Bring-Kampen-Tilbage-I-Kampdagen-Marxist.DK lilleHipsterne sidder med deres mobile anlæg, og pimper øl i forårssolen, mens arbejderledere, der har solgt deres organisationers sjæl og politiske integritet for årtier siden, holder tale om, hvordan den seneste nedslagtning i den offentlige sektor er nødvendige og fører til ”bedre” og ”billigere” velfærd. Medierne udråber endnu engang klassekampens død og forsøger at tegne et billede af arbejdernes internationale kampdag som én stor drukfest. Det har dog ikke altid været sådan og det er ved at ændre sig igen...

ghostsFor hundrede år siden gik millioner af mennesker mod afgrunden uden at ane, hvad der ventede dem. Alan Woods ser tilbage på Første Verdenskrig og trækker linjerne op til i dag.

Denne artikel har været bragt på In Defence of Marxism, den 7. januar 2014.

800px-Anti aircraft Leningrad 1941Den 22. juni 1941 sendte Hitler sin vældige armeer ind over Sovjetunionens grænser. I August nåede en hærafdeling på 500.000 mand frem til Leningrad og lagde en jernring om den store by. I ni hundrede dage var Leningrad indesluttet. Hitlers mål var klart: Leningrads millionbefolkning skulle sultes ihjel. Den røde hær og magteliten omkring Stalin var lammet. Der var kun en ting, der kunne redde Leningrad fra dommedag og det var byens befolkning med de stærke revolutionære traditioner fra 1905 og 1917.

engelske borgerkrigDen engelske revolution og borgerkrig (1640-1660) er muligvis den vigtigste begivenhed, der har fundet sted i Englands historie. Begivenheden var en stor social bevægelse på højde med den franske revolution som fandt sted 150 år senere. Revolutionen markerer den endelige afslutning på middelalderen og feudalsamfundet og medførte, at monarkiet blev afskaffet, den engelske konge henrettet, og Commonwealth-republikken udråbt. Denne artikel handler om den engelske revolution og den forudgående periode, der ledte frem til den – hvor en samfundsorden, som var feudal, blev smadret og en ny kapitalistisk social orden blev sat i dens sted.

August 1943. Efter 3 års nazistisk besættelse og samarbejdspolitik bryder utilfredsheden i befolkningen ud i oprør. Sabotage truer militærforsyninger til den tyske hær. Generalstrejker lammer Odense, Aalborg, Århus og Esbjerg. Tusindvis demonstrerer i gaderne og atter tusinde kæmper i gaderne med de tyske soldater og dansk politi. Efter en måneds oprør tvinges samarbejdsregeringen til at træde af og besættelsesmagten lider et alvorligt nederlag.

For 70 år siden nedlagde Stalin 3. Internationale, også kendt som Komintern. Kominterns historie, der gik fra at være et redskab for verdensrevolutionen til et middel for Stalins manøvrer i Sovjet og i verden, rummer en række vigtige lektioner for alle, der i dag kæmper for en anden verden.

cominternposterI anden del af artikelserien om Kominterns historie, vil vi se på udviklingen efter den første spontane, revolutionære bølge i kølvandet på Første Verdenskrig og den Russiske Revolution begyndte at trække sig tilbage, samt hvilke konsekvenser det havde for internationalens diskussioner og taktik.

Det er idag 80 år siden Hitler blev rigskansler i Tyskland. Han pralede med, at han erobrede magten, uden at der blev smadret så meget som en glasrude. Socialdemokraternes ledere så passivt til og kommunisterne ville ikke samarbejdei en enhedsfront mod nazisterne. Deres ledere mente at det efter Hitler var "deres tur". Den eneste der advarede om faren ved fascisme og viste en vej til hvordan man kan slås imod den, var Leon Trotskij. Vi anbefaler alle vore læsere at læse Trotskijs omfattende analyse, Den eneste vej, skrevet i 1932 og oversat til dansk af Frederik Ohsten.

cominternposterHistorien om Tredje Internationales – Kommunistisk Internationales - første år, inden Stalin kom til magten, er blevet begravet under dynger af løgne, fordrejninger og historieforfalskning. Ikke desto mindre var Tredje Internationale et verdensparti, som aktivt kæmpede for demokratisk socialisme på verdensplan, indtil den stalinistiske degenerering satte igennem og forvandlede internationalen til et lydigt instrument for den stalinistiske udenrigspolitik.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.