- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jensen
I 1991 var der en euforisk stemning blandt det internationale borgerskab. Sovjetunionen, Østblokken og Balkan var i en fremadskridende proces af opløsning og de såkaldte socialistiske planøkonomier så ud til at have lidt deres endeligt.
Men hvad skete der egentlig? Hvad var baggrunden og konsekvenserne?
- Detaljer
- Skrevet af Niklas Zenius Jespersen
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Bülow
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Bülow
Den revolutionære forfatter, Andreas Bülow, holdte d. 6/6 2012 et fremragende oplæg om den spanske revolution og borgerkrig. Han gennemgår de store omvæltninger fra 1931-1939, den historiske baggrund, analyserer sejre og nederlag, de interne modsætninger i den republikanske bevægelse, anarkismens rolle med mere.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Del 3: Magtovertagelsen
Den provisoriske regering lancerede umiddelbart før åbningen af sovjetkongressen, at den ville sende to-tredjedele af Sankt Petersborg-garnisonen til fronten, hvilket medførte en bølge af vrede i barakkerne, både over at skulle sendes til fronten som kanonføde, og fordi det viste, at regeringen forberedte at gå i offensiven mod det røde Sankt Petersborg. Revolutionen havde ret til at forsvare sig selv, noget som alle arbejdere og soldater kunne forstå, og det tvang selv de reformistiske ledere i semiopposition til regeringen
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Del 2: Mensjevikker og Bolsjevikker Arbejderklassen havde i 1917 to partier; Mensjevikpartiet og Bolsjevikpartiet, der betyder henholdsvis mindretallet og flertallet. Disse navne henviste til, at begge partier stammede fra det russiske Socialdemokrati, der første gang splittede tilbage i 1903. Splittet i Mensjevikpartiet og Bolsjevikpartiet repræsenterede i virkeligheden et split mellem den reformistiske og den revolutionære fløj i arbejderbevægelsen, som vi så i mange lande efter den russiske revolution, i Socialdemokratier og Kommunistpartier.
Her bringer vi anden del ud af tre. Læs DEL1 og DEL3
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Uanset hvad man mener om den russiske revolution i 1917, kan ingen benægte, at den var en helt afgørende historisk begivenhed, at der er et ”før” og et ”efter”. Den russiske revolution var første gang, at arbejderklassen ikke blot formåede at tage magten, men også at fastholde den og begynde på de første spæde skridt i skabelsen af et socialistisk samfund.
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jensen
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen og Jonas Foldager
