Redaktionens note: De borgerlige medier, med nyhedsbureauet Ritzaus i spidsen kører lige nu en historie om at præsident Chávez i Venezuela er ved at lukke RCTV, en oppositionsvenlig TV-kanal. De fremstiller det som et skridt mod ødelæggelse af ytringsfriheden og demokratiet. Dette er endnu en af de borgerlige mediers løgne om Venezuela, hvis formål er at miskreditere den bolivariske regering og skræmme arbejdere og unge væk fra aktiv solidaritet med revolutionen i Venezuela.

Vi bringer derfor denne artikel, som forklarer hvorfor dette er det pure opspind. Samtidig henviser vi til den internationale erklæring, fra Hands Off Venezuela om RCTV-sagen. Det store flertal af venezuelanerne bakker op om beslutningen om at opsige RCTV’s licens.

---

Siden Venezuelas præsident Hugo Chavez for få måneder siden annoncerede, at den venezuelanske tv-station RCTV ikke ville få fornyet sin tv-licens, har der tegnet sig et meget misvisende billede af situationen, i den borgerlige presse i hele den vestlige verden. Hugo Chavez bliver beskyldt for at indskrænke ytringsfriheden og lukningen af RCTV bliver set, som en måde at lukke munden på oppositionen.

De fleste vestlige medier har udlagt lukningen af RCTV meget ens, men deres argumenter er bygget på falske antagelser. En af de mest brugte beskyldninger er, at Venezuelas regering har lukket en af de få private tv-stationer, så Chavez lettere kan kontrollere pressen i Venezuela. Eller at tv-stationen ganske enkelt var en hindring for Chavez ”populistiske” projekt. Disse beskyldninger er fuldkommen forkerte og vi kan hurtig modbevise dem:

“Hugo Chavez har lukket RCTV”

Hugo Chavez har ikke lukket RCTV. RCTV havde tilladelse til at sende dens programmer gennem tv-frekvenser som var offentlige. Det har siden januar været kendt at tv-stationen ikke ville få fornyet den statslige licens. Licensen udløb den 27. maj ved midnat og der har været store demonstrationer både for og i mod lukningen af RCTV. Natten til den 27. maj udviklede en af oppositionens demonstrationer sig voldeligt, hvilket resulterede i at 14 politimænd blev såret.

Loven i Venezuela siger ikke (og det bør understreges – loven i hvilket som helst andet land) at regeringen skal give licens til de samme tv-kanaler per automatik, men har derimod mulighed for at vælge hvilke der skal have licens og hvilke der ikke skal. F.eks. har den danske regering valgt at give licens til DR, men samtidig frataget andre kanaler denne mulighed. Lad os se på nogle af grundene til at Venezuelas regering valgte ikke at forny den statslige licens til RCTV.

”RCTV er en af de få private tv-stationer i Venezuela”

Ifølge en officiel rapport fra juni 2006 som er lavet af Venezuelas ministerium for kommunikation og information, er det overvejende flertal af massemedier i Venezuela (TV og radiostationer og aviser) i dag på private hænder. Rapporten fra juni konkluderer at tv-sektoren er koncentreret mellem 4 private tv-selskaber: RCTV, Globovision, Televen og Venevision som sidder på i alt 90% af markedet. Ejeren af RCTV, Marcel Granier, ejer 40 tv-stationer rundt omkring i Venezuela (de fleste af dem er små lokale tv-kanaler). For at være præcis, 79 ud af i alt 81 tv-kanaler (eller 97%) er privatejet; 706 ud af 709 radio kanaler (eller 99%) og alle 118 aviser er på private hænder.


”RCTV var en forhindring for Chavez’ 'populistiske' projekt”
Det er ikke denne artikels formål at definere Hugo Chavez’ projekt. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt at medier ejet af store kapitalmagneter har en tendens til at omtale alle politiske projekter, der ikke bygger på kapitalismens udnyttelse af arbejdskræft, som ”populistiske”. Det er vigtigt at forstå hvad der menes, når det bliver sagt, at RCTV var en hindring for den venezuelanske regerings politik. Den åbenlyse sandhed er, at RCTV har været direkte involveret i det mislykkede militærkup d. 11 April 2002 mod den demokratisk valgte præsident Hugo Chavez. RCTV’s deltagelse i kuppet var så tydelig, at produktionsmanageren på det tidspunkt, Andres Izarra, som var modstander af kuppet, opsagde sin stilling for ikke at blive tiltalt for deltagelse i kuppet. I et officielt vidneudsagn forklarer Izzara, at han fik forklaret nøje, at han i dagene op til kuppet ikke måtte bringe nogen information om Chavez, hans personel, ministre eller noget der ellers kunne relatere til ham.

Det er præcis hvad der skete. RCTV rapporterede kun, at Hugo Chavez havde taget sin afsked som præsident for nationen (hvilket var en åbenbar løgn – han var blevet kidnappet af kupmagerne). Og to dage senere, da millioner af venezuelanere gik på gaderne for at kræve, at den præsident som de på demokratisk vis havde valgt skulle genindsættes, valgte RCTV at vise tegnefilm i stedet.
En inspirerende dækning af begivenhederne under militærkuppet er en dokumentarfilm lavet af et irsk filmhold som var fanget i Miraflores, præsidentpaladset, under selve kuppet. Dokumentarfilmen har den meget sigende titel ”The Revolution Will Not Be Televised”.


”Lukningen af RCTV betyder, at man lukker ned for en af de få informationskilder, som ikke direkte afhænger af staten”
Vi har allerede forklaret, at dette ikke er hovedspørgsmålet. Størstedelen af medierne i Venezuela sympatiserer åbent med oppositionen. Det er mærkværdigt, at i et land hvor næsten to tredjedele af befolkningen støtter op om regeringen (jf. præsidentvalget i december 2006), at størstedelen af medierne i Venezuela aktivt går imod den.

I 2002 måtte selv Human Right Watch, som ellers læner sig op af mainstream-mediernes kritik af den venezuelanske regering, indrømme, at de private medier i Venezuela, deriblandt RCTV “Langt fra benytter sig af fair og korrekt rapportering af de aktuelle begivenheder, medierne forsøger at opildne til folkelig utilfredshed samt voldshandlinger til at støtte oppositionen mod regeringen”(Venezuela's Political Crisis", Human Rights News, Human Rights Watch, October 9, 2002).

Til rods for alt dette, har den venezuelanske regering været så tolerant overfor oppositionsmedierne, at ingen tv-station, radio eller aviser er blevet lukket, og først nu efter 5 år har regeringen besluttet, ikke at forny licensen til RCTV. Vores spørgsmål lyder, hvilket andet ”demokratisk” land ville kunne acceptere, at en tv-station, der åbent støtter et kupforsøg, ville kunne sende frit igen efter dette? Hvilket andet land ville acceptere, at ejeren af en sådan tv-kanal slipper for at skulle stilles for en dommer, efter åbent af have støttet et militærkup mod en folkevalgt præsident?

Simon Bolivar sagde, at folk aldrig kan blive frie, hvis ytrigsfriheden ikke er givet. Det er fuldstændig rigtigt. Men vi skal stille os selv spørgsmålet, om hvorvidt denne ytringsfrihed virkelig er garanteret, med et system, hvor massemedierne er i hænderne på en lille elite af velhavende mennesker, og hvor disse medier tjener dette mindretals interesser, på bekostning af det store flertals.