Artiklen er bragt i "Socialistiske Standpunkt" novemberavis (nr. 80)
De fleste af landets 98 kommuner har nu vedtaget budgettet for 2013. Der tegner sig et klart billede. Der vil igen blive skåret ned - kvaliteten af offentlige vælfærdsydelser vil igen falde. For de fleste kommer denne nyhed nok ikke som nogen overraskelse. Allerede i juni, da Komunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik aftale, blev der lagt op til stramme budgetter. Dengang udtalte KL-formand Erik Nielsen (S) "Vi er spændt hårdt for, og jeg kan ikke garantere, at der ikke kommer forringelser på serviceområdet". Og forringelser på serviceområdet er præcis, hvad vi får. Endda også på nogle af de områder, hvor vi var blevet lovet forbedringer.
Hvad med de to lærere per klasse?
Der bliver ofte snakket om, at den danske folkeskole ikke er god nok. Flere politikere og såkaldte eksperter er udtilfredse med, at vi ikke klarer os godt nok i internationale test. Samtidig høre vi, at der er for få undervisningstimer, for mange elever i klasserne, for lidt efteruddannelse, slidte bygninger og ikke nok ressourcer til at støtte op om elever med specielle behov. Ligegyldigt hvilke kvalitetskriterier du stiller op for folkeskolen: om det er gode resultater i test, udvikling af kreativitet, kritisk og selvstændig tænkning eller inkludering af elever med specielle behov og tosprogede, så kræver det flere midler.
Inden valget sidste år snakkede SF om at styrke folkeskolen. De foreslog, at der skulle være to lærere i dansk og matematik fra 1.-3. klasse. Men hvad er der sket, og hvad er udsigterne for næste år? Danmarks Læreforening har foretaget en undersøgelse på baggrund af kommunernes budgetter, og den konkluderer, at næsten halvdelen af kommunerne lægger op til, at det generelle serviceniveau på skoleområdet vil blive forringet næste skoleår. I næsten hver anden kommune lægges der op til ringere specialpædagogisk indsats uden for normalklassen og i 38 procent af kommunerne lægges der op til ringere støtte til elever med særlige behov, der undervises i normalklassen. Derudover spares der i en del kommuner på undervisningsmidler, vikardækning, lærernes efteruddannelse, lejrskoler og ekskursioner samt undervisning af tosprogede.
500 millioner til flere pædagoger
Der var mange, der jublede, da det kom frem, at der ville blive sat 500 millioner af til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Som tidligere ansat i både vuggestue og børnehave var jeg selv med i koret. Efter en lang årrække med nedskæringer og forringet forhold på området, er der alvorligt brug for flere pædagoger i vores institutioner. Mange flere end man kan ansætte for 500 millioner. Med over 4.200 daginstitutioner på landsplan rækker det ikke langt.
Det sidste halve års forfærdelige historier om et skambidt barn og et barn der næsten blev kvalt i en sandkasse, må ses i lyset heraf. Det må ses i lyset af den ene nedskæring efter den anden. Selv om de 500 millioner langt fra ville løse de problemer, der er, var det et tiltrængt tiltag. Mange håbede, at det kunne være starten til noget nyt. Men nej. Nu fire måneder efter står det klart, at de 500 millioner i 66 procent af kommunerne alligevel ikke bliver brugt på at forbedre institutionerne. Det viser en opgørelse foretaget af pædagogernes fagforening BUPL, der på denne baggrund har startet kampagnen "Man stjæler da ikke fra børn". Og herfra skal det også lyde, at man heller ikke stjæler fra voksne. Tilføres der ikke flere midler til området, er det både børnene, pædagoger og medhjælpere, der bliver ramt.
Rød aftale i København..
Københavns kommune har, som en af få kommuner, fået gennemtrumfet at de penge der var øremærket til børneområdet også vil blive brugt her. Hver en ekstra krone er et skridt i den rigtigt retning for de københavnske institutioner. Men her er der desværre tale om et meget lille skridt. En aftale skal ikke dømmes på, om den er mindre dårlig end de andre. Den skal dømmes på, i hvilken grad den vil skabe reelle forbedringer. Budgetaftalen i København er blevet udrådt som en stor sejr og er blevet kaldt for en rød aftale. Det er vigtigt at være ærlig. Aftalen vil ikke ændre på de grundlæggende problemer vi møder i hverdagen. Aftalen vil ikke sikre ordentlige normeringer og arbejdsforhold eller en bedre løn. Aftalen er ikke rød. Om vi overhoved vil kunne mærke de lovede forbedringer, det vil tiden vise.
Flere fyringer på vej
I FTF, der er hovedorganisation for 81 faglige organisationer med tilsammen 450.000 medlemmer, har man også kigget kommunerne i sømmene. Det er ikke kun i pædagogfaget, at der vil være for lidt personale i forhold til opgaverne. En undersøgelse af kommunernes budgetter, foretaget af FTF, viser, at syv ud af ti kommuner planlægger at fyrre medarbejdere i 2013. Hvorfor skal der fyres i det offentlige? Hvor er det, at vi kan undvære personale? Der er brug for vores arbejdskraft, og der kunne være råd til at have os ansat. De nødvendige midler findes.
Men regeringen har valgt en vej, hvor de tilgodeser arbejdsgiverne frem for arbejderen. De har valgt en vej, hvor de ikke vil bryde med kapitalismen og de ejendomsforhold, den beskytter. De har valgt en vej, hvor de ressoucer og formuer, der er i banker, virksomheder og få familiers lommer, ikke styres af hverken dem selv eller den danske befolkning, men af et lille mindretal. I sidste ende er det dette valg, der gør, at der ikke er penge nok.
Regeringens ansvar
Næste år bliver der altså skåret ned og fyret medarbejdere. Alt i alt er rammeaftalen for 2013 16 milliarder mindre end i 2012. Det vil uundgåeligt ramme kvaliteten og presse de ansatte. Det er næsten ikke til at bære, men er der overhovedet noget, vi kan stille op?
Med regeringens udspil til Finansloven for 2013, hvor de foreslår en offentlig "vækst" på 0,1 procent, lægger de ikke op til forbedringer. Da den daværende borgerlige regering vedtog en vækst på 0,8 procent, blev der snakket om nulvækst og reelle forringelser. Villy Søvndal kaldte det en massakre på velfærden. Det er klart, at 0,1 procents vækst vil fortsætte denne "massakre".
Regeringen har i sidste ende ansvaret. Men det må ikke være en sovepude for kommunerne, og det må ikke være en sovepude for os. Vi hører ofte, at der ikke er råd til forbedringer lige nu. Vi befinder os i en økonomisk krise. Der er underskud på de offentlige budgetter. Alt sammen er rigtigt nok, men accepterer vi, at nedskæringer, foringet velfærd, øget arbejdspres og dårligere vilkår er ”løsningen”, at det er en nødvendighed, så tager vi fejl. Og så vil den nuværende periode med nedskæringer, øget arbejdspres og dårligere vilkår med garanti fortsætte.
Et "kommunalt oprør"?
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Horsens og Roskilde og mange andre kommuner har noget tilfælles. De kan danne et rent rødt flertal. S, SF og Ø har, uden de Radikale, over 50 procents opbakning. I en situation som den vi befinder os i nu, hvor der er blevet skåret helt ind til benet, der bliver skreget stop, men der fortsættes videre gennem knoglerne, må disse flertal bruges.
De ”røde” kommuner bør sige stop og vise en vej frem. Det er muligt, at nægte at gennemføre yderligere nedskæringer. Vi har endelig fået en regering med S og SF, men vi mangler et opgør med arbejdsgiverpolitik og et stop for angreb på velfærden. Det ville kræve et opgør med de Radikale og et opgør med den nuværende ledelse i S og SF. Et sådant opgør kan kommunerne ikke tage alene. Det er altafgørende, at fagbevægelsen kommer på banen. Hvis både den offentlige og private sektor massemobiliseres og starter en strejkebevægelse, kan regeringen presses nedefra. Ikke bare til at droppe de planlagte nedskæringer, men også til at gå en ny vej. En vej der bryder med de rammer, kapitalismen sætter - demokratiserer og planlægger økonomien. Det kunne være starten på en reel vej ud af krisen, starten på et udvidet demokrati og forbedrede leveforhold for arbejdere, offentlige som private, arbejdsløse, studerende og ældre.
