Mandag formiddag skulle Helle Thorning besøge Rigshospitalet for at se Stråleterapien. Nogle hundreder strejkende sygeplejersker samledes udenfor stråleterapien for at tage imod hende.
I øsende regn ventede sygeplejerskerne i 45 minutter før Helle Thorning endelig kom gående. Demonstrationen var en ”stille” demonstration, for at vise Helle Thorning at de strejkende er utilfredse med at hun ikke siger at hun støtter de strejkendes krav. De mere end hundrede sygeplejersker havde taget opstilling på begge sider af fortovet, og de havde alle plastre for munden for at symbolisere Helle Thorning og Socialdemokratiets stilhed. Hun fik overrakt en buket røde roser med et kort, der forklarede aktionen, og at sygeplejerskerne ønskede hendes støtte. Formålet kunne hun også læse på et banner med teksten: ”stilhed fjerner ikke ulighed i sundhed”.
Helle Thorning-Schmidt følte sig åbenlyst beklemt, da ingen svarede hendes hilsener, og da hun intet svar fik på, hvorfor hun skulle modtage en buket røde roser. Hun spurgte de demonstrerende, om de havde fået mundkurv på, men en mandlig patient eller lignende havde helt forstået hvad det drejede sig om, og han forklarede, at det var fordi hun selv var så stille omkring konflikten.
En del af sygeplejerskerne ventede i regnen til hun kom ud igen. Her bemærkede Helle Thorning, at hun næsten blev helt bange over at de stadig stod der. Det skuffede de strejkende sygeplejersker så meget, at nogen af dem har forfattet et brev til Helle Thorning, der forklarer, at de er meget skuffede over at hun frygter de strejkende i stedet for at støtte dem, støtte er hvad man burde forvente fra Socialdemokraternes formand.
Denne demonstration viser på tydeligste vis at sygeplejerskerne har forstået, hvad det drejer sig om; at denne strejke vindes hvis arbejderpartierne støtter dem, men den viser også det enorme problemer der er i ledelsen for den danske arbejderbevægelse, og ikke mindst det største arbejderparti, Socialdemokratiet.
Inde i socialdemokratiet må der være mange sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte, der ønsker at Socialdemokratiet rejser de strejkende krav i Folketinget. Og strejken handler jo om meget mere end højre løn, den handler blandt andet om at sikre et offentlig sundhedsvæsen, hvor alle kan behandles uanset pengepung. Det har altid været arbejderbevægelsens politik. Hvis arbejderpartierne, og i første omgang Socialdemokratiet, fremførte de strejkendes krav og kravet om en bedre offentlig velfærd, kunne den borgerlige regering væltes med det samme.
