De sidste par dage har vi været vidne til enorme kursfald på først det amerikanske aktiemarked og siden har det spredt sig internationalt. ”Bare rolig, ingen grund til panik” – siger samtlige analytikere og topfolk i finansverden, og videre: ”Økonomien er kernesund”. Men det lader ikke til, at økonomien hører efter sine ”herrer”.

Som vi har skrevet utallige gange på denne side, er den kapitalistiske verdensøkonomi inde i enorme vanskeligheder. Der er kæmpe modsætninger, der buldrer under den tynde overflade. Og med stadigt kortere mellemrum brydes den i voldsomme kursfald overalt i verden, for der efter at stabilisere sig igen. Men for hver gang får analytikere og spekulanterne mere sved på panden og nationalbankchefernes forsikringer om, at alt er i bedste orden, lyder stadigt mere skingert og tomt.

I foråret var det frygten for en overproduktionskrise (på borgerligt sprog: overophedning) i Kina, der sendte rystelser på aktiemarkedet. Denne gang er det kollapset i den såkaldte ”subprime-sektor” i USA, der truer hele kreditmarkedet og dermed også aktiemarkedet.

Subprime-sektoren – blodsugernes marked
Den amerikanske subprime-sektor er den del af kreditmarkedet, der er rettet mod de kunder, som ikke er i stand til at ”kvalificere sig” til normal bankrente, pga. en fortid med dårlig tilbagebetaling af lån og kreditter. Med andre ord er subprime-sektoren den del af lånemarkedet, der er rettet mod den laveste del af arbejderklassen, hvor risikoen for bankerne er højere, idet at folk under denne kategori er de mest økonomisk udsatte, og hvor bankerne derfor tager ågerrenter for at kompensere for deres højere risiko.

I de sidste par år har det været den del af bankernes marked, der har udviklet sig hurtigst, netop fordi at de stigende huspriser har bragt antallet af dårlige betalere helt i bund og dermed også bankernes risiko, mens bankerne stadig har taget høje renter. Altså har det været en rigtig god forretning at forgælde de nederste lag af arbejderklassen og dermed smadre deres fremtid.

Et ”opsving” bygget på gæld
Vi vil på det kraftigste opfordre vores læsere til at læse vores snart to år gamle dokument ”Program til forsvar for velfærden”, der analysere de grundlæggende tendenser i Dansk økonomi. De tendenser som beskrives i dette dokument, er nemlig de samme, som er på spil over hele verden. Det vi skriver i dokumentet og har sagt i flere år, bekræftes med større og større kraft for hver dag der går: Det såkaldte opsving efter it-boblens kollaps omkring årtusindeskiftet har været bygget på en ting: GÆLD. Efter IT-krakket sænkede hele den udviklede verden renten for at ”holde gang i hjulene”. Med andre ord: arbejderne havde ikke råd til at købe de produkter tilbage fra kapitalisterne, som de producerede, derfor stod man overfor en krise.

Der var nu to valg for verdens kapitalister og deres regeringer: 1) tage krisen med det samme med al den elendighed og tumult, som den indebærer for at ”starte på en frisk”, eller 2) udskyde krisen ved hjælp af at sænke renten og dermed bringe arbejderklassen i dyb gæld for at fortsætte forbruget og dermed udskyde krisen midlertidigt. De valgte det sidste.

Kapitalismen har ingen lette løsninger. Det er pest eller kolera. For desværre findes der ingen kapitalisme uden overproduktionskriser.

Det valg kapitalisterne tog for 7 år siden, er hvad der hjemsøger dem og dermed alle os andre, den dag i dag.

Kollapset i sub-prime sektoren i USA
Allerede i vores ”Program til forsvar for velfærden” kom vi ind på. hvordan finansverden i sin evige søgen efter nye lånemarkeder gik til ekstremer og smed alt hvad der hedder ”sund fornuft” (hvad det så end er) overbord. Bankerne krævede nu ikke længere sikkerhed for endog store lån. Man droppede alt, hvad der hed risikovurdering og i sær i USA fabrikerede man en type lån, særligt møntet på at pumpe den laveste del af arbejderklassen for dens sidste blodsdråber. Det var lån med såkaldt ”teaser-rente”(på dansk: lokke-rente). Dsv. en lav rente de første par år (for at lokke kunder i fælden forstås) for derefter at stige kraftigt til en høj rente resten af lånets løbetid.

Det er effekten af disse ”ansvarlige” kapitalisters handlinger, vi ser i den nuværende krise i subprime-sektoren i USA i dag.

Krisen i subprime-sektoren startede allerede inden sommerferien, men som altid var alle de kloge borgerlige hoveder med nationalbankcheferne i spidsen, ude og forsikre om, at krisen i subprime sektoren ikke ville sprede sig til resten af bankverdenen.

De 17. maj 2007 i sin tale til the Federal Reserve Bank of Chicago’s 43rd Annual Conference on Bank Structure and Competition, Chicago, Illinois, sagde Ben Bernake, formanden for USA’s centralbank, at “man ikke forventede en ‘spill-over’ effekt fra subprime-krisen til resten af boligmarkedet og den finansielle verden”. På dansk betyder det, at krisen vil begrænse sig til den ”dårlige” ende af markedet, der trods alt kun udgør omkring 10 procent af det samlede lånemarked i USA.

Det var, hvad man kalder et typisk eksempel på ”at tale markedet op”. Altså forsøge at give investorer og spekulanterne forsikring for, at markedet altid vil fortsætte op, og at det vigtigste er at tage det roligt og ikke begynde at sælge ud af værdipapirerne i panik, hvilket ville forsage yderligere kursfald og kaos.

Men alle seriøse investorer og spekulanter vidste allerede for lang tid siden, at alle de forskellige lånetyper er fuldstændigt viklet ind i hinanden på kreditmarkedet, og at et kollaps derfor i en sektor af markedet vil få konsekvenser i resten af lånemarkedet.

På trods af Bernake’s forsikringer (som i øvrigt var bakket op af alle de store drenge i finansverden) kunne Bloomberg den 3. august 2007 berette, at den store investeringsbank Bear Stearns var bragt i knæ, og at dens langsigtede kreditværdighed, (altså analyseinstitutternes vurdering af hvor stor chancen er for at virksomheden overlever på længere sigt og dermed kan betale sine egne kreditorer tilbage) var blevet nedvurderet fra ”stabil” til ”negativ”. Netop på grund af krisen i subprime sektoren.

Første europæiske offer
Allerede den 23. juli røg det første europæiske offer for den finansielle krise i USA. Den mindre bank ”IKB Deutsche Industriebank” måtte, som konsekvens af dens store tab pga. spekulation på det amerikanske subprime marked, overtages af den tyske statsbank KfW, der ejede 37 procent af IKB. Kun ti dage før havde den officielle besked ellers været, at deres portefølje var ”kernesund”.

Torsdag den 9. august gik også den franske storbank BNP Paribas ud og erkendte store tab som følge af problemerne med de amerikanske subprime lån.

Det var især dette der fik alle advarselslamper, katastrofeblik og tågehorn til at køre på fuld knald, og fik da også sat fut i verdens storbanker, hvad de så end siger udadtil. Indtil i dag den 10. juli, har den Europæiske CentralBank (ECB), pumpet 1170 milliarder kroner ud i den europæiske finansielle sektor og mange andre lande fulgte op, heriblandt USA og Japan. Det er den største intervention fra ECB i hele dens historie. Til sammenligning blev der efter 11. september ”kun” pumpet 517 mia. kroner ud. Det gjorde de for at sætte gang i hjulene og for at vise, at de bakker spekulanterne og kapitalfondene op, hvis der skulle blive problemer. Alt sammen er det tegn på, at der er alvorlige problemer.

Verdens største forsikringsselskab og USA’s største bolig-udlåner, American International Group, AIG, meddelte den 9. august, til markedets store overraskelse, at krisen vil sprede sig:

AIG fortalte på et møde med finansanalytikere, at de fleste af firmaets boliglån er sikre. Men bolig-udlåneren fornemmer, at de låntagere, der ligger lige over subprime-kategorien, nu også er begyndt at få problemer med at betale lån tilbage. (netposten.dk 10. aug. 2007)

Altså at problemerne i subprime-sektoren var ved at sprede sig til de almindelige lånere.

Nationalbankernes forsikringer giver bagslag I stedet for at berolige markedet har nationalbankdirektørernes forsikringer haft den modsatte effekt. De sidste år har de forsikret alle om, at der var fred og ingen fare. Når så hele skidtet begynder at gynge under fødderne på den finansielle verden, hvad er så deres svar? ”Fred og ingen fare”. Resultatet er at investorernes og spekulanternes tillid til dem ryger på gulvet.

Så langt væk og dog så tæt på
Men, det er jo helt over i USA, det har intet at gøre med os. Og dog.
For krisen i den amerikanske subprime-sektor er bare toppen af isbjerget. Et isbjerg hvis fundament selv den danske økonomi hviler på. For nøglen til amerikansk økonomi, er: boligmarkedet. Det er ikke tilfældigt, at krisen i subprime sektoren kommer efter, at boligmarkedet i USA har svigtet og vendt næsen nedad. De eksplosive stigninger i boligmarkedet vi så indtil sidste år, var baggrunden for at hundrede af millioner af arbejdere i hele den vestlige verden har optaget enorm gæld. Enten for at købe de dyre boliger eller ved at tage lån i friværdien til øget forbrug. Også i Danmark!

For eksempel påpegede investeringsbanken Dresdner Kleinwort, at netop Danmarks økonomi er særligt udsat, da bare realkreditgælden i Danmark udgør over 100procent af BNP (Børsen.dk 20/7 2007).

Og tendenserne fra den amerikanske subprime-sektor kan også ses allerede i dag. Tabene herhjemme på dårlige betalere er steget fra 0,7 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i 2004 til 1,3 pct. i 2007. Altså en fordobling over tre år.

\"Jeg tror, at nogen har taget forskud på opsvinget og bundet sig til større faste udgifter end de har råd til. Mange er på vej ind i en gældsfælde ved køb af fast ejendom, og det smitter af på evnen til at betale. Hvis man i forvejen har spændt buen stramt, vil rentestigningerne betyde, at mindre regninger på for eksempel mobilabonnementer, blade og postordrekøb glider ned ad listen over regninger, der skal betales,\" siger Ole de Neergaard, adm. direktør i den danske division af Intrum Justitia, Europas største inkassofirma. (Børsen.dk 24 juli 2007)

En tikkende bombe
”Men vi har da heldigvis ingen teaser-lån”, vil nogen måske indvende. Måske ikke, men effekten af afdragsfrie lån er fuldstændig den samme. Hertil kommer de nye SDO-lån, der så godt som lovliggør teaser-renter, da det giver bankerne meget frie hænder til at skrue deres lånetilbud sammen. Når tiden kommer til, at afbetalingerne skal falde, vil de månedlige udgifter til disse lån eksplodere.

Men spørgsmålet i dag er ikke om de afdragsfrie lån vil skabe problemer for den danske arbejderklasse. Det er et faktum. Spørgsmålet er om krisen ikke kommer langt før end den store ”klump” af de første afbetalinger på de afdragsfrie lån?

Udsigterne
Der bør ikke længere være nogen tvivl hos nogen. Der vil komme en krise. Modsætningerne i verdensøkonomien og den danske økonomi tårner sig op. Om det bliver netop i denne omgang er svært at sige, men hvad vi kan sige med sikkerhed er, at rystelserne bliver større og større indtil krisen kommer. Vi vil blive vidne til endnu en i den lange række af kapitalismens falliterklæringer. Man må stille spørgsmålet: Hvad er meningen med et økonomisk system, skabt af mennesker, for mennesker, men ikke kontrolleret af mennesker? Tværtimod kontrollerer økonomien menneskene.

Men bare rolig. Kapitalisterne vil ikke lide nogen nød under en krise. Den samlede vægt af en krise vil, som altid, blive lagt på arbejderklassens skuldre. Arbejderklassen må som altid bøde for kapitalisternes systems mangler. Som det så rammende er sagt: ”Kapitalismen er rædsler uden ende.”

Kun arbejderklassen kan give dette system dødsstødet, kan udfri dette degenererede uhyre fra dets pinsler. Kun en demokratisk planlagt økonomi kan forhindre de periodiske kriser, der smadre, ikke bare produkter og produktionsmidler, men også arbejderklassens tilkæmpede rettigheder.