BLM End Police Brutality ProtestI sidste ende så er racisme, ulighed og politivold alle funktioner af et samfund, der er inddelt i klasser. | Foto: Ivan Radic, Flickr.com

Demonstrationer mod politivold er endnu engang brudt ud på tværs af USA. De startede i byen Memphis fredag den 27. januar efter frigivelsen af en optagelse, der viste hvordan politiet på bestialsk vis tæskede Tyre Nichols, en 29-årige fotograf, der arbejdede for fragtfirmaet FedEx, til døde. Demonstrationerne spredte sig dernæst til mindst 38 byer i hele landet.

Fem betjente slæbte Nichols fra sin bil og angreb ham med peberspray, strømpistoler og knipler, ledsaget af slag og spark, mens man på videoen kan høre ham kalde på sin mor. De frastødende billeder af en ung, sort mand der på fatal vis bliver angrebet af politiet er alt for velkendt. Men scenen var ikke mindre chokerende eller foruroligende på trods af sin tragiske normalitet. Nichols blev angiveligt stoppet på grund af “uforsvarlig kørsel”. Politichefen Memphis C.J. Davis har dog senere hen indrømmet, at der ikke er nogle beviser for, at politiet havde nogen lovlig grund til at standse Nichols.

Demonstrationerne er indtil videre ikke kommet i nærheden af samme størrelse eller intensitet som den nationale bevægelse, der brød ud i juni 2020, efter mordet på George Floyd. Det er tydeligt at den herskende klasse frygter en gentagelse af begivenhederne for tre år siden. Politikere og politichefer landet over har derfor stået i kø til TV-kameraerne for at bede folk om at forholde sig i ro. Deres frygt for en genopblusning af bevægelsen forklarer også hvorfor de fem politibetjente, som slog Nichols ihjel, allerede var blevet tiltalt for uagtsom mandrab selv inden optagelsen blev frigivet. Det forklarer også hvorfor den enhed de fem betjente tilhørte - den såkaldte SCORPION enhed - blev “permanent deaktiveret” dagen efter demonstrationerne begyndte.

Udover de kalkulerede halve tiltag, har repræsentanter fra kapitalistklassen ikke holdt igen med hykleriske og tomme ord. Politichefen Davis kaldte mordet et “svigt på basal medmenneskelighed”. Christopher Wray, som er direktør for FBI - institutionen der skød Black Panther partiets leder, Fred Hampton, på klods hold mens han sov - påstod at han var “rystet” over optagelsen. Justitsminister, Merrick Garland, fandt det efter sigende “dybt foruroligende”. Som svar på det ækle politimord udtalte Joe Biden at “Tyre’s død er en smertefuld påmindelse om at vi skal gøre mere for at sikre, at vores strafferetssystem lever op til løftet om retfærdig, upartisk, lige behandling og værdighed for alle”.

Men hverken den herskende klasses reformer eller deres retorik om “retfærdighed” og “værdighed til alle” når ind til kernen af problemet i, hvorfor politivold og mord er så udbredte i det amerikanske samfund. Politiets brutalitet og dets vold, der i uforholdsmæssige stor grad er rettet mod sorte mennesker og andre minoriteter, har sine rødder i amerikansk kapitalisme.

Som vores amerikanske søsterorganisation, Socialist Revolution, tidligere har skrevet, så kan “en lille minoritet ikke udbytte det store flertal uden at have ‘bevæbnede grupper’ til at håndhæve sin magt. Det er især sandt, når leveforholdene for flertallet allerede er dårlige og hurtigt forværres… Love, ideologi, propaganda, religion, ‘del og hersk’, og alt det andet er ikke altid tilstrækkeligt til at kontrollere masserne. For at opretholde status quo og statuere et eksempel overfor alle dem, der stiller spørgsmålstegn ved, eller går imod det absurde system, bliver hele statens repressive magt rettet mod den ene eller anden del af befolkningen, nogle gange er det udvalgt mål og andre gange vilkårlige.”

For næsten et årti siden, da Black Lives Matter bevægelsen først brød ud, argumenterede mange aktivister for, at løsningen på politivold var at ansætte flere sorte og kvindelige betjente. Men i Memphis var alle fem betjente, der er tiltalt for at slå Nichols ihjel, sorte og politichef Davis er en sort kvinde. Hun har været præsident for the National Organization of Black Law Enforcement Executives og i 2020 kunne hun ses i programmet Good Morning America, hvor hun efter mordet på George Floyd efterlyste “gennemgribende forandringer og politireformer” . På trods af det fortsatte SCORPION enheden under hendes ledelse - et Orwellsk acronym for “Street Crimes Operation to Restore Peace in Our Neighborhoods”. På hvilken måde ændrede politichefens køn eller race udfaldet af Tyre Nichols’ fatale møde med den kapitalistiske stats “bevæbnede grupper”?

I sidste ende så er racisme, ulighed og politivold alle funktioner af et samfund, der er inddelt i klasser. På trods af de hykleriske bekymringer den herskende klasses repræsentanter har udvist på TV, så er denne minoritet, som ejer og kontrollerer USA, afhængige af politiets barbariske brutalitet for at sikre deres klasses overlevelse. Kun i utopiske drømme vil den herskende klasse nogensinde afgive den type vold. Men der er en kraft, der kan sætte en stopper for politivold én gang for alle: arbejderklassen.

I modsætning til en kapitalistisk stat så vil en arbejderstat ikke gennemtvinge en lille minoritets magt over det store flertal af samfundet. I stedet vil flertallet herske over et meget småt mindretal, som selv vil blive organisk absorberet i den brede befolkning, mens social ulighed og klasser visner væk over tid. Brugen af magt kan ikke udelukkes, men en arbejderstat har ikke brug for noget der minder om den systematiske og vilkårlige vold, som har været kendetegnende ved statsmagt i alle former for klassesamfund.

Amerikansk kapitalisme har budt på den ene forfærdelighed efter den anden: fra folkemordet på de indfødte folk i Nordamerika og slaveriets brutalitet, til mordene på Trayvon Martin, Michael Brown, Eric Garner, Breonna Taylor, George Floyd, Tyre Nichol og utallige andre. Kun få andre perioder af menneskets historie kan konkurrere med amerikansk kapitalismes brutalitet. Men det må ikke demoralisere os. Amerikansk kapitalisme har allerede skabt den mægtige hær, der kan vælte den: arbejderklassen.

Protester og opstande mod politibrutalitet giver kun et lille glimt i den enorme magt vores klasse besidder, og som vil blive udløst i en kommende socialistisk revolution. Og forholdene for en revolution modnes for øjnene af os. Men for at vinde kampen, må arbejderklassen være organiseret og ledet af et revolutionært parti, der er guidet af marxismens teori og metode. IMT bygger sådan en organisation og hvis du har fået nok af den endeløse strøm af racistisk vold og degradering af mennesker, opfordrer vi dig til at gå med i kampen for socialisme i vores livstid.

For en samlet arbejderklasse!

Et slag mod én er et slag mod alle!

Bekæmp kapitalismen for at bekæmpe politivold!

Bliv organiseret kommunist i RS

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.