- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del seks ud af syv i serien: ”Besættelse og klassekamp”.
Krigen nærmer sig sin endelige og brutale afslutning. Den sidste del af krigen blev også den blodigste og mest voldsomme del af den tyske besættelse af Danmark. Tyskernes tilbagegang og den deraf følgende fremgang for Vestmagterne og Sovjetunionen blev startsignalet til revolutionære bevægelser over hele Europa - også i Danmark.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fem ud af syv i serien ”Besættelse og klassekamp”.
De tyske nazister griber til deres mest yndede redskab, når det gælder at bekæmpe modstandsbevægelsen og undertrykke befolkningen: Terror. Effekten er imidlertid den modsatte af det ønskede: modstandsbevægelsen får i stedet sit folkelige gennembrud. De københavnske arbejdere kaster sig frygtløst ind i kampen mod besættelsesmagten og vinder en historisk sejr. Nazisternes magt smuldrer.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fire ud af syv i serien 'Besættelse og klasskamp'.
I eftertiden er sabotagen blevet fremhævet som mere eller mindre den eneste modstand der blev givet til den tyske besættelsesmagt. Hundredevis af radikaliserede og modige unge blev dræbt i sabotageaktioner med lille militær effekt. Virkeligheden er, at det var den danske arbejderklasse som på egen hånd, gennem masseopstand, generalstrejker og revolutionære bevægelser, tvang samarbejdsregeringen fra magten og satte besættelsesmagten under pres.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del tre ud af syv i serien 'Besættelse og klassekamp'. Her om perioden 22. juni 1941 til 23. marts 1943.
Da Nazityskland angreb sovjetunionen fik det vidtrækkende konsekvenser for krigen og ikke mindst for klassekampen i Danmark. De danske kommunister blev forbudt og der blev igangsat en klapjagt hvor det danske politi, Gestapo og Socialdemokratiet konkurrerede om hvem der kunne sende flest i KZ-lejr. DKP gik under jorden og igangsatte modstandskampen, men de fandt sig snart sammen med nogle usædvanlige alliancepartnere…
Gå til: del 1 | del 2 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Anden del af syv i serien 'Besættelse og klassekamp': Besættelsen af Danmark den 9. april blev anledning til en kraftig offensiv fra landets arbejdsgivere imod den danske arbejderklasse. Socialdemokratiet med Stauning i spidsen støttede op om systemet og tvang arbejdsløse til Tyskland for at arbejde for tysk industri. Dele af borgerskabet legede med tanken om statskup og de danske nazister troede, at deres magtovertagelse var nær. Men arbejderklassen havde andre planer.
Gå til del 1 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
I denne første og indledende del af en kronologisk serie i syv dele om Danmarks besættelse, og den stort set ufortalte historie om den samtidige klassekamp, undersøger Kalle Kühlmann baggrunden for besættelsen, og hvorfor det kom til at ske som det gjorde. Kun ved at forstå den internationale baggrund, er det muligt at forstå forløbet af Nazi-Tysklands besættelse af Danmark den 9. april.
Gå til del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
For 100 år siden mødtes en lille gruppe internationalister i den schweiziske by Zimmerwald. Omstændighederne var dystre: Første Verdenskrig hærgede og ledelsen for den internationale arbejderbevægelse havde sendt arbejdere i krig mod arbejdere. Situationen må have set håbløs ud, men få år senere stod flere af deltagerne fra Zimmerwald i spidsen for revolutionære massebevægelser.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Den russiske revolution i 1917 ændrede verdenshistorien. For første gang tog arbejderklassen magten og formåede at fastholde den. Revolutionens fjender påstår, at det uhyrlige diktatur under Stalin og hans bureaukratiske klike var den logiske konsekvens af revolutionen. Det er forkert og ikke andet end et forsøg på at afskrække alle fra at kæmpe for en revolution. Der er behov for en sober analyse af revolutionen, både dens fremskridt og årsagerne til, at den degenererede.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
I denne artikel fokuserer vi på besættelsen af Danmark (1940‐1945), hvor de danske politikeres samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt ikke blot var en kæmpe støtte til nazismen, men også betød massive overgreb mod den danske arbejderklasse.
Overgreb fra regeringen og besættelsesmagten, der fik den danske befolkning til rejse sig i tre massebevægelser. Bevægelser der førte til samarbejdspolitikkens fald, til at den tyske besættelsesmagt afgav indrømmelser (det eneste tidspunkt det skete i Europa) og til sidst, at Danmark bevægede sig i retning af en revolutionær situation i sommeren 1945.
