Man skulle mene, at Villy Søvndal kan tale for sig selv. Han er formand for SF, og han er ikke uerfaren i politik. Alligevel er der folk i SF’s folketingsgruppe, der ser sig kaldet til at forklare, hvad formanden i virkeligheden mener. Nærmest som dengang, hvor Ritt Bjerregaard, der havde en tendens til at rette daværende S-formand Svend Aukens udtalelser til, så de passede med hendes egen tankegang, fra Folketingets talerstol sagde ”det, Svend mener, er…”

Den 28. december citerede Ritzau Villy Søvndal for at svare ”ja” på spørgsmålet om, hvorvidt SF vil rulle de borgerliges afkortning af dagpenge¬perioden tilbage. Udtalelsen blev ikke dementeret. De fleste ville nok opfatte det som en tilkendegivelse af, at SF’s ledelse står fast på at gøre det af med de borgerliges brutale, asociale, snæversynede og arbejderfjendske dagpenge-angreb.

Astrid Krags fejlfortolkning
Men den 4. januar – en uge efter Villy Søvndals udtalelser – gik næstformanden for SF’s folketingsgruppe Astrid Krag i pressen med budskabet om, at formanden er blevet misforstået. Da han sagde ”ja”, mente han i virkeligheden slet ikke ”ja”, ladet budskabet til at være. ” Jeg tror, det er en fejlfortolkning,” sagde hun til dagbladet Information.

Astrid Krag forklarede herefter de undrende læsere (ikke mindst partiets sympatisører og medlemmer), at folketingsgruppen ikke har lagt sig fast på, ”hvordan modellen skal se ud.”

Hvad det er, der kan være så vanskeligt at finde ud af, står hen i det uvisse. Hvis man spørger de mange aktive arbejdere og faglige tillidsfolk, der stemmer på SF eller er medlemmer af partiet, er der ikke noget at rafle om: dagpengeperioden skal omgående sættes op.

Angreb rammer bredt
Mere end hver tredje af FOA’s 5000 arbejdsløse medlemmer er i fare for at blive ramt på forsørgelsesgrundlaget af den kortere dagpengeperiode. Landets største A-kasse i 3F oplyser, at 3255 af deres medlemmer vil miste retten til dagpenge som følge af de borgerliges angreb.

Men dagpenge-angrebene er ikke blot et angreb på de arbejdsløse og deres familier. Angrebets formål og virkning er – sammen med de forhadte og tåbelige aktiveringsregler og den vanvittige kontrol af voksne menneskers tilværelse – at gøre tilværelsen som arbejdsløs så ulidelig og utålelig som mulig. Det skal til gengæld øge frygten for arbejdsløshed så meget, så lønniveauet generelt kan presses nedad, og profitterne til landets kapitalister kan vokse endnu mere. I denne kamp mellem kapital og arbejde kan man ikke være neutral og dække sig bag udtalelser om, at man ikke ved, ”hvordan modellen skal se ud” og at det er ”op til arbejdsmarkedets parter”.

Tag pengene fra de, der har skabt arbejdsløsheden
En stor del af den danske arbejderklasse – herunder mange aktive tillidsfolk – bakker op om SF. Det gør, at der hviler et tungt ansvar på ledelsens skuldre. Hvis de svigter dette ansvar, skader det både arbejderne som helhed og partiet i særdeleshed.

Det sidste, der er brug for i denne sag, er uklarhed og tilbageholdenhed. SF’s ledere må gøre det klart, at Villy Søvndals udtalelse står ved magt, og at man agter at gå endnu længere: kompensere de arbejdsløse fuldt ud ved at hæve dagpengesatsen til 100 procent af lønnen og udvide dagpengeperioden til de ni år, den var i 1990’erne. Pengene må tages fra kapitalisterne og bankerne, der er ansvarlige for krisen og arbejdsløsheden.