Arbejdsløsheden er en pest – men en pest, der kan kureres. Det kræver imidlertid, at kapitalisternes magt bliver erstattet af demokratisk planlægning.

I Etiopien bor der omkring 70 millioner mennesker. Landet rammes jævnligt af sult. Men ifølge en FN-rapport kunne Etiopien uden problemer brødføde 100 millioner mennesker, hvis der blev lavet ordentlige vandingssystemer og brønde, så regnvandet blev udnyttet i landbruget. Hvis de havde adgang til den rette teknologi, kunne landet hurtigt udvikles. Pumper som de, arbejderne på Grundfos producerer, kunne redde titusindvis af menneskeliv. Alligevel har Grundfos siden 2009 fyret mere end 500 ansatte.

Ikke brug for medicin?
Fra et rationelt synspunkt giver det ingen mening: fattige afrikanere dør, og dygtige arbejdere går ledige i Danmark. Bysamfund i Jylland, der afhænger af arbejdspladserne, bliver ødelagt. Oven i købet skal staten betale understøttelse til de ledige arbejdere i stedet for at modtage skatteindtægter. Ville det ikke være bedre, hvis man kunne sætte arbejderne i gang ved de maskiner, som stadig er der?

Man kunne komme med samme historie om Danfoss, der har fyret mere end 300. Har verden ikke længere brug for stempelpumper, hydro-gear og andre avancerede produkter? Eller Lundbeck, der har fyret 600: har verden ikke længere brug for medicin? Eller Vestas, der har fyret over 3.500 dygtige arbejdere: har verden ikke længere brug for vindmøller? Er det pludselig ligegyldigt med klimavenlig energi? Eller for den sags skyld i det offentlige: har vi ikke længere brug for børnepasning, ældrepleje eller undervisning af børn og unge?

Kapitalisterne bestemmer
Fra et rationelt synspunkt er arbejdsløsheden det glade vanvid. For 99 procent af menneskeheden ville det være bedre, hvis de fyrede arbejdere omgående blev genansat. Man behøver ikke engang at investere i nye maskiner: de findes i forvejen.

Ifølge Danmarks Statistik var den såkaldte kapacitetsudnyttelse i industrien på 79 procent i juli i år. Inden krisen var den på omkring 90 procent. Det betyder, at en større del af brugbare bygninger og maskiner ikke bliver brugt i dag. Samtidig går der ledige arbejdere omkring, som sagtens ville kunne sættes i fornuftigt og produktivt arbejde. Problemet er blot, at det er kapitalisterne, der har ejendomsretten til disse ting. Det er bankerne og en lille håndfuld stenrige aktionærer, der afgør, om folk skal arbejde eller ej. De afgør, om der skal bygges vindmøller og produceres medicin. De afgør, om mennesker skal sulte ihjel i Etiopien.

Produktionen kan hæves med 25 procent
Hvis kapaciteten i den danske industri blev udnyttet fuldt ud, kunne man hæve produktionen med mindst 25 procent (fra knap 80 til 100 procents kapacitetsudnyttelse). Dette vel og mærke uden at investere i nye maskiner og bygninger. Den virkelige øgning af produktionen under en demokratisk plan ville derfor være højere, fordi man naturligvis ville investere i ny teknologi og iværksætte massevis af nye projekter, som dygtige arbejdere og forskere kan sætte i gang.

Der er brug for en plan
Det eneste, der står i vejen for en afskaffelse af arbejdsløshedens vanvid, er kapitalisternes diktatoriske greb om de vigtigste dele af økonomien. Hvis bankerne, forsikringsselskaberne og de store virksomheder bliver overtaget af staten, vil det være muligt at lave en samlet plan på grundlag af arbejderkontrol i alle grene af økonomien. Det vil være hundrede gange mere effektivt end det nuværende kapitalistiske kaos, og det vil sikre, at de mange, der nu går arbejdsløse, kan få et værdigt arbejdsliv, hvor de føler, de gør nytte. Arbejdstiden vil kunne sættes ned, og det ødelæggende arbejdspres, der er en epidemi på landets arbejdspladser, vil øjeblikkeligt blive drastisk nedbragt. Arbejderne vil producere for sig selv, hinanden og det fælles bedste – i stedet for en direktør og en håndfuld milliard-aktionærer. Arbejdslivet vil få en helt ny mening og betydning.

Arbejdsløsheden er en pest – men en pest, der kan kureres. Det kræver imidlertid, at kapitalisternes magt bliver taget fra dem, og at der i stedet bliver sat kollektivt ejerskab og demokratisk kontrol. Med andre ord: socialisme.