Samtlige krav er blevet ignoreret!
Stem NEJ
Så skete det endelig. Industriforliget er på plads. Sædvanen tro skulle
der dog først skabes lidt dramatisk stemning, hvor forligsmanden måtte
inddrages, og man kunne fortælle offentligheden, hvor langt de to
parter var fra hinanden.
Det kunne umiddelbart få en til at tro, at fagbevægelsens forhandlere
havde hørt på arbejdspladsernes krav om seriøse lønstigninger. Men
troede man det, må man tro om igen. Forliget, der kommer i en tid hvor
arbejdsgiverne vælter sig i milliardprofitter, er på alle områder en
skuffelse. Stigningerne indenfor de forskellige områder kan lige med
næppe dække inflationen. Altså der er tale en minimal reallønsstigning.
Nu er det jo sådan, at selve lønnen på industriområdet bliver
forhandlet på de enkelte arbejdspladser, men hvis man ser på f.eks.
mindstelønnen, er det tydeligt, at forliget er uholdbart.
Flere arbejdspladser, fagforeninger, konferencer og faglige
ungdomsforbund havde op til forhandlingerne rejst kravet om en
betydelig forøgelse af mindstelønnen. Kravet varierede fra 120,- over
130,- og helt op til 150,-. Men resultatet blev, at mindstelønnen i
industrien hæves fra de nuværende 95,15 kr. til 103,15 i løbet af 3 år!
Hvis
dyrtidsreguleringen ikke var afskaffet, ville denne stigning være
kommet af sig selv! I stedet for et løft, vil mindstelønnen inden for
industrien altså ligge på det samme niveau de næste tre år på grund af
inflationen. Det er en skandale og viser, hvor hykleriske
arbejdsgiverne er, når de råber og skriger om forringet
konkurrenceevne. Især set i lyset af at det er en mindre gruppe, der
arbejder efter mindstelønnen. Altså betyder en større mindsteløn ikke
de store udgifter for arbejdsgiverne. En god mindsteløn gavner
selvfølgelig også dem, der får en løn, der er højere, da de på den måde
får et bedre grundlag til at forhandle lønningerne hjem. Det er
arbejdsgiverne åbenbart klar over.
Lærlingelønningerne stiger med 3,5 %. Det er mindre end i
overenskomsten fra 2004-2007. Igen er kravene fra lærlingene og
arbejdspladserne blevet ignoreret. Her var kravet 10-12 kroner mere i
timen til lærlingene i stedet får de mellem 2-4 kr. Det er nu, der er
råd til at give lærlingene bedre forhold, men i stedet fastholder man
et lønningsniveau, der ikke på nogen måde svarer til de udgifter,
lærlingene har. Altså vil lærlingene i industrien stadig været tvunget
til at tage lån, arbejde over, have dobbelt arbejde og/eller arbejde
sort.
Pensionen stiger med 1,2 % så den når op på 12 % (hvoraf 1/3 er betalt
af arbejderne). Og der er tilføjet en bestemmelse, der sikrer, at mænd
kan tage en større del af barselorloven. Udover at folkepensionen er
blevet udhulet samtidig med, at fagbevægelsen forhandler private
pensioner hjem til medlemmerne, må det siges, at de her ting er mindre
detaljer. At SF, på grund af disse tiltag roser overenskomstforslaget
til skyerne, må i bedste fald betegnes som en beklagelig misforståelse.
Uddannelsesfonden (også kaldt kompetancefonden) er et kapitel for sig
selv. Det har hele vejen igennem været toppen af fagbevægelsen, der har
presset på for at få dette krav igennem. Derimod har begejstringen fra
arbejdspladserne været begrænset.
En anden væsentlig ting er, at forholdene for skifteholdsarbejdere
vedbliver med at være elendige. Det til trods for at arbejdere fra
næsten alle større virksomheder med skiftehold har krævet bestemmelser,
der begrænser skifteholdsarbejde og som i det mindste forbedrer
arbejdsvilkårene gennem blandt andet lavere arbejdstid. Men endnu en
gang er kravene blevet ignoreret!
Forliget er uacceptabelt fra start til slut. Overenskomstforhandlinger
har været en farce, en farce hvor medlemmerne af fagbevægelsen er
blevet gjort til grin. Tusinder af arbejdere på et utal af
arbejdspladser har været aktive med at formulere deres krav. Til hvad
nytte? Forliget ignorerer dem alle sammen. I stedet for hele dette
skuespil kunne man bare genindføre dyrtidsreguleringen. Resultatet
havde været det samme! At nogle af de højst betalte faglige ledere kan
sætte deres underskrift på et så elendigt forlig viser, at de er kommet
alt for langt væk fra medlemmerne.
Kravene fra arbejdspladserne er helt igennem rimelige. Hvis samtlige
krav var blevet opfyldt, kunne det danske erhvervsliv stadig tage
morgenbad i deres overfyldte pengetanke. Det eneste, der blev krævet,
var en begrænsning af det sundhedsskadelige skifteholdsarbejde, bedre
forhold for de lavest lønnede, en lærlingeløn der bare mindede om noget
man kunne leve af og generelle lønstigninger, der sikrede arbejderne en
del af de kæmpe overskud i erhvervslivet. Utilfredsen breder sig
allerede. Lokale 3F formænd har kritiseret aftlaen og
HK/Privat har som de første anbefalet, at man stemmer nej til
overenskomstforslaget.
I og med at kravene er blevet
overhørt, bærer fagbevægelsens forhandlere og industrikapitalisterne
alene ansvaret for en mulig konflikt. Forliget er uacceptabelt, og nu
må der sættes gang i Nej kampagnen.
