Venstre – der er blevet Danmarks absolut største parti – kan læne sig veltilfredse tilbage i dæksstolen. SRSF-regeringen har gennemført en lang række borgerlige nedskæringer og nu har Socialdemokratiets top udsendt et ”diskussionsoplæg” der lægger op til et historisk brud med arbejderbevægelsens traditioner og tilkæmpede rettigheder. Samtidig er der taget hul på de såkaldte ”trepartsforhandlinger” der lægger op til nye nedskæringer og angreb. Toppen af Socialdemokratiet og SF er tilsyneladende blevet trætte af livet og har indledt et kamikaze-angreb på deres egen vælger- og medlemsbase.

En fløjkrig er brudt ud i SF, men fløjene er endnu yderst uklare. Den eneste klare fløj er højrefløjen, der består af den nuværende top i SF med folk som Thor Möger, Matthias Tesfaye m.fl.
Skal højredrejningen i SF bekæmpes kræver det, at der opbygges en reel venstrefløj i SF.

Bølgerne går højt i SF og beskyldningerne flyver fra højre mod kritikerne fra venstre. Års frustrationer blandt kernemedlemmerne er blevet holdt tilbage, men grænsen er ved at være nået.

Landsmødet den 13. til 15. april bliver en vigtig test af styrkeforholdet mellem de forskellige fløje i paritet.

Se vores tema om SFs landsmøde til højre her på siden.

Dansk perspektiv er Socialistisk Standpunkts analyse af den nuværende situation og perspektivet for den kommende periode. Dokumentet blev diskuteret i weekenden.
Her bringer vi første del om den internationale situation.
Er du enig med ideerne i de grundlæggende ideer i dette dokument og vil du være med til at kæmpe for dem, så kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Socialdemokraternes ledelse har udsendt et såkaldt visionsoplæg til partiets medlemmer, der skal diskuteres op til Socialdemokraternes kongres i september. Det er positivt at oplægget er sendt til diskussion, men det er desværre også det eneste positive der kan siges om den socialdemokratiske tops visioner for Danmark frem mod år 2032.
Visionsoplægget er et program for et frontalangreb på velfærden og de basale rettigheder arbejderbevægelsen, inklusiv tusindvis af socialdemokrater, har kæmpet for at opbygge gennem de sidste mere end 100 år.

I månedsvis var betalingsringen, der behændigt skiftede navn undervejs til det mere velklingende trængselsring, det hotte emne i alverdens nyhedsmedier. Efter i månedsvis at have fastholdt at gennemføre betalingsringen vendte regeringen på en tallerken og i slutningen af februar var den en saga blot. Her bringer vi en kort artikel om betalingsringen fra Socialistisk Standpunkt nr. 73. For længere analyse, se under aktuelle analyser.

Med bombningen af en norsk regeringsbygning, de forbryderiske begivenheder på Utøya i sommers er fascismen igen sat på dagsordenen af venstrefløjen. Denne måned mindes tyve året for det sidste fascistiske terrorangreb i Danmark, bomben i Søllerødgade, og senere på måneden vil danske og udenlandske fascister forsøge at samles i Århus. Forståeligt nok rejses frygten for fascismens genkomst over hele Europa. Men der er en stor forskel på enkelte galninges terrorhandlinger og den organiserede massebevægelse, der udgjorde fascismen i trediverne. Selvom der findes ligheder er det netop også nødvendigt at forstå forskellene med trediverne, for virkelig at forstå og analyse truslen fra fascismen i dag.

I dag, 16. marts, er det 20 siden at en brevbomben mod Internationale Socialisters kontor, dræbte 29-årige Henrik Christensen, som var på IS-kontoret den dag. I den anledning opfordrer vi alle til at deltage i demonstration kl. 17 fra Blågårdsplads på Nørrebro i København. Samtidig har vi i dag opdateret med en artikel om den fascistiske organisationer, Landbrugernes Sammenslutning i Danmark i 1930erne. Og vil også gerne benytte lejligheden til at linke til Trotskijs artikler om fascisme på vores teoretiske hjemmeside www.marxister.dk.

Nu hvor Pia Kjærsgaard er kommet i opposition, har hun "genfundet" sin medlidenhed med de svageste. Nu stiller hun det spørgsmål, som mange arbejdere, unge og venstreorienterede generelt stiller sig selv: ”Hvor er Socialdemokraterne og SFs empati? Hvor er deres følelser for dem, der har det svært?”

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.