I påsken afholder SF Ungdom landsmøde. Landsmødet skal diskutere ledelsens forslag til politisk program med titlen Et nyt Danmark, mens vi lever. Implicit i titlen, og gennemsyrende hele programforslaget, er idéen om, at socialisme ikke er en mulighed i vores levetid. Det er en alvorlig fejl, som er farlig for SFU’s fremtid.

De borgerlige blæser med deres 2020-plan til angreb på velfærd og levestandard. Blandt andet bliver efterlønnen og SU’en angrebet. Samtidig lader de milliard-profitterne hos deres overklasse-venner være urørt. De Radikale kræver endnu hårdere angreb. Arbejderbevægelsen må klart forsvare velfærden og sende regningen til overklassen.

Arbejderpartiernes støtte til krigen er med til at tilsløre imperialismens rolle og klassekarakteren af krigen, når opgaven var den stik modsatte: at udstille imperialisternes hykleri om demokrati. Det er imperialismen, der har holdt alle disse diktatorer oppe og solgt dem våben – de var bedste venner så længe de sikrede stabilitet. Krigen blev indledt fordi imperialismen, med Frankrigs Sarkozy i spidsen, havde brug for et holdepunkt i regionen, der rystes af en revolutionær bølge.

De arabiske masser kæmper en heroisk kamp, hvor de satser deres liv. Hensigten med de vestlige imperialisters intervention er ikke at hjælpe folket, men at at smadre revolutionen og sikre, at folket ikke tager kontrol med Libyens rigdomme.

Kom og hør den ”glemte” historie om den iranske revolution 1979, og hvad vi kan lære fra den i dag, hvor revolutionens vind atter blæser i Iran og resten af regionen.

Den arabiske revolution har ændret situationen på verdensplan, og har også en enorm effekt i Danmark. De borgerliges hykleriske støtte til diktaturerne er blevet åbenbar. Dansk Folkepartis racistiske demagogi står tilbage som grundløs. Men hvad gør arbejderbevægelsens ledelse? De mumler noget om frihed og menneskerettigheder, men gør ellers intet. Det må der laves om på.

Torsdag aften samlede 200 demonstranter sig i protest foran den egyptiske ambassade i København. Demonstrationen, der var indkaldt af Initiativet for arabisk Frihed, som Socialistisk Standpunkt var med til at stifte, krævede, at Danmark afbryder de diplomatiske forbindelser med arabiske diktaturer, fordømte Mubaraks blodige regime og hyldede den arabiske revolution.

Tusindvis af tillidsfolk samles onsdag for at diskutere kampen imod den borgerlige regering og dens angreb på arbejdernes rettigheder. Her er den løbeseddel, vi har lavet til lejligheden.

Det har hele tiden været SF’s politik, at de borgerliges angreb på dagpengene skal fjernes. Men nu har næstformand i SF’s folketingsgruppe Astrid Krag kastet dette princip over bord. Det er en foruroligende og farlig kurs for partiet og de tusindvis af arbejdere, der står bag SF.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.