Folkeskolen står overfor store forandringer. Regeringen er blevet enige med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om at ændre på den såkaldte formålsparagraf for folkeskolen. Samtidig indføres der streng kontrol med både elever og lærere. Mange frygter, at ændringerne vil fjerne fokus fra den spændende læring i skolen, som hjælper eleverne til at være kreative og tænke selvstændigt og kritisk. I stedet vil undervisningstiden blive brugt på at klargøre eleverne til at bestå nogle test.
Folkeskolelærerne har protesteret højlydt over det nye folkeskoleforlig. Den 30. Januar var 2.500 af lærernes tillidsmænd samlet i Odense for at diskutere situationen. De er især utilfredse med ændringen af ”formåls-paragraffen” for folkeskolen. Folkeskolens ”formålsparagraf” beskriver de overordnede mål med undervisningen i folkeskolen. Skolen skal nu ”give eleverne kundskaber”. Og altså ikke længere ”fremme elevernes tilegnelse af kundskaber”. Denne lille ændring angiver en konservativ drejning af skolevæsnet i Danmark.
Læringssynet er ændret fra, at eleven er den aktive part i sin tilegnelse af viden, til blot at være passiv modtager. Det er et skolesyn, hvor man opfatter skolen som en fabrik, hvor eleverne er et råmateriale, der kommer ind i en pølsemaskine, hvor de bliver proppet med kundskaber, så de kan bestå en prøve. Det er det man kalder den sorte skole. I denne skole er målet ikke forberedelse til livet som menneske, men forberedelse til ungdomsuddannelserne. En markant forringelse.
Man kan illustrere forskellen med historien om Klods-Hans. Klods-Hans var ikke særlig lært, men han var kreativ og i stand til at tænke selvstændigt og kritisk. Den ene af Klods-Hans’ brødre kunne hele det latinske leksikon og byens avis for tre år udenad, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavs-artiklerne og hvad hver oldermand måtte vide. Men de havde ikke lært at benytte deres viden til noget de kunne bruge i livet. Det kunne Klods-Hans derimod. Derfor fik han kongedatteren i eventyret. Klods-Hans' brødre kan ikke bruges til andet end at stille op i Jeopardy.
På det store tillidsmandsmøde i Odense var der også vrede toner rettet mod indførslen af obligatoriske nationale test i de fleste fag. Disse test vil uundgåeligt blive styrende for valget af indhold i undervisningen. Den nationale præstationsprofil vil på sigt lede til en rangordning af skolerne. ”Vi bliver gode til test, og vi bliver formentlig også bedre til PISA, men vores elever bliver ikke gode til det, som de får brug for, når de forlader skolen”. Siger formanden for Danmarks Lærerforening(DLF), Anders Bondo Christensen.
At DLF havde indkaldt til stormøde var bestemt en positiv ting. Alvoren er tydelig. Lærerne har klart meldt deres utilfredshed ud. Men DLF har ikke foreslået, at lærerne skal foretage andre handlinger end en læserbrevsstorm. En tillidsrepræsentant udtalte bagefter stormødet om DLF’s linje: ”Det er ganske enkelt for ringe. Det er en helt klar ommer. Vi sad i bussen hjem med en noget mærkelig smag i munden. Havde vi blot taget til møde for det?” og han fortsætter: ”Involver andre dele af fagbevægelsen, det er jo også deres børn, det går ud over. Der skal tænkes meget mere offensivt, og vi skal ikke være pæne ”. Dette er helt korrekt. Lærerne har stor kampvilje og på flere skoler landet over har lærerne haft nedlagt arbejdet i protest. Det der er behov for er en national koordinering.
Lad os skabe en skole, hvor eleverne lærer at forstå den verden der omgiver dem, og forholder sig kritisk og aktivt til den. Læring for livet.
2.500 lærere samledes den 30. januar pga. utilfredshed med regeringens politik.
