- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
Siden 2008 er klassekampen blevet skærpet i Spanien og blevet udtrykt på forskellige måder. Men det er indtil videre kulmineret med selvstændighedsbevægelsen i Catalonien, som har rystet resten af Spanien.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Mens EU’s elite under ledelse af den selvsikre franske præsident Macron skubber på for nye føderalistiske og ”fremadrettede” reformer af EU for at lægge EU-krisen bag sig, lurer en glemt tikkende bombe under overfladen: Græsk bankerot.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
I årevis har EU-landenes ”løsning” af problemerne i EU været at udskyde dem. Men nu skal denne tøven være slut, mener Frankrigs Macron. Svaret på nationalisme og folkelig modstand mod EU er, ifølge Macron, yderligere integration. Men det liberale borgerskab puster til meget grundlæggende modsætninger.
- Detaljer
- Skrevet af Jorge Martin
Efter en omskiftelig uge med ubeslutsomhed og forsøg på at forhandle sig frem i sidste sekund, blev Den Catalanske Republik udråbt fredag den 27. oktober. Titusinder fejrede det i Barcelonas gader såvel som i andre catalanske byer.
Som forventet svarede den spanske regering tilbage med at sætte den catalanske regering af, opløse det catalanske parlament og udskrive valg den 21. december. Det tegnede til en større konfrontation, men de borgerlige og småborgerlige nationalister i den catalanske regering stak af. Allerede om mandagen var den spanske stat klar til at tage fuld kontrol over Catalonien igen, uden så meget som et vindue blev smadret i processen.
- Detaljer
- Skrevet af Jorge Martin
450.000 mennesker marcherede (ifølge det spanske politi) lørdag den 21. oktober i Barcelona med titusindvis samlet i andre byer i hele Catalonien, for at kræve frihed for de to Jordis [to catalanske separatistledere, red.] (som er tilbageholdt uden mulighed for kaution, på anklager om tilskyndelse til vold) og for at afvise paragraf 155-kuppet annonceret af den spanske præsident Rajoy tidligere samme morgen [paragraffen suspender catalonsk autonomi, red.].
- Detaljer
- Skrevet af Hamid Alizadeh
To orkaner ramte det sydøstlige USA på to uger. Det samlede dødstal oversteg 100 mennesker. Hundredtusinder af husstande har mistet alt. I Florida Keys alene er 25 procent af alle boliger blevet fuldstændig smadret. Millioner af liv er blevet ødelagt, og mange områder vil aldrig blive genopbygget til deres tidligere niveau.
Som altid, er de fattigste blevet hårdest ramt. Mens de rige har ressourcerne til at genopbygge, har mange arbejdere ikke andet end deres huse og mobilehomes, hvoraf de fleste ikke er dækket af en oversvømmelsesforsikring. En kvinde fra et af Houstons arbejderkvarterer fortalte Democracy now: "Jeg kan ikke forklare, hvordan du ville have det, men jeg ved, hvordan jeg har det: Ødelagt ved tanken om, at alt, man har arbejdet for hele sit liv, er væk." Lignende tanker går uden tvivl igennem hovedet på hundredtusindvis af mennesker. Ødelæggelsen vil hjemsøge dem i mange år, da mange fattige familier er afhængige af at kunne videregive deres beskedne hjem fra en generation til en næste.
- Detaljer
- Skrevet af Jorge Martin (IMT)
Brutal politiundertrykkelse lykkedes ikke i at stoppe den catalanske selvstændighedsafstemning, da den stod ansigt til ansigt med hundredetusinder, der var fast besluttede på at rydde alle forhindringer af vejen for at deltage. Hvad vi så i går i Catalonien, var på den ene side det spanske regimes rædselsfulde ansigt, skabt under den såkaldte ”overgang” i slutningen af Franco-regimet, og på den anden side det catalanske folks massemobilisering og selvorganisering, for at udøve deres ret til selvbestemmelse.
- Detaljer
- Skrevet af IMT
Vi udgiver her en udtalelse fra den Internationale Marxistiske Tendens om krisen i Spanien. Den catalanske selvstændighedsafstemning udfordrer det spanske 1978-regime. Det er blevet mødt med hård udnertrykkelse fra den spanske stat. IMT støtter det catalanske folks ret til selvbestemmelse.
For en catalansk socialistisk republik som gnisten til at antænde den iberiske revolution
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Den 24. september var tyskerne til valg. Valgkampen var ufattelig kedelig, og ”system Merkel” forsætter. I takt med at det ene vestlige land efter det andet bliver opslugt af deres egne kriser, står Tyskland tilbage som det sidste tilsyneladende stabile land i Europa. Men ”system Merkels” økonomi hviler på en knivsæg, og resultatet af valget har allerede slået dybe revner i den tyske stabilitet.
