honduras1Den 26. november blev der afholdt valg i Honduras. Valget var delt i to lejre: Dem, der støttede den nuværende præsident Juan Orlando Hernández (JOH), som søger genvalg, og dem, der støttede kandidaten fra ’Alliancen mod diktaturet’, Salvador Nasralla. Den første blok består af de mest reaktionære kræfter, der ønsker at opretholde deres privilegier, først og fremmest Nationalpartiet som er oligarkiets vigtigste politiske værktøj. Den anden blok omfatter massen af arbejdere, bønder, arbejdsløse, studerende, husmødre ... alle de der har fået nok af at blive udnyttet, fået nok fattigdom, vold og mangel på demokrati og stræber efter en dybtgående samfundsændring.

eduardo samanDet faktum, at de vigtigste venezuelanske oppositionspartier har valgt at boykotte lokalvalgene den 10. december, har givet plads til kandidater der repræsenterer den revolutionære del af den bolivariske bevægelse imod de officielle håndplukkede kandidater fra regeringspartiet PSUV. Bureaukratiet og staten har svaret igen ved at benytte sig af forskellige tricks for at forhindre dem i at stille op. Eduardo Samáns kampagne i Caracas og Angel Prados kampagne i Simón Planas, har tydeliggjort de voksende interne modsætninger i chavismen.

1200px No Border No BarrierSom Brexit-forhandlingerne går i stå, begynder storkapitalen at gå helt i panik. Et Brexit uden en aftale, et såkaldt ”ukontrolleret Brexit”, som er det scenarie som kapitalismen for alt i verden vil undgå, truer. Fanget i midten er Irland, det eneste land der deler landegrænse med Storbritannien.

Spørgsmålet om den 500 kilometer lange grænse mellem det nordlige og sydlige Irland, er blevet en gordisk knude i forhandlingerne. Ingen af de involverede parter er interesserede i en ”hård” grænse. Hverken Storbritannien, EU, eller Irland og hverken de konservative, DUP (Democratic Unionist Party) eller Sinn Féin. Alligevel leder den nuværende situation tydeligvis i denne retning.

Forside nr35 webLeder: Ingen havde forudset det. At Merkel komfortabelt kunne fortsætte på magten i Tyskland var ganske givet. Men efter årevis med Tyskland som Europas stabile støttepille blev landet den 19. november kastet ud i sin største regeringskrise siden Anden Verdenskrig, da koalitionsforhandlingerne kollapsede. Et klart udtryk for den politiske epoke vi befinder os i og en advarsel til borgerskabet i Danmark: Alle ”visheder” og al stabilitet står for fald.

Angela Merkel / Image: Armin KubelbeckAt etablere en koalitionsregering for Tyskland med et solidt flertal viser sig nu at være en meget vanskelig opgave. Det er en ganske ny situation i Forbundsrepublikkens efterkrigshistorie og et udtryk for en ny epoke. Den politiske ustabilitet, der hersker i andre europæiske lande, er tydeligvis nået til Tyskland, et land, der ellers har syntes immunt over for de politiske og sociale jordskælv, der har ramt andre steder på kontinentet.

catalonienSiden 2008 er klassekampen blevet skærpet i Spanien og blevet udtrykt på forskellige måder. Men det er indtil videre kulmineret med selvstændighedsbevægelsen i Catalonien, som har rystet resten af Spanien.

IliasMens EU’s elite under ledelse af den selvsikre franske præsident Macron skubber på for nye føderalistiske og ”fremadrettede” reformer af EU for at lægge EU-krisen bag sig, lurer en glemt tikkende bombe under overfladen: Græsk bankerot.

Macron PrsidentI årevis har EU-landenes ”løsning” af problemerne i EU været at udskyde dem. Men nu skal denne tøven være slut, mener Frankrigs Macron. Svaret på nationalisme og folkelig modstand mod EU er, ifølge Macron, yderligere integration. Men det liberale borgerskab puster til meget grundlæggende modsætninger.

catalonienEfter en omskiftelig uge med ubeslutsomhed og forsøg på at forhandle sig frem i sidste sekund, blev Den Catalanske Republik udråbt fredag den 27. oktober. Titusinder fejrede det i Barcelonas gader såvel som i andre catalanske byer.

Som forventet svarede den spanske regering tilbage med at sætte den catalanske regering af, opløse det catalanske parlament og udskrive valg den 21. december. Det tegnede til en større konfrontation, men de borgerlige og småborgerlige nationalister i den catalanske regering stak af. Allerede om mandagen var den spanske stat klar til at tage fuld kontrol over Catalonien igen, uden så meget som et vindue blev smadret i processen.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.