Den ekstreme, “libertære” højrefløjskandidat Javier Milei har vundet præsidentvalget i Argentina med næsten 56 procent af stemmerne, og dermed slået den peronistiske centrum-venstre kandidat Sergio Massa, der fik 44% af stemmerne. Mileis sejr og især hans sejrsmargin kom som en overraskelse, da flere meningsmålinger i dagene op til valget havde forudsagt et meget tættere resultat eller endda en sejr til Massa. Som kommunister er det vores opgave at forstå årsagerne til, at Milei vandt.

Kommunister i hele verden er blevet angrebet af den reaktionære presse for vores slogan: ‘Intifada indtil sejr!’ For at skære igennem deres løgne og fordrejninger udgiver vi vores respons på dette angreb, som kigger på den virkelige arv fra intifadaerne. Det er en historie som er rig på lektioner og erfaringer for revolutionære verden over.

På tværs af hele verden går millioner af arbejdere og unge på gaden i solidaritet med det palæstinensiske folk. Lederne af den såkaldte “frie” verden påstår, at de forsvarer idealer som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, men i stedet ser vi, at de direkte angriber arbejderklassens demokratiske rettigheder for at forhindre, at der udvises solidaritet med Palæstina. Arbejdere og unge kan ikke sætte deres lid til, at politikerne rører så meget som en finger for at lindre det palæstinensiske folks lidelser. I stedet må vi støtte Palæstinas frihedskamp ved at kæmpe for at vælte borgerskabet i Danmark og i resten af Vesten gennem en socialistisk revolution!

Modstandere af marxismen beskylder den typisk for at være “fatalistisk” eller for at have et “teleologisk” syn på historien; med andre ord anklager de marxister for at se hele historien som havende et fast endemål eller formål. I denne artikel sætter vi fokus på spørgsmålet om nødvendighed og tilfældighed og behovet for en revolutionær ledelse.

Israels krig mod Gazas befolkning har antændt en kraftfuld solidaritetsbevægelse. Under påskud af, at kampen for Palæstinas befrielse er apolitisk, har vi imidlertid inden for bevægelsen set forsøg på at bestemme, hvilke politiske ytringer, der må fremsættes. Vi accepterer hverken at blive censureret, eller præmissen om at kampen for Palæstinas frihed er apolitisk. Hvad der er behov for, er en intifada indtil sejr!

Tyskland, der længe har været set som Europas stabile bolværk, er på vej ind i en periode med voldsom uro. Æraen med økonomisk vækst og klassefred lakker mod en ende, og i stedet gennemgår Tyskland nu en intens krise, efterhånden som landets tidligere succes- model falder fra hinanden. Det skaber dyb splittelse i den herskende klasse og stigende utilfredshed blandt masserne.

Siden mandag den 2. oktober har sygeplejerskerne på Færøernes tre hospitaler været i strejke, som modsvar på det færøske finansministeriums overenskomstkrav, som er et direkte angreb på sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold. Som kommunister står vi helt og holdent på sygeplejerskernes side i deres kamp mod den borgerlige stat, en sejr for sygeplejerskerne vil være et vigtigt skridt for hele den færøske arbejderklasse i kampen for bedre vilkår.

Overalt i verden presser krisen i kapitalismen arbejdere til at kæmpe for at forsvare deres levestandard og rettigheder. Det er især tilfældet i Frankrig, som i år har lagt scene til de mest radikale klassekampe i Europa. Hvad disse kampe viser, er behovet for et revolutionært parti, som kan lede arbejderklassen til sejr.

Arbejdere i den amerikanske bilindustri har udstået årtier med faldende lønninger og forværrede arbejdsforhold. Men for nylig satte arbejderne foden ned og sagde “Nok er nok!”. Mere end 150.000 fagforeningsmedlemmer inden for den amerikanske bilindustri er klar til at strejke i forbindelse med, at deres overenskomst med disse firmaer udløb den 14. september. Der er brug for militante indsatser for at genopbygge en kampklar og slagkraftig fagbevægelse.

Følgende erklæring fra Den Internationale Marxistiske Tendens udtrykker vores solidaritet med det palæstinensiske folk. Den besvarer det modbydelige hykleri fra den vestlige imperialisme og dens lakajer, som bakker op om den reaktionære israelske stat, mens den udløser en blodig hævn over Gaza efter Hamas' overraskelsesangreb den 7. oktober. Derudover forklarer vi, hvorfor frihed for Palæstina kun kan opnås gennem revolutionære midler og omstyrtelse af kapitalismen i hele regionen.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.