IliasIlias Kirousis (Ηλίας Κυρούσης) fra IMT i Grækenland: ” Bankerot er et spørgsmål om tid. Det ukendte er om det bliver en kontrolleret eller kaotisk bankerot”Mens EU’s elite under ledelse af den selvsikre franske præsident Macron skubber på for nye føderalistiske og ”fremadrettede” reformer af EU for at lægge EU-krisen bag sig, lurer en glemt tikkende bombe under overfladen: Græsk bankerot.

Selvom det ikke er mere end et par år siden, at den tyske regering sidste gang seriøst overvejede at ekskludere Grækenland fra Euroen, så er det som om, at landet og dets problemer er blevet glemt. Eller måske nærmere fejet under gulvtæppet, mens EU’s stormagter har håndteret andre problemer. I syv år har den græske stat været afhængig af gigantiske pengeindsprøjtninger for at undgå officiel bankerot.

Nu er der endelig positiv fremgang for økonomien, på beskedne 0,8%, og den græske stat solgte for første gang i foråret 2017 statsobligationer på det private marked. Men det betyder ikke, at de græske problemer er løst – tværtimod, forklarer Ilias Kirousis (Ηλίας Κυρούσης) fra IMT i Grækenland:

- Det europæiske borgerskab har nu i noget tid haft lagt Grækenland til side, for at løse andre problemer, med Italien, valg i Tyskland og Frankrig osv. Men det lader til, at tyskerne har bestemt sig for, at Grækenland skal ud. Måske med en exit-pakke som følgesvend, mener Ilias.

Et markant skift på vej?

En sådan beslutning om at stoppe hjælpeprogrammerne og overlade Grækenland til selv at hente penge på de internationale lånemarkeder, vil være et stort skift væk fra den hidtidige politik.

- Grækenland er stadig under det 3. memorandum og alt hvad der følger med af kontinuerlige nedskæringer. Men denne ”hjælpepakke” udløber til august 2018, fortæller Ilias og fortsætter: - Meget tyder på, at dette vil blive den sidste hjælpepakke, påpeger han. Denne formodning bakkes op af Pierre Moscovici, EU-kommisær for økonomiske og finansielle anliggender:

”Lad os gøre klar til den fuldstændige tilbagevenden til markederne i sommeren 2018!” tweetede han i juli i år.

Men EU-politikerne lever i en drømmeverden, hvis de tror, at den græsk stat kan stå på egne ben. Forårets salg af statsobligationer for 3 mia. euro til 4,6% i rente, kunne kun lade sig gøre på grund af massiv støtte fra den Europæisk Centralbank (ECB) og 40 mio. euro i bonus til eksisterende kreditorer. Uden støtte fra ECB vil fremtidige obligationsudstedelser næppe gå så let. Renten på græske statsobligationer vil eksplodere. Og sammenholdt med at den massive obligations-boble som ECB og de andre store centralbankers støtteopkøb har skabt kan briste hvert øjeblik, er der tale om en sprængfarlig cocktail.

Men borgerskabet og Tsipras tror på vækst. Der har været en lille bedring, men den generelle tendens er for nedadgående. Trods syv år i et nedskæringshelvede er den græske statsgæld stadig på 180% af BNP. Det kan umuligt betales tilbage.

Imens er befolkningens situation ubærlig, forklarer Ilias: - Arbejdsløsheden er på 26%. Det er tilsyneladende lavere end tidligere, men det afspejler primært, at hundrede tusinder er rejst ud af landet i søgen efter arbejde. For unge er arbejdsløsheden stadig omkring 50%. Faldet i levestandarden for den græske befolkning har været massivt. 600 mia. euro har det græske folk mistet i aktiver siden krisens begyndelse.

Kaotisk eller kontrolleret bankerot – det er spørgsmålet

Ilias deler ikke Moscovici’s optimisme omkring den græske stats tilbagevenden til de private lånemarkeder: - Borgerskabets planer for at løse krisen vil ikke kunne holde. De kræver et budgetoverskud på 3,5% - et tal Grækenland aldrig har kunnet levere. Forsøget på at nå dertil vil betyde massive nedskæringer på blandt andet pensionerne, men også stigende skat på arbejderklassen, oven i alle de tidligere angreb. Tidligere har det været svært for bankerne at smide folk ud af deres hjem for at sælge deres hus. Men det har ny lovgivning fra SYRIZA-regeringen nu ændret på. Så vi kan se frem til en bølge af udsættelser, påpeger han og fortsætter:

- Regeringen har også svækket strejkeretten og indført skrappere bestemmelser. Men arbejdsgiverne har naturligvis stadig de samme rettigheder til at lave lockout. Disse er bare få eksempler på den regn af nedskæringer og angreb, der rammer det græske folk. Og mange af nedskæringerne vil blive implementeret løbende i mange år frem. Der er endda vedtaget love, der automatisk iværksætter nedskæringer, hvis der er underskud på budgettet. Herudover er der naturligvis et konstant pres fra den græske stats kreditorer for yderligere privatiseringer. Krisen i Grækenland er uløselig. Gælden kan ikke betales. Bankerot er et spørgsmål om tid. Hvad vi ikke ved, er om det bliver en kontrolleret eller kaotisk bankerot, mener han.

Politisk tomrum

Den græske pendant til Enhedslisten; SYRIZA, kom til magten ved et jordskredsvalg i 2015 på løfter om at stoppe de katastrofale nedskæringer. Og i starten så regeringen ud til at holde fast. De udskrev endda en folkeafstemning om, hvorvidt man skulle acceptere de voldsomme nedskæringskrav fra EU, ECB og IMF. Men trods et overbevisende nej (Oxi) til nedskæringerne foretog partiets premierminister Tsipras en 180 graders vending og accepterede at implementere alle de dikterede nedskæringer.

- Forræderiet betød massiv skuffelse i arbejderklassen, der ikke kan se noget alternativ, fortæller Ilias. - Det stalinistiske kommunistparti KKE er i dag det eneste parti, der er i reel opposition, men deres politik er rent passiv. Deres program er formelt socialistisk, men der er intet, der forbinder dette program med de daglige kampe og deres opbakning er derfor stagneret.

Skuffelsen har kunnet aflæses i strejkestatistikkerne. - I 2015 var der konstant store bevægelser. Nu er der stille ligesom i resten af EU. Mange unge har fundet en midlertidig individuel ”løsning”: At emigrere. Men det er også svært at finde arbejde i resten af EU, forklarer Ilias.

Han vurderer, at det er tvivlsomt, om SYRIZA-regeringen overlever periode ud indtil 2019. I mellemtiden er små midterpartier inklusiv socialdemokratiet PASOK, ved at samle sig, for at forsøge at lukrere på SYRIZA’s tilbagegang. SYRIZA har mistet 13 procentpoint i meningsmålingerne siden valget i 2015 og står til at tabe til det traditionelle konservative parti Nyt Demokrati.

- Hvorfor stemmer folk på Nyt Demokrati? Spørger Ilias retorisk og svarer: - For i det mindste at få de skattelettelser som partiet lover. Men der er ingen social vægt bag vælgernes opbakning til Nyt Demokrati. Det er mere et fravalg af SYRIZA, understreger han og forklarer:

- Internt i SYRIZA har forræderiet i 2015 fået sin egen logik. Der er ikke længere nogle grænser for, hvor langt kliken omkring Tsipras vil gå, ingen tiltag er for drastiske. Og alligevel kalder de sig en del af venstrefløjen. Men arbejdernes attitude til SYRIZA er ved at ændre sig. Den startede som et enormt håb, der blev vendt til dyb skuffelse. Men skuffelsen er nu ved at vende sig til had. Dette bør være en lektion til resten af Europa, fx Corbyn: Loyaliteten fra masserne er ikke blind, understreger Ilias.

Luftkasteller i EU

Imens, i resten af de europæiske hovedstæder er det liberale borgerskab i EU tilsyneladende i en tilstand af fornægtelse. De snakker om et ”EU i flere hastigheder”, måske endda etablering af to valutaer; én for de rige og én for de fattige EU-lande. Men det vil blot accelerere opløsningen af EU. På den anden side har borgerskabet heller ikke mulighed for at fortsætte status quo. Økonomierne trækker i forskellige retninger. Sammenlænkningen af de europæiske økonomier gennem den fælles valuta er umulig, uden politisk føderation.

Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til en massiv krise i EU i den næste periode. En krise der meget let kan få revolutionære implikationer og sprede sig gennem hele EU.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 34, november 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.

[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]

Yderligere information