(Læs mere om nedskæringerne i kommunerne og kampen imod dem på vores tema-side)

Her til formiddag blev politiet i Århus sat ind mod en række forældreblokader. Blokaderne blev opløst fredeligt. Det er før sket at politiet har blandet sig i faglige konflikter – men det hører ingen steder hjemme. Politiet skal fange indbrudstyve og give bøder til folk der kører for stærkt. Ikke jagte forældre der protestere mod ødelæggelsen af velfærden.

Der er ingen tvivl om at politiet må have sine tvivl ved at blive misbrugt på denne måde. Mange politibetjente har selv børn og kan selv se at forholdene for de ansatte i daginstitutionerne er elendige. I stedet for at rydde blokaderne burde de hjælpe med at opretholde dem!

Faktum er ikke desto mindre at der er blevet sat ind mod aktionerende forældre og ansatte. Dette er uacceptabelt. Fagbevægelsen i Århus må gøre det klart for politikerne i Århus (ikke mindst venstrepolitikeren Louise Gade) og den borgerlige regering at deres brug af politiet ikke vil blive forbigået i tavshed. Svaret fra alle Århusianske arbejdspladser må være klart: Hvis I blander politiet ind lukker vi Århus! LO Århus må kalde til strejke mod brugen af politiet. De privatansatte må gå med i kampen mod besparelserne.

At Århus kommune kan få sig selv til at bruge politiet mod forældre og pædagoger vidner om at de er i en desperat situation. Nu hvor de ellers er blevet enige om at spare 410 millioner de næste 4 år, begynder ansatte og forældre pludselig at protestere. Og de fortsætte endda protesterne på trods af hvad politikerne siger! Og ikke bare det. Protesterne spreder sig dag for dag til flere arbejdsområder i Århus og til flere og flere kommuner over hele landet. Så man kan måske godt forstå at de er ved at blive desperate. Men det viser også at protesterne og strejkerne har en seriøs effekt. Selv den borgerlige regering aner ikke hvilket ben den skal stå på. Anders Fogh og Lars Lykke Rasmussen spyr om sig med beskyldninger mod den ene og den anden. De er trængt op i en krog af deres egen politik. 2/3 af befolkningen er imod de alvorlige besparelser i kommunerne – ikke mindst set i lyset af det rekordstore overskud på statens finanser.

Der er al mulig grund til at fastholde og udvide strejkerne. De strejkende har flertallet af befolkningens opbakning. Hvis kampene fortsætter og samles nationalt vil de tvinge regeringen i knæ. Man kan dog undrer sig over hvor fagforbundene er henne i denne sag, ikke mindst BUPL og FOA. De er trods alt valgt til at lede kampen for deres medlemmer, hvis hverdag er blevet forringet de sidste 15 år. Det er en skændsel at de gemme sig inde i de fine forbundskontorer i stedet for at støtte strejkerne og gøre det de får deres løn for: fører an i medlemmernes kampe.