Demonstrationerne den 4. december blev angrebet af bevæbnede fascistiske bander i forståelse med politiet. Efter dette var den marxistiske ledelse af SE helt klar: Aldrig mere skal unge sendes på gaden uden at være bevæbnet eller beskyttet imod at blive pryglet af fascistiske bøller.

På marchen den 17. december og på de efterfølgende demonstrationer der blev organiseret af SE, dannedes en beskyttelsesmur af køllebevæbnede skoleelever snævert disciplineret og kontrolleret af Marxistiske repræsentanter udstyret med walkie-talkies og stærke megafoner. Om natten efter den 17. december lå der mere end én fascist på hospitalet og plejede et forslået hoved, men ikke en demonstrant blev rørt fra den dag og fremefter.

Med hensyn hertil og med hensyn til andre aspekter indførte den marxistiske ledelse af SEM en ny tradition i den spanske bevægelse. Der er ikke tvivl om at denne model vil blive taget op i alle arbejder- og undomsdemonstrationer fremover.

Medierne forsøgte at tilsværte skoleeleverne ved næsten kun at skrive om de aktioner der blev gennemført af provokatører, der kastede sten og flasker mod politiet i et forsøg på at provokere end reaktion der kunne opløse demonstrationerne. Men det kunne aldrig lykkes at bagtale studenterfagforeningen, hvis beskyttelsesvagter sikrede en eksemplarisk orden. Heller ikke lykkedes det for de pjaltede grupper, der helt klart var infiltreret af fascister og politiagenter, at opløse en eneste af massedemonstrationerne.

Det slående ved denne generation af unge er dens sejhed, der viste sig ved det utrolige mod, som disse unge beskyttelsesvagter – både piger og drenge – udviste overfor urobetjente, fascister og provokatører. Uden at vige tilbage. Men lige så vigtigt er deres ekstraordinære modenhed og intelligens. På alle trin i kampen viste ungdommen sig i stand til at forstå de mest komplekse taktiske spørgsmål, når blot de blev forklaret åbent og ærligt for dem.