- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
”I et århundrede med så mange katastrofer som det 20. er det problematisk at rangere dem og pege på den største. Men den Russiske Revolution ville nu være et godt bud. For ingen anden ideologi end kommunismen – ikke engang fascismen – har så mange lig og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden.” Sådan skrev Christian Egander Skov, ph.d. i historie, den 21. august, i en debatartikel i Informations tema om den Russiske Revolution.
Det er bare en af utallige lignende skræmmehistorier man kan læse om den Russiske Revolution her på 100-året. Formålet er at afskrække arbejdere og unge verden over fra at lade sig inspirere af revolutionen. Lenin og Bolsjevikkerne fremstilles som udemokratiske blodtørstige uhyrer, og Oktoberrevolutionen som et kup. Men den Russiske Revolution var det modsatte af et kup, og var i virkeligheden utrolig fredelig. At den blev fulgt af en brutal og blodig borgerkrig skyldtes ikke Lenin og Bolsjevikkerne.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
I Informations tema om Den Russiske Revolution havde Per Clausen for nylig indlægget ”Oktoberrevolutionen var unødvendig”. Som titlen antyder, er Clausen så absolut ikke tilhænger af Oktoberrevolutionen. Hans artikel indeholder en række myter om revolutionen, som ikke adskiller sig nævneværdigt fra dem, man kan finde i en borgerlig kritik af Den Russiske Revolution: at bolsjevikkerne var udemokratiske, at Oktoberrevolutionen satte en stopper for en folkelig demokratisk udvikling o.l. Clausens myter er en grov fordrejning af virkeligheden. Han forsøger endda at tage Rosa Luxemburg til indtægt for sine synspunkter, men Luxemburg forsvarede på revolutionær vis Oktoberrevolutionens nødvendighed, stik imod hvad Clausen påstår.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Hvad er proletariatets diktatur, dette mest misforståede begreb i marxismen? Svaret fra Engels var kort og godt: ”Nuvel, mine herrer, vil I vide, hvordan dette diktatur ser ud! Se på Pariserkommunen. Det var proletariatets diktatur.” (Borgerkrigen i Frankrig)
Tords sin korte varighed på to måneder, var Pariserkommunen én af de vigtigste begivenheder i den internationale arbejderbevægelses historie. Den sendte bølger ud over hele verden, og rystede det europæiske borgeskab i sin grundvold. I årtier efter slagtningen af de parisiske arbejdere, var Pariserkommunen den største enkeltstående erfaringskilde for revolutionære fra Marx og Engels til Lenin og Trotskij, og er stadig, den dag i dag, et af de allervigtigste emner for marxister at studere, både kommunens positive og negative erfaringer.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Bolsjevismens historie fra den tidlige start helt op til Den Russiske Revolution indeholder et væld af lektioner om, hvordan det er klassekampen, der er vejen til at løse kvindespørgsmålet. I denne artikel ser Marie Frederiksen på Bolsjevikpartiets tilgang til kvindespørgsmålet fra de tidlige dage op til revolutionen, og efter at de havde taget magten. Hun ser på de tiltag, som partiet iværksatte for at inddrage kvinder, de progressive tiltag som Bolsjevikkerne indførte, da de var ved magten, men også den senere stalinistiske degenererings negative konsekvenser for kvinder.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
For 100 år siden blev Dansk Vestindien (US Virgin Island) solgt til USA for 25 millioner dollars. De tre øer Skt. Jan, Skt. Thomas og Skt. Croix’ rolle i danmarkshistorien var afsluttet, men de havde spillet en vigtig rolle. De havde været dansk kapitalismes blodige begyndelse.
- Detaljer
- Skrevet af Forlaget Marx
Forlaget Marx er stolt over at præsentere en helt ny dansk bog: ”Den Russiske Revolution og Borgerkrig” af Jonas Foldager og Marie Frederiksen. Bogen beskæftiger sig ikke kun indgående med selve revolutionen, men også med den efterfølgende borgerkrig, som der ikke findes meget litteratur om på dansk. Bogen kan købes over forlagetmarx.dk og vi bringer her Kalle Kühlmanns forord til bogen.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Ifølge Marx kan revolutionen have brug for kontrarevolutionens pisk til at drive den frem. I august 1917 marcherede General Kornilov mod Petrograd for at knuse ikke bare arbejdernes voksende styrke, men alt hvad Februarrevolutionen havde opnået. Det skabte et brat skift i situationen. Kontrarevolutionens kup-forsøg gav bagslag og blev i stedet et piskeslag, der drev revolutionen frem igen, frem mod arbejdernes magtovertagelse i Oktober.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann og Marie Frederiksen
I februar 1917 havde de russiske arbejdere væltet Zaren. Februarrevolutionen åbnede op for en periode med dobbeltmagt med borgerskabets provisoriske regering på den ene side og arbejdernes sovjetter på den anden. Det var en uholdbar situation – den ene side måtte vinde. Et vigtigt slag i den kamp stod i juni og juli, hvor arbejderklassen i Petrograd forsøgte at sætte magt bag deres krav om fred, brød og jord.
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
I efteråret 1918 bankede den russiske og tyske revolution på Danmarks dør. Arbejderklassen var i gaderne og stødte voldeligt sammen med statsmagten. Det danske borgerskab gik i panik og bad England sende krigsskibe og soldater for at drukne den mulige revolution i København i blod. Men det danske borgerskab kunne ånde lettet op, for de danske revolutionære var håbløst uforberedte.
