I en meningsmåling fra september foretaget af Yougov for gratisavisen Metroekspress gives regeringen og Enhedslisten en historisk lav tilslutning på blot 37,3 procent, svarende til 66 mandater imod de borgerliges 109. Værst er det gået ud over SF som bevæger sig mod spærregrænsen og Socialdemokraterne som nu er bagud i forhold til Dansk Folkeparti med 7,5 procent. Denne nedgang har samtidig betydet at en stor mængde vælgere som tidligere aldrig ville have sat deres kryds til venstre for SF, står til at stemme på Enhedslisten.

Fra venstre: Jonas Foldager (mødeleder), Pelle Dragsted, Emil, Rune Engelbrecht, Marie FrederiksenKendetegnende for den nye regering er modsætningen mellem de massive forventninger der var til den, og den voldsomme skuffelse den har været for de røde vælgere. Hvor folk havde håbet på et opgør med VK-regeringens skattelettelser og velfærdsnedskæringer, fik vi i stedet en optrapning af selvsamme politik. Dette svigt har hørt til en massiv dessilutionering af vælgerne og en generel politikerlede.

I lyset af den parlamentariske situation; hvad vil S og SF gøre for at vende situationen og hvad vil Enhedslisten bruge sin øgede tilslutning til, inviterede Socialistik Standpunkt og Marxistiske Studerende torsdag d. 26. september til debat om venstrefløjens fremtid. Mødet foregik i studenterhusets sal i midten af København. Selve mødet bestod af en paneldebat med deltagere, repræsenterende et bredt udsnit af venstrefløjen. Paneldeltagerne fik hver 10 min til at tale om hvilke udfordringer venstrefløjens står overfor i dag, hvorvidt socialisme og revolution stadig er relevant og om regeringens fremtid. Herefter var der diskussion på baggrund af debatten med spørgsmål og kommentarer fra salen. Panelet bestod af Politisk rådgiver for Enhedslisten Pelle Dragsted, Kommentator og blogger Rune Engelbreth Larsen, medlem af DSUs forretningsudvalg Emil og redaktør på Socialistisk Standpunkt Marie Frederiksen.

Til trods for at der var tale om en debat med forskellige ideologier og politiske traditioner var der bred enighed om kampen for velfærd og forbedring af almindelige lønmodtageres levevilkår, men metoden og strategien dertil var det der skulle diskuteres.

paneldebat 3For Rune Engelbreth var kampen mod et bedre samfund i høj grad et spørgsmål om kampen mod Dansk Folkeparti, en kamp for at få vælgerne til at indse at de ikke er det socialt orienterede parti som de giver sig ud for at være. Han nævnte ligeledes hvordan politiken for at få arbejdsløse i arbejde ved at skære i deres ydelser, ikke var en politik for at skabe jobs, men en for at dumpe lønningerne. For Engelbreth var en vigtig del af kampen således en kamp om oplysning. Han efterlyste venstrefløjsmedier og bogudgivelser.

Emil fra DSU's forretningsudvalg mente først og fremmest, at det vigtige var at kæmpe for lønmodtagerne og at undgå, at mere perifære spørgsmål som f.eks. Homo-brylluper optog hoveddagsordenen. På spørgsmålet om, hvorvidt revolution og socialisme var passé, svarede han, at han var for revolution imod diktaturer, som f.eks. i Hviderusland, men at han mente at det var fuldstændigt uaktuelt i Danmark, hvor det parlamentariske demokrati var nøglen til al forandring.

paneldebat 4Pelle Dragsted, politisk rådgiver i Enhedslisten, mente at debatten om reformisme og revolutionær socialisme var noget abstrakt og firkantet. For Dragsted var revolutionen en forandringsproces, mere end et pludseligt brud, og derfor mente han at en revolution i Danmark slet ikke ville blive som f.eks. den russiske eller cubanske revolution. Omkring socialisme, mente han at det stadig havde berretigelse, men at man snarere skulle give konkrete løsningsforslag nu og her, fordi socialismen ikke var noget håndgribeligt der var blevet bevist endnu, han sammenlignede det med at agitere for noget så fjernt som en ekspedition til planeten Mars; ukendt og uvis.

Marie Frederiksen påpegede nødvendigheden af et brud med kapitalismens rammer, hvis yderligere reformer skal være tilkæmpelser og ikke afståelser fra arbejderklassens tilkæmpede rettigheder. Hun tilføjede, at en nuværende regering, uanset hvor godhjertet den var, ikke har andre muligheder end at foretage nedskæringer. Som et første skridt, foreslog hun at arbejderpartierne gik sammen om at smide De Radikale ud, idet at de åbenlyst kæmper for kapitalens interesser og ikke lønmodtagernes. En arbejderregering må overtage de vigtigste virksomheder og industri og sætte det under arbejderklassens demokratiske kontrol.

paneldebat 5

Mødet blev fulgt af en levende debat, hvor alle havde mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på de fire indlæg.
Som tak for deres deltagelse fik paneldeltagerne hver et eksempler af Forlaget Marx's seneste udgivelse; Lenins "Staten og revolutionen". (Bogen kan bestilles via forlagetmarx.dk)

Bagefter blev mange hængende til en mere uformel samtale og diskussion over en øl og mange viste interesse for at deltage i Marxistiske Studerendes kommende møder, ikke mindst debatten om anarkisme den 10. oktober.

Hele mødet blev optaget på video og vil være at finde på internettet inden længe.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.