberedte at gå i offensiven mod det røde Sankt Petersborg. Revolutionen havde ret til at forsvare sig selv, noget som alle arbejdere og soldater kunne forstå, og det tvang selv de reformistiske ledere i semiopposition til regeringen

Russiske Revolution Pjece 1 lilleDel 2: Mensjevikker og Bolsjevikker Arbejderklassen havde i 1917 to partier; Mensjevikpartiet og Bolsjevikpartiet, der betyder henholdsvis mindretallet og flertallet. Disse navne henviste til, at begge partier stammede fra det russiske Socialdemokrati, der første gang splittede tilbage i 1903. Splittet i Mensjevikpartiet og Bolsjevikpartiet repræsenterede i virkeligheden et split mellem den reformistiske og den revolutionære fløj i arbejderbevægelsen, som vi så i mange lande efter den russiske revolution, i Socialdemokratier og Kommunistpartier.
Her bringer vi anden del ud af tre. Læs DEL1 og DEL3

Russiske Revolution Pjece 1 lilleUanset hvad man mener om den russiske revolution i 1917, kan ingen benægte, at den var en helt afgørende historisk begivenhed, at der er et ”før” og et ”efter”. Den russiske revolution var første gang, at arbejderklassen ikke blot formåede at tage magten, men også at fastholde den og begynde på de første spæde skridt i skabelsen af et socialistisk samfund.

For 20 år siden var stemning blandt det internationale borgerskab euforisk. Sovjetunionen, Østblokken og Balkan var i en fremadskridende proces af opløsning og de såkaldte ”socialistiske” planøkonomier så ud til at have lidt deres endeligt.

Den cubanske forfatter Leonardo Padura besøgte 20-22. september Danmark, i anledning af at hans bog Manden, der elskede hunde, netop er blevet udgivet på dansk. Vi fik lov at møde Padura, og snakke med ham om både hans Bog, Trotskij og Cuba. Her følger det fulde interview.

Venezuela, Tunesien, Egypten, Grækenland... en revolutionær bølge spreder sig, hundredetusinder er på gaden i det ene land efter det andet. De protesterer ikke bare mod en bestemt politiker, et bestemt parti eller en bestemt lov – de protesterer mod den måde vores samfund er skruet sammen på. ”Men”, indvender nogen på venstrefløjen, ”det er ikke revolutioner vi ser, for de er ikke som den russiske revolution”. Har været bragt i Socialistisk Standpunkt nr 67

I anledning af 75 året for den spanske borgerkrigs begyndelse 18. juli 1936 bringer vi denne artikel, der analyserer årsagerne til fascisternes sejr. Artiklen har været bragt i Socialistisk Standpunkt nr. 66.

I anledning af Wikileaks’ afsløringer af amerikanske dokumenter af militær og diplomatisk art, gengiver vi her en kort tekst af Trotskij, der handler om behovet for åbenhed og afskaffelse af det hemmelige diplomati. En af bolsjevikkernes første gerninger efter oktoberrevolutionen i 1917 var at offentliggøre alle hemmelige dokumenter fra det russiske udenrigsministerium.

Yderligere information