Torsdag d. 31. maj 2007 blev arbejderne på den besatte fabrik CIPLA i Joinville, Brasilien overrasket, da de blev invaderet af 150 svært bevæbnede mænd fra forbundspolitiet, der kom for at arrestere medlemmerne af den arbejdervalgte fabrikskomite.
CIPLA er en fabrik, som har været besat og fungeret under arbejderkontrol siden november 2002, da spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden havde magten på fabrikken blev rejst. På grund af mangel på investeringer, forsinket løn, gæld til staten, mens produktionen forsatte og ordre kom ind som altid, begyndte arbejderne at strejke. Kampen mobiliserede hele arbejderklassen i Joinville, som gik imod regeringens mangel på initiativ samt angrebene fra politiet og dommere.
Arbejderne besatte fabrikkerne og begyndte med en enorm selvtillid produktionen på egen hånd. Fagforeningernes holdning var i starten ikke til megen hjælp. Deres holdning var, at man skulle lukke fabrikkerne og åbne dem igen senere som kooperativer. Men presset fra arbejderne fik fagforeningerne til sidst til at støtte dem i deres besættelse af fabrikkerne.
Overtagelsen af fabrikken CIPLA blev udført af almenenlige arbejdere, som stadig arbejder der.
På CIPLA, men også alle de andre besatte fabrikker i nærheden, er der en følelse, der ikke kan forsvinde: arbejdere som er stolte af det de laver og idéen om, at kun igennem forenet kamp kan arbejderne opnå noget.
Efter besættelserne blev arbejdernes kreativitet sat i gang; de reparerede maskinerne, og hele dele af produktionen som havde været forladt i flere år. 16 tons affald blev flyttet fra stedet og tusinder af tønder, indeholdende kemikalieaffald blev fjernet, for at blive behandlet.
Arbejderne har også genindført automatik og forbedret en stor del af maskineriet og implementeret et energieffektivt program, som har skåret halvdelen af deres energiforbrug mellem december og april.
Et af de seneste men vigtigste tiltag på CIPLA er at reducere arbejdsugen til 30 timer. Selvom at arbejdsugen er reduceret, er lønningerne blevet på samme niveau. Nu fungerer fabrikken på 4 skift af 6 timer hver fra mandag til fredag og yderligere 41 arbejdere er blevet hyret på samme vilkår.
Alt dette viser, at arbejderdemokrati sagtens kan fungere og produktiviteten blive optimeret uden, at arbejderne lider overlast.
Efter næsten 5 års kamp for at forsvare deres rettigheder, og for at forbundsregeringen skulle nationalisere fabrikken, trues arbejderne nu af forbundspolitiet, og er i fare for miste deres job. Det tilmed selvom nationaliseringen blev støttet af BNDES (Den nationale sociale og økonomiske udviklings bank).
I Europa er der blevet demonstreret uden for de brasilianske ambassader imod fjernelsen af arbejderkontrollen på fabrikkerne. Arbejdere overalt i verden må vise solidaritet med deres brasilianske brødre. De kæmper en benhård kamp, imod privatiseringen, og for deres ret til selv at kontrollere deres egen arbejdsplads og deres eget liv.
