I påskedagene var omtrent 230 unge socialister samlet til Socialistisk Folkeparti Ungdoms største årlige begivenhed, den højeste myndighed i organisationen, landsmødet. Der skulle behandles et Perspektiv og Handlingsprogram (PHP) for det næste år, der skulle diskuteres og udformes et nyt retspolitisk papir, og der skulle vælges daglig ledelse, landsledelse og suppleanter. Og så var der selvfølgelig hilsningstalerne fra samarbejdspartnere, festerne, workshops og en masse andre begivenheder.

Selv om der blev brugt mange kræfter på at dementere, at SF og SFU har foretaget en højredrejning, og at beskyldninger om populisme er pure opspind, var det tydeligt, at den ikke blev købt af alle landsmødedeltagerne på Strib Skole nær Middelfart.

Der har før, under og efter været skrevet nogle artikler i de borgerlige medier om, at SFU skulle være et spejderkorps, der er rykket langt til højre, og at SFU skulle være motoren for hele højredrejningen i SF. Der er nogle pointer at hente i disse artikler, men at SFU skulle være et homogent disciplineret regiment håber vi – med denne opsamling på SFU’s Landsmøde 2010 – at vise overhovedet ikke passer.

Som vi her i avisen forudså, blev landsmødet nemlig en overordnet diskussion af, hvilken linje SFU skal lægge det kommende år, eller rettere sagt: den nuværende højrepopulistiske linje blev udfordret af principfaste, kompromisløse unge socialister.

Diskussion af SFU’s formål
Debatterne blev åbnet med et brag, og banen blev kridtet op lige fra start: Revolutionær marxisme eller blot inspireret af marxismen? De lokalaktive fra SFU Aalborg havde stillet et forslag til formålsparagraffen i vedtægterne om at ændre den nuværende formulering i formålsparagraffen fra at være: ”SFU arbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen” til ”SFU arbejder ud fra et revolutionært marxistisk idégrundlag”.

Forslaget blev primært afvist af tekniske årsager fra ledelsens side. men ingen benægtede, at SFU er marxister eller revolutionære. Revolution nævnes syv gange i SFU’s principprogram. Det, der må diskuteres, er, hvad det betyder, og hvordan det omsættes i den daglige politik. Hvis man ser på den konkrete politik fra ledelsen, er det tydeligt, at det revolutionære perspektiv er blevet gemt væk i principprogram og vedtægter. Det var en vigtig diskussion, som bør fortsætte rundt om i landet.

Valgkamp: på hvilket program?
I behandlingen af perspektiv- og handlingsprogram (PHP) fortsatte og intensiveredes kampen om kursen for SFU. Kampen, der blev taget op her, var omkring analysen af den politiske situation i Danmark, hvad SFU skal arbejde med i det kommende år, og hvordan det skal foregå. Her var det især en kommende valgkamp der blev diskuteret.

Forslag, fra blandt andre SFU-Nørrebro og SFU-Brønshøj, rejste behovet for, at SFU opstiller, hvilke krav de synes en ny regering med SF skal kæmpe for, herunder imod alle nedskæringer, privatiseringer, for arbejde og praktiskpladser til alle og for en nationalisering af finanssektoren, Nordsø-olien og de vigtigste dele af økonomien.

Derudover rejste et forslag vigtigheden af, at SFU må kæmpe for at bygge sig stærkt ude på skoler og arbejdspladser, også efter valget. Kampen for at få gennemført SF’s politik slutter ikke med valget af en ny regering med S og SF – en sådan regering vil stadig være under massivt pres fra borgerskabet og også fra de radikale og højrefløjen i Socialdemokratiets ledelse.

I stedet for at føre en selvstændig politik, ønsker SFU’s ledelse i stedet at lægge sig fuldstændig op af SF’s ledelse. Forslagene blev desværre ikke vedtaget, men der er ingen tvivl om, at det er en diskussion, der kommer til at rejse sig i den kommende periode – både i SF og SFU; på hvilken politik skal SF i regering? Og skal SFU bare følge blindt efter SF, eller fremføre sin egen politik?

Når SF (med en række SFU’ere) kommer i regering efter næste folketingsvalg, bliver både SF og SFU nødt til at vælge, om de vil administrere kapitalismen, hvilket kræver nedskæringer på velfærden, eller om de vil bryde med kapitalismen, så det bliver muligt at udbygge velfærden.

Forbrydelse og straf
Dette års temadiskussion handlede om retspolitik. Ledelsen havde stillet forslag til temaudtalelse, der lagde sig tæt op af SF’s ledelses retspolitik, der er blevet betydeligt højredrejet den seneste periode, med snak om hårdere straffe og et opgør med hvad bl.a. SFU formand Pelle Dam kalder venstrefløjens tidligere ”blødsødenhed” overfor forbryderne. Papiret manglede fuldstændig et klasseperspektiv og var en foræring til den borgerlige regering, der bruger retorikken om hårdere straffe til at opruste til den kommende klassekamp med lømmelpakker, terrorpakker og så videre.

Til diskussionen af årets politiske papir viste det sig endnu tydeligere at flertallet i ledelsen står på usikker grund, rent politisk.

De udtalelser, SFU, personificeret ved Pelle Dam, er kommet med i ugerne op til landsmødet, blev udfordret fra mange sider, og især de skarpeste slogans havde vækket stor forargelse hos de socialt bevidste SFU’ere.

Der var stillet en række ændringsforslag – igen især fra Nørrebro og Brønshøj – til papiret, om at der skulle indføjes et klasseperspektiv, og at bekæmpelse af kriminalitet ikke kan adskilles fra bekæmpelsen af social ulighed, med andre ord bekæmpelsen af kapitalismen. Disse forslag fik en rimelig opbakning, og nogle af ændringsforslagene fra blandt andre Århus om en formildelse af retorikken overfor forbrydere blev vedtaget.

Tilbage står overordnet samme papir som før landsmødet, med meget lidt blødere kanter. Dog er papiret ”Beskyt fællesskabet – stop kriminaliteten” stadig uden et klasseperspektiv, uden social bevidsthed, uden bund i faglig viden - men med en politik mere til højre, mere indholdsløs og mere populistisk end noget, SFU nogensinde har præsenteret. Endvidere er det en kærkommen lejlighed for SF til at rykke med ind mod midten. Men hvad der samtidig er vigtigt at sige er, at der tegnede sig en anden linje end ledelsens, en linje der ønsker at fastholde SFU og SF på en socialistisk politik.

For internt demokrati
Det politiske alternativ til ledelsen, der formede sig mere og mere i løbet af landsmødet, og dets stærke forslag, var under hele landsmødet genstand for retoriske kneb. I stedet for en politisk argumentation byggede ledelsesfolkene stråmænd* som blev smadret, pulveriseret, brændt og bespottet.

Der var meget lidt tid til debat og at al grundig debat i plenum var udelukket med taletider på ét minut i de vigtige debatter. Det er umuligt at komme med en politik argumentation for et forslag på så kort tid. Derfor er det utrolig vigtigt, at forslagene diskuteres i afdelingerne før landsmødet og at afdelingerne også snakker sammen før landsmødet. Derudover bliver et vigtigt emne i den kommende periode kampen for et bedre internt demokrati i SFU, også på landsmøderne.

SFU’s vej fremad
Der er nogle konklusioner der springer i øjnene ovenpå SFU’s Landsmøde 2010:

Der må opbygges et politisk alternativ til den nuværende kurs, en kurs der skal trække tvivlerne i ungdommen til venstre, i stedet for at udvande sin politik. Der må opbygges en venstrefløj i SFU, der kan stå fast på de socialistiske principper, forsvare Marx’ og Engels’ idéer og kæmpe mod de reelle problemer det danske arbejderklasse har nu til dags, for arbejderklassens interesser mod kapitalens.

Der er både grundlag for det blandt SFU’erne, og der er allerede dygtige, aktive forkæmpere for en linje til venstre. Vi håber, at disse folk vil fortsætte kampen og samle flere til. Socialistisk Standpunkt vil meget gerne hjælpe med at opbygge et stærkt SFU der kan vælte regeringen og indsætte en ny, som vil fastholde på en klar socialistisk politik. Det kræver en stærk, principfast venstrefløj i SFU, og den vil vi gøre alt for at hjælpe på vej mod sejren.

* Stråmand: Et kendt retorisk trick der simpelt nok går ud på, at overkarrikere eller at opfinde en holdning hos modstanderen, som man efterfølgende rakker ned.