Danmark er ramt af den internationale krise. Udsigterne er dystre. Økonomer regner med, at det vil blive den værste krise siden krigen, eller endda den økonomiske depression i 1929. Ca. 500.000 vil modtage en fyreseddel i løbet af de kommende år. Det stiller arbejderbevægelsen overfor alvorlige spørgsmål, som har været trængt lidt i baggrunden de sidste år. Spørgsmål som massearbejdsløshed, manglende lærepladser, ubetalelige boliger, tvangsauktioner osv.
I de sidste mange år har arbejdsgivere og finansfolk fået historiske over skud, men når økonomien nu går ned, vil det hive tæppet væk under arbejdsgiverne og lade arbejderne betale.
Krisen vil også ramme arbejderungdommen herunder metallærlingene.
Arbejdsgiverne vil bruge krisen til at spille arbejderklassen ud imod hinanden, og på den måde ødelægge de forhold, vi tidligere har vundet.
Derfor er det endnu mere vigtigt, at vi lægger ekstra vægt på enhed i arbejderbevægelsen imod arbejdsgivernes angreb.
Vi i arbejderbevægelsen kan ikke se passivt til, at arbejdsgiverne og
finansfolkene får smidt vores skattepenge i nakken samtidig med, at arbejdere og unge bliver fyret og må gå fra hus og hjem. Vi mener derfor, at følgende problemer og løsninger må tages op og diskuteres i fagforeninger og arbejderpartier.
Truende massearbejdsløshed: Der må igangsættes offentligt byggeri og restaurering af skoler, hospitaler, plejehjem osv. Brugen af nationaliseringer må udbredes, fra kun at omhandle banker, som f.eks. Roskilde Bank, til også at omfatte lukningstruede virksomheder. Kompensation for overtagelse bør kun ske efter beviseligt behov. Spørgsmålet om store arbejdspladser skal lukkes, mener vi ikke bør være op til enkelte arbejdsgiveres velvilje eller mangel på samme. Det er et samfundsspørgsmål.
Mangel på praktikpladser: I takt med krisens udvikling falder antallet af lærepladser. I realiteten smadrer den økonomiske krise ungdommens muligheder for at blive faglærte arbejdere. Skolepraktikordningen (SKP) må derfor kraftigt udvides, så alle unge der begynder på en erhvervsuddannelse har mulighed for at gennemføre den. SKP bør ikke, som det kan være tilfældet i dag, være en ”andenrangs-uddannelse”. Der må derfor tilføres de nødvendige midler til de tekniske skoler, både til maskiner og lærere, som i årevis er blevet udsultede. Derudover må der indføres kvoteordninger for hvor mange lærlinge en virksomhed må skal have i forhold til antallet af svende.
Ubetalelige boliger: Det er meget svært at opdrive betalelige lejeboliger, særligt i de større byer. Samtidig står tusindvis af bolig og erhvervsejendomme tomme rundt om i landet, fordi ingen har råd til at købe dem. Disse må staten fratage spekulanterne og omdanne til billige almennyttige boliger.
Metallærlingene foreslår:
Igangsæt offentligt byggeri og renovering
- Nationaliser lukningstruede virksomheder
- Lærepladser til alle - genindfør SKP’en og styrk de tekniske skoler og indfør kvoteordninger for virksomhederne
- Omdan tomme spekulationsbygninger til billige, almennyttige boliger
- Fuld enhed i arbejderbevægelsen - imod arbejdsgivernes angreb
