(læs mere om nedskæringerne i kommunerne på vores tema-side)

Strejkerne i de jyske kommuner spreder sig. Både geografisk og til flere faggrupper. De offentligt ansatte reagerer instinktivt på de århusianske pædagogers kampvilje og støtter op, ved selv at nedlægge arbejdet. I dag har de første ældrecentre nedlagt arbejdet og tre folkeskoler er gået med. I morgen (d. 27) nedlægger mindst halvdelen af folkeskolerne i Århus arbejdet. Også folkeskoleelever har været ude og støtte deres lærer ved at blokere deres skole med skraldespande. Strejkerne spreder sig nu over Jylland og Fyn.

Dette er et eksemplarisk eksempel på arbejderklassens instinktive søgen mod enhed.

Dette sker på trods af fagbevægelsens lederes protester. I virkeligheden udfører de menige arbejdere og tillidsfolk på gulvet, selv den opgave som egentligt ligger hos deres ledelse. Nemlig at samle og koordinere kampene på landsplan. Men uden en klar ledelse for kampen, vil eskaleringen af strejkerne og protesterne tage længere tid, og risikoen for at bevægelsen tabes på gulvet er større.

Men fortsat er kampviljen høj og vil være det så længe bevægelsen tager skridt fremad.

Generalstrejken er næste skridt!
Hvis ledelsen af arbejderbevægelsen var deres opgave voksen, ville de på nuværende tidspunkt uden problemer kunne sætte hele landet i stå, ved at inddrage hele den offentlige sektor og derefter den private. Almindelige arbejdere i den private sektor rammes også af regeringens angreb, og overalt er der stor sympati for de strejkende i kommunerne. Alt hvad lederne i fagbevægelsen skal gøre er at kalde den private sektor til kamp. 24-timers generalstrejke med trussel om optrapning, må være den parole vi kæmper under. Dette ville ikke bare kunne fjerne besparelserne, men også vælte den regering der konsekvent smadre velfærden.

De borgerlige er presset i et omfang vi ikke har set siden de blev valgt ind. Dette har bevirket at Socialdemokraternes ledelse efterhånden er ved at vågne op, selvom det har taget sin tid, og det har været med nølende skridt. De har været ude med kravet om at regeringen skal udskrive valg. Desværre var det nærmest i en bisætning, uden at fremsætte et alternativ.

Socialdemokraterne burde samle de tre arbejderpartier bag kravet om regeringens øjeblikkelige afgang og fremsætte et program med udbygning af velfærden og ekspropriering af de 200 største virksomheder under arbejderkontrol. Det eneste tiltag der kan ”fremtidssikre” velfærden.