Under overskriften ”Massivt flertal for overenskomster i Dansk Metal” viderebragte Politiken den 26. februar en artikel fra Ritzau angående overenskomsten. Artiklen henviser til et møde for afdelingsformænd og kasserer i Dansk Metal, der fejlagtigt betegnes som et møde for tillidsmænd, som skulle diskutere resultatet. Af dem var det kun 5, der var direkte imod. Men at konstatere, at der er massivt flertal for overenskomster i Dansk Metal, er lige lovligt hurtigt. Der har som bekendt endnu ikke været afstemning om resultatet blandt medlemmerne endnu. Desværre er det sådan i dansk fagbevægelse, at der ikke altid er overensstemmelse mellem toppen og bunden. De fagforeningsformænd og kasserer, der har valgt at anbefale det tynde forlig, skal jo ikke selv arbejde efter det. Før storkonflikten i 1998 anbefalede det store flertal af lokalformændene og kassererne også et ja, men medlemmerne stemte alligevel klart nej.

Ritzau tager glæderne på forskud, når de går ud fra, at der er flertal bag overenskomsten. Det er på alle måder meget tvivlsomt. I forhold til de massive profitter i industrien er forliget en tynd kop te. Men ritzau og Politiken er ikke de eneste medier, der taler vidt og bredt om, hvor godt et forlig der er indgået, og hvordan at resultatet er fremtidsorienteret. Det gør næsten alle medier. Det er tilsyneladende, hvad de kalder for objektiv medie dækning. Men det er på ingen måde objektivt.

At de kalder forliget for fremtidsorienteret, fordi at der ikke er store lønstigninger til arbejderne, viser tydeligt at de er 100 % subjektive. De mener med andre ord, at overenskomsten ikke havde været fremtidssikret, hvis arbejderne havde fået deres krav om reelle lønstigninger igennem. Men det er en gentagelse af arbejdsgivernes helt fejlagtige påstande. Altså er aviserne proppet med arbejdsgiver argumenter.

Et andet eksempel er kompetencefonden. Et bredt udsnit af medier har påstået, at industriarbejderne med overenskomstforliget får ret til 2 ugers efteruddannelse årligt. Virkeligheden er en helt anden. Aftalen er, at virksomhederne skal indbetale 260 kr. pr. medarbejder i 2007, og herefter det dobbelt i årene fremover, til den såkaldte kompetencefond. Herefter kan industriarbejderne så søge denne fond, der med de lave satser ikke vil komme til at buge af penge, om at få maksimalt 2 ugers efteruddannelse

Dette er, selvom det er absurd, ikke nogen nyhed. De borgerlige medier har aldrig været på arbejdernes side i en konflikt. Og 2007 er altså ikke nogen undtagelse. Men nok så megen ensidig og subjektiv arbejdsgiver journalistik kan ikke ændre ved, at arbejderne aldrig har løbet så stærkt som nu. Og at dette har skabt enorme rigdomme for et lille mindretal. Herfra vil vi lade det være op til arbejdspladserne at afgøre, hvad der er massivt flertal for.

Vi siger: Stem nej!