9 aprilI denne første og indledende del af en kronologisk serie i syv dele om Danmarks besættelse, og den stort set ufortalte historie om den samtidige klassekamp, undersøger Kalle Kühlmann baggrunden for besættelsen, og hvorfor det kom til at ske som det gjorde. Kun ved at forstå den internationale baggrund, er det muligt at forstå forløbet af Nazi-Tysklands besættelse af Danmark den 9. april.

Gå til del 2 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7

InternationalisterFor 100 år siden mødtes en lille gruppe internationalister i den schweiziske by Zimmerwald. Omstændighederne var dystre: Første Verdenskrig hærgede og ledelsen for den internationale arbejderbevægelse havde sendt arbejdere i krig mod arbejdere. Situationen må have set håbløs ud, men få år senere stod flere af deltagerne fra Zimmerwald i spidsen for revolutionære massebevægelser.

stalin vognDen russiske revolution i 1917 ændrede verdenshistorien. For første gang tog arbejderklassen magten og formåede at fastholde den. Revolutionens fjender påstår, at det uhyrlige diktatur under Stalin og hans bureaukratiske klike var den logiske konsekvens af revolutionen. Det er forkert og ikke andet end et forsøg på at afskrække alle fra at kæmpe for en revolution. Der er behov for en sober analyse af revolutionen, både dens fremskridt og årsagerne til, at den degenererede.

Augustoproeret Odense 85d38164e3I denne artikel fokuserer vi på besættelsen af Danmark (1940‐1945), hvor de danske politikeres samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt ikke blot var en kæmpe støtte til nazismen, men også betød massive overgreb mod den danske arbejderklasse.

Overgreb fra regeringen og besættelsesmagten, der fik den danske befolkning til rejse sig i tre massebevægelser. Bevægelser der førte til samarbejdspolitikkens fald, til at den tyske besættelsesmagt afgav indrømmelser (det eneste tidspunkt det skete i Europa) og til sidst, at Danmark bevægede sig i retning af en revolutionær situation i sommeren 1945.

9 aprilAUDIO: Glem hvad du har lært i skolen om Anden Verdenskrig. Marxtiske Studerende inviterer til møde om Danmarks besættelse (1940-1945), hvor den ufortalte historie bliver fremlagt. Om hvordan bl.a. Mærsk prøvede at kuppe sig til magten. Om hvordan Socialdemokratiet i krigens sidste år seriøst arbejdede på en massakre på den kommunistiske modstandsbevægelse. Og om hvordan de danske stalinister afledte en revolutionær bevægelse i Danmark i sommeren 1945.

Men først og fremmest: Få et klasseperspektiv på en historisk begivenhed der er omgærdet af myter og fortielser.

Winston Churchill with a Tommy Gun during an inspection near Harlepool 19402015 er 70 året for Anden Verdenskrigs afslutning. Krigen var et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien, men samtidig også et af de mest manipulerede. Anden Verdenskrig fremstilles som en kamp mellem det onde Nazityskland mod de gode demokratiske Vestmagter: England og USA, mens Sovjetunionens deltagelse nærmest afskrives.

Herhjemme har fortællingen været præget af et snævert fokus på vores egen andedam, samt en glorificering af Vestmagterne og en dertilhørende dæmonisering af Sovjetunionen og ikke at forglemme; Tyskland. Naziregimet i Tyskland var ekstremt brutalt og barbarisk, men det var franskmændene og briterne også i deres kolonier. Tysk kapitalisme dræbte millioner i Europa, mens fransk og engelsk dræbte millioner i resten af verden. Overklassen i Frankrig og England gjorde det i ”demokratiets” navn, og historien skrives som bekendt af sejrherrerne.

Den virkelige historie om Anden Verdenskrig er historien om klasseinteresser.

third international communist meetingDenne artikel er skrevet af Ted Grant i anledning af opløsningen af den 3. (kommunistiske) Internationale i 1943 og er af betydelig interesse for alle, der beskæftiger sig seriøst med arbejderbevægelsens historie. Som en kompakt beskrivelse af den internationale organisations storhed og fald, som Lenin og Trotskij startede i 1919 som et middel til at skabe den verdenssocialistiske orden, er den vigtig både som historisk dokument og som et bidrag til diskussionen af socialistisk teori inden for arbejderbevægelsen.

The Russian Revolution 1905 Q81553 maniRevolutionen i Rusland i 1905 er mindre kendt end mange andre store begivenheder i verdenshistorien. Dens vigtighed blev understreget af Lenin, der beskrev revolutionen i 1905 som generalprøven for den succesfulde Oktoberrevolution i Rusland i 1917, der ikke havde været mulig uden erfaringerne fra 1905.

Rosa Luxemburg portraetHer 95 år efter Rosa Luxemburgs død lever vi igen i en tid, hvor kapitalismens krise sætter den socialistiske revolution på dagsordenen på verdensplan. Det stiller krav til revolutionære om at forberede sig på de begivenheder, der vil komme. Der er ikke brug for at opfinde den dybe tallerken igen, vi står på skuldrene af de revolutionære, der kom før os.

Rosa Luxemburg var en af de vigtigste figurer i den internationale arbejderbevægelse og var, sammen med Lenin og Trotskij, en af marxismens mest fremstående repræsentanter.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.