The Russian Revolution 1905 Q81553 maniRevolutionen i Rusland i 1905 er mindre kendt end mange andre store begivenheder i verdenshistorien. Dens vigtighed blev understreget af Lenin, der beskrev revolutionen i 1905 som generalprøven for den succesfulde Oktoberrevolution i Rusland i 1917, der ikke havde været mulig uden erfaringerne fra 1905.

Rosa Luxemburg portraetHer 95 år efter Rosa Luxemburgs død lever vi igen i en tid, hvor kapitalismens krise sætter den socialistiske revolution på dagsordenen på verdensplan. Det stiller krav til revolutionære om at forberede sig på de begivenheder, der vil komme. Der er ikke brug for at opfinde den dybe tallerken igen, vi står på skuldrene af de revolutionære, der kom før os.

Rosa Luxemburg var en af de vigtigste figurer i den internationale arbejderbevægelse og var, sammen med Lenin og Trotskij, en af marxismens mest fremstående repræsentanter.

2912118873 62e0dd3f19 zBerlinmurens fald er gået over i historien som et synonym for "kommunismens" sammenbrud. De sidste 25 år siden disse betydningsfulde begivenheder har vi været vidne til en hidtil uset ideologisk offensiv mod de marxistiske ideer på verdensplan. Det holdes op som afgørende bevis på kommunismen, socialismen og marxismens død. Det blev endda præsenteret som historiens afslutning. Men siden da har historiens hjul drejet flere gange.

I anledning af 25 året for Berlinmurens fald, genudgiver vi her en grundig artikel, forfattet af den birtiske marxist Alan Woods, redaktør på In Defence of Marxism (marxist.com).

first internationalFor 150 år siden d. 28. september 1864 blev den Internationale Arbejdersammenslutning, mere almindeligt kendt som Første internationale, født. Det var den første internationale proletariske organisation og den banede vejen for fremvækst af arbejderorganisationer og medførte udbredelsen af de marxistiske idéer på globalt plan. I sine velmagts dage skabte denne revolutionære organisation panik blandt overklassen over hele Europa.

ill1”Man gik på fagforeningsunderstøttelse, krisehjælp og lånekontor og følte bittert og ubarmhjertigt hvilke fornedrelsens år det var i sin ungdoms ”vår”, romantikkens dyrkere så ofte lovsang. Det var ikke veldædig godgørenhed og almisser man ønskede, men arbejde, først og sidst arbejde! Var hænderne ledige, knyttedes de dog oftere og oftere, var lommer og mave tomme, blev dog hoved og sind langsomt fyldt, blot mere af skygger end af lys... mere af bitre og nedbrydende tanker end menneskeligt opbyggende. Den behandling, man for det meste fik som langvarigt arbejdsløs, arbejdsuvillig, drivert og bums og hvad man ellers ofte måtte bide i sig, udviklede langsomt, men sikkert noget farligt i én... først og sidst et stille luende had til magthavere og -misbrugere blandt arbejdsgivere og myndigheder, politi, retsvæsen og politikere og socialkontorer, der ofte ikke forstod, og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i arbejdsløses virkelige tilværelse og tankegang.”
Ernest Hansen, murerarbejdsmand

800px-Grundlovgivende rigsforsamling - Constantin HansenDen 5. juni er det Grundlovsdag. Det er det borgerlige spejlbillede af arbejderklassens Første Maj. Det er den dag, hvor overklasse-Danmark samles og lovpriser det demokrati, vi har i Danmark. De skåler på fortællingen om, at vi i Danmark er åh så demokratiske og frisindede, men i virkeligheden er myten om demokratiet og grundloven langt fra virkeligheden. For at forstå demokratiets nuværende tilstand, må man forstå dets oprindelse...

Bring-Kampen-Tilbage-I-Kampdagen-Marxist.DK lilleHipsterne sidder med deres mobile anlæg, og pimper øl i forårssolen, mens arbejderledere, der har solgt deres organisationers sjæl og politiske integritet for årtier siden, holder tale om, hvordan den seneste nedslagtning i den offentlige sektor er nødvendige og fører til ”bedre” og ”billigere” velfærd. Medierne udråber endnu engang klassekampens død og forsøger at tegne et billede af arbejdernes internationale kampdag som én stor drukfest. Det har dog ikke altid været sådan og det er ved at ændre sig igen...

ghostsFor hundrede år siden gik millioner af mennesker mod afgrunden uden at ane, hvad der ventede dem. Alan Woods ser tilbage på Første Verdenskrig og trækker linjerne op til i dag.

Denne artikel har været bragt på In Defence of Marxism, den 7. januar 2014.

800px-Anti aircraft Leningrad 1941Den 22. juni 1941 sendte Hitler sin vældige armeer ind over Sovjetunionens grænser. I August nåede en hærafdeling på 500.000 mand frem til Leningrad og lagde en jernring om den store by. I ni hundrede dage var Leningrad indesluttet. Hitlers mål var klart: Leningrads millionbefolkning skulle sultes ihjel. Den røde hær og magteliten omkring Stalin var lammet. Der var kun en ting, der kunne redde Leningrad fra dommedag og det var byens befolkning med de stærke revolutionære traditioner fra 1905 og 1917.

Yderligere information