- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
Om man er enig i hans politiske ideer eller ej, så kan man ikke fornægte Leon Trotskij indflydelse på historien. Han var en af lederne af den russiske revolution, og efterfølgende stod han i spidsen for kampen mod Stalin og bureaukratiseringen af Sovjetunionen. Denne korte introduktion til hans liv og ideer vil forhåbentlig inspirere læseren til selv at dykke ned Trotskijs skrifter, som er en guldgrube for enhver revolutionær.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Under presset fra kapitalismens organiske krise er det demokratisk borgerlige system, der har sat rammerne for spansk politik de sidste 30 år, ved at gå op i sømmene. Den fascistiske diktator Francos død i 1975 åbnende op for en før-revolutionær periode i Spanien.
Den ”demokratiske overgangsperiode” varede indtil 1982, hvor det spanske Socialdemokratiske parti, PSOE, vandt en overvældende valgsejr. Arbejdernes revolutionære bevægelse blev afsporet af de spanske arbejderpartier, så den endte ikke i socialisme med et borgerligt demokratisk regime. Det er er under opløsning.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
For 100 år siden i 1916 fandt påskeopstanden sted i Dublin, Irlands hovedstad. Her ledte den internationale socialist James Connolly en dødsdømt opstand mod den britiske besættelse af Irland gennem flere hundrede år. Connolly og hans tilhængere kæmpede for et forene den irske arbejderklasse på tværs af katolikker og protestanter og for en international socialistisk verdensrevolution. Idéer, der kunne sikre øen ægte selvstændighed fra det engelske jerngreb.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del syv af syv i serien: 'Besættelse og klassekamp' dækkende perioden 5. maj 1945 til 24. oktober 1947.
Afslutningen på Anden Vendenskrig resulterede i en revolutionær bølge over hele Europa. Masserne ønskede et opgør med et råddent system der havde kastet millioner ud i slagtning i industriel skala, mens overklassen havde skummet fløden. Også i Danmark ramte bølgen. Foragten mod samarbejdspolitikerne, herunder de socialdemokratiske politikere var enorm. Men på trods af den åbenlyst revolutionære stemning i byerne og den enorme autoritet DKP havde vundet gennem modstanden mod den nazistiske besættelse, blev bevægelsen ofret.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del seks ud af syv i serien: ”Besættelse og klassekamp”.
Krigen nærmer sig sin endelige og brutale afslutning. Den sidste del af krigen blev også den blodigste og mest voldsomme del af den tyske besættelse af Danmark. Tyskernes tilbagegang og den deraf følgende fremgang for Vestmagterne og Sovjetunionen blev startsignalet til revolutionære bevægelser over hele Europa - også i Danmark.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fem ud af syv i serien ”Besættelse og klassekamp”.
De tyske nazister griber til deres mest yndede redskab, når det gælder at bekæmpe modstandsbevægelsen og undertrykke befolkningen: Terror. Effekten er imidlertid den modsatte af det ønskede: modstandsbevægelsen får i stedet sit folkelige gennembrud. De københavnske arbejdere kaster sig frygtløst ind i kampen mod besættelsesmagten og vinder en historisk sejr. Nazisternes magt smuldrer.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fire ud af syv i serien 'Besættelse og klasskamp'.
I eftertiden er sabotagen blevet fremhævet som mere eller mindre den eneste modstand der blev givet til den tyske besættelsesmagt. Hundredevis af radikaliserede og modige unge blev dræbt i sabotageaktioner med lille militær effekt. Virkeligheden er, at det var den danske arbejderklasse som på egen hånd, gennem masseopstand, generalstrejker og revolutionære bevægelser, tvang samarbejdsregeringen fra magten og satte besættelsesmagten under pres.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del tre ud af syv i serien 'Besættelse og klassekamp'. Her om perioden 22. juni 1941 til 23. marts 1943.
Da Nazityskland angreb sovjetunionen fik det vidtrækkende konsekvenser for krigen og ikke mindst for klassekampen i Danmark. De danske kommunister blev forbudt og der blev igangsat en klapjagt hvor det danske politi, Gestapo og Socialdemokratiet konkurrerede om hvem der kunne sende flest i KZ-lejr. DKP gik under jorden og igangsatte modstandskampen, men de fandt sig snart sammen med nogle usædvanlige alliancepartnere…
Gå til: del 1 | del 2 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Anden del af syv i serien 'Besættelse og klassekamp': Besættelsen af Danmark den 9. april blev anledning til en kraftig offensiv fra landets arbejdsgivere imod den danske arbejderklasse. Socialdemokratiet med Stauning i spidsen støttede op om systemet og tvang arbejdsløse til Tyskland for at arbejde for tysk industri. Dele af borgerskabet legede med tanken om statskup og de danske nazister troede, at deres magtovertagelse var nær. Men arbejderklassen havde andre planer.
Gå til del 1 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
