Et komplicerende træk var sekternes* groteske opførsel og deres spøgelse ”Koordinerende kommitéer”, der fra Januar sprang op som forgiftede paddehatte efter et tordenskyld.
I mange områder (især isolerede og tilsyneladende tilbagestående områder), var der ægte koordinerende kommitéer – repræsentative ad hoc organisationer – bestående af skoleelever.
I hvert fald tog disse kommitéer kontakt til SE og fulgte loyalt dens råd og nærmede sig især efter strejken SE, med henblik på at gå med i den. I modsætning hertil begyndte de ”Koordinerende kommitéer”, der var dominerede af sekterne, at gå totalt i opløsning.
Alle ideer, programmer og metoder afprøves i selve kampen. Sekternes taktik – i starten støttet af ”kommunistisk” ungdom og det ”officielle” socialistisk ungdom, var at kalde til ukoordinerede lokale strejker af en eventyragtig og beskæmmende slags (derfor behovet for en ”koordinerende kommitéer”!).
Men det store flertal af skoleeleverne var fuldt ud i stand til at skelne mellem denne ultra-venstre idioti og den taktik som SE var fortaler for.
SE talte for nationale generalstrejker, der var organiseret og tidsbegrænsede og var kombineret med massedemonstrationer. Dette gjorde skoleelever overalt i Spanien i stand til at strejke sammen, på samme tidspunkt og for de samme krav.
* = Med sekterne menes en række små grupper, der uden for den traditionelle arbejderbevægelse forsøger at proklamere sig selv som nye ”revolutionære massepartier”, uden at de har nogen virkelig forankring i arbejderklassen. Under skolestrejkerne i 86-87 førte de en ultra-venstre strategi. (Denne note er tilføjet i 2004 og fremgår ikke i originalartiklen fra 1987).
