De sammenkædningsregler, der eksisterer i dag er dybt udemokratiske. Det kom frem ved overenskomsterne i 2004, hvor et flertal af medlemmerne i NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet og SiD (nu 3F) stemte nej til overenskomsterne. Men da deres overenskomster var sammenkædet med resten af de forbund, der skulle genforhandle deres overenskomster, var der samlet set flertal for at acceptere resultatet.

Til trods for meget store nej-procenter i de tre forbund, blev forliget altså alligevel trukket ned over hovedet på medlemmerne. Det eneste demokratiske er, at hvis medlemmerne forkaster en overenskomst, så er den forkastet – lige meget hvad andre forbund beslutter.

Hvis et forbund går i konflikt, bør det selvfølgeligt være muligt for andre forbund at gå i sympatikonflikt indtil strejken er vundet.

Et andet problem er afstemningsreglerne. I øjeblikket kræves der, at minimum 40 pct. af medlemmerne skal stemme, før et almindeligt flertal kan afgøre afstemningen. Men er der under 40 pct. af medlemmerne, der stemmer, skal minimum 25 pct. af alle medlemmer have stemt nej, for at et forslag er forkastet. Det vil altså sige at jo færre der stemmer, des flere skal stemme nej for at et forslag kan forkastes. Dette er ulogisk.

Det bør selvfølgelig afgøres ved, at halvdelen af medlemmerne enten godtager eller afviser et overenskomstforlig – det er da det eneste demokratiske. Sjovt nok er det de regler, der gælder for arbejdsgiverne.