I starten af august blev den 16. verdensfestival for unge og studerende afholdt i Caracas, hovedstaden i Venezuela. I løbet af ugen nåede omkring 25.000 unge fra ca. 144 lande at besøge festivalen, der ikke mindede specielt meget om de festivals vi kender i Danmark om sommeren der fokuserer på musik og druk. I Venezuela var politik og verdenssituationen i højsædet. Under sloganet ”For freden og solidariteten. Vi kæmper mod imperialismen og for solidariteten,” blev alle sider af verdens politiske situation, mht. menneskerettigheder, krige, fattigdom, solidaritetsarbejde osv., flittigt diskuteret af unge venstreorienterede fra fagforeninger, kommunistiske ungdomsorganisationer, venstrefløjsgrupperinger og studenterorganisationer. Latinamerika var det bedst repræsenterede kontinent, med omkring 11.000 deltagende, flest fra hhv. Venezuela, Colombia og Cuba. Deltagerne blev bl.a. indlogeret i nationalgardens barakker i Fuerte Tiuna, der er den største kaserne i Caracas, og i nye boligområder i Ciudad Miranda, bygget som en del af Mission Habitación, en af de mange sociale programmer Chavéz har sat i gang.

Politisk set var festivalen mildest talt broget. Nogle delegationer bestod mest af bureaukrater, f.eks. Nordkorea og Vietnam, hvor festivalen holdes næste år andre, typisk små, delegationer bestod kun af det lokale ungdomskommunistparti (der historisk set har været dem der har koordineret festivalerne), og andre igen af progressive socialister der virkelig havde ofret meget for at komme til festivalen, blandt andre flere fra den Colombianske delegation. Andre igen virkede mest som turister. Politisk set var man meget enige om at råbe ”Viva Chavez!” og ”Viva la revolución!” efter stort set hvert indlæg, men ellers kunne forskellene i det politiske indhold være ret så store. Mange stalinister insisterede f.eks. på at revolutionen ikke skulle skride fremad ”for hurtigt” og snakkede for, at man ikke skulle blande sig i, hvordan revolutionen i Venezuela skrider frem, eller komme med gode råd og solidaritet. En af dem der snakkede mest om socialisme var ikke medlemmerne af de såkaldte kommunistiske partier, det var Chavéz i hans tre taler til festivalen, hvor han talte ganske åbent om socialisme, og om at valget står mellem ”socialisme eller barbari” og om andre progressive tiltag for revolutionen.

Mange revolutionære tog sig tid til at tage et smut forbi marxisternes stand, hvor Socialistisk Standpunkts internationale søsterorganisationer fra hele verden (især Venezuela, Spanien og Italien) havde samlet sig om en fælles platform, der gav flere hundrede kontakter, og hvor marxistisk litteratur blev solgt i store mængder. En stor del af de stande, der var opstillet til festivalen, havde ikke politisk materiale, men kun CD’er, hatte, pins, smykker og t-shirts, så mange var positivt overrasket over mængden af politisk materiale om socialisme og marxisme – præcis den slags litteratur, Chavéz anbefaler at læse.

Efter festivalen var der to spændende møder med Alan Woods, som man kan læse mere om på www.marxist.com (på engelsk).

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.