I påsken holdt SFU landsmøde med op mod 300 deltagere. Landsmødet kommer i en vigtig tid, hvor krisen og dens konsekvenser vil få stor betydning for klassekampen, og hvor SF står over for at kunne deltage i en regering for første gang.

Ud over de vigtige politiske diskussioner var der også et mere ærgerligt punkt på dagsorden. I oktober ekskluderede landsledelsen fire nye SFU-medlemmer med den ene begrundelse, at de var i kontakt med avisen Socialistisk Standpunkt. Vi mødte de ekskluderede Rasmus Jensen og Karen Larsen et par dage efter eksklusionerne til et interview.


Hvad var grunden til at I meldte jer ind i SFU?

Karen: Det er jo helt tydeligt, at der er noget helt galt i Danmark og resten af verden. Den borgerlige regering har ført en politik med angreb på arbejdere og unge, men den nuværende økonomiske krise viser også, at der er noget mere grundlæggende galt. Det er derfor, jeg blev socialist, og det er jo sådan set den samme grund til, at jeg meldte mig ind i SFU.

Rasmus: SF og SFU har jo haft en meget imponerende fremgang i den seneste periode. Det er ikke nok at være imod regeringen, man må jo også opstille et alternativ. Som jeg ser det, er det eneste alternativ en regering bestående af arbejderpartierne, det vil sige Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Men det er også vigtigt, at det er en regering på et nyt program. Jeg mener, det må være en regering på et socialistisk program, en regering der er parat til at bryde med kapitalismen, hvis det er nødvendigt. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi får diskuteret programmet for en ny regering inde i SFU og SF.

Karen: Lige præcis! Altså, vi må jo have enhed i arbejderbevægelsen hvis vi skal få væltet de borgerlige. Den enhed vil jeg gerne være med til at skabe.

Hvad har landsledelsens begrundelse for at ekskludere jer fra SFU været?

Rasmus: Ledelsen lagde stor vægt på, at eksklusionerne ikke handlede om hvorvidt man må være tilknyttet Socialistisk Standpunkt og være medlem af SFU, men om hvorvidt det var bevist, at vi fire ekskluderede som enkeltpersoner var tilknyttet Socialistisk Standpunkt.

Karen: Men vi gjorde det helt klart, at vi er tilknyttet Socialistisk Standpunkt, så det behøvede vi sådan set ikke at bruge landsmødets tid på at diskutere. Det, vi ikke kan forstå, er, hvorfor man ikke må være med til at lave en marxistisk avis? Ledelsen sagde, at Socialistisk Standpunkt er en ”partilignende” organisation, men det er ikke rigtigt. Socialistisk Standpunkt er en avisforening, som slår fast, at der lige netop ikke skal opbygges nye partier, da arbejderklassen allerede gennem historien har opbygget partier til at forsvare deres interesser.

Rasmus: Ja vi synes ikke, at det giver mening at lave 1000 forskellige nye partier, det har aldrig båret frugt. SF og SFU skriver begge i deres principprogrammer, at de kæmper for et demokratisk socialistisk samfund, og at de bygger på marxismen. Socialistisk Standpunkt begyndte i efteråret at opfordre folk til at melde sig ind i SF og SFU, fordi de seneste års radikalisering blandt arbejdere og unge har fået størst udtryk i disse organisationer, og fordi de er nøglen til en enhed i arbejderbevægelsen. Socialistisk Standpunkt anser sig som den marxistiske tendens i SF og resten af arbejderbevægelsen.

karen_rasmus_03
Karen Larsen og Rasmus Jensen

Karen: Ud over den begrundelse var der så alle mulige ”beviser” for vores tilknytning til Socialistisk Standpunkt. Jeg må indrømme, at jeg synes, at nogen af beviserne er lidt mærkelige, og at jeg heller ikke rigtig forstår, hvorfor ledelsen har brugt så lang tid på at finde de her beviser. Vi sagde jo klart, at vi har tilknytning til Socialistisk Standpunkt, og vi mener, at eksklusionerne er politiske.

Kan I give nogle eksempler på beviser?

Karen: Et af beviserne mod mig var, at jeg har været med til at arrangere et møde i anledning af 90 året for den russiske revolution og 75 året for Trotskijs besøg i København. Det er fuldstændig rigtigt, men for mig at se, kan det da ikke være noget, man kan ekskluderes fra SFU for – tværtimod synes jeg da, at det er sådan noget, SFU burde arrangere, og det ville jeg gerne have været med til.

Rasmus: Et af de vigtigste argumenter imod mig var, at jeg har været med til at organisere kampagnen Hands off Venezuela. Jeg synes, at det er afgørende, at man som socialister er internationalist, og lige nu er den venezuelanske revolution helt afgørende for mulighederne for en socialistisk revolution på verdensplan. Vi må gøre hvad vi kan, for at støtte arbejderne og bønderne i den venezuelanske revolution, og også diskutere revolutionen og lære af den. Det er rigtigt, at Hands off Venezuela mange steder er startet op af folk med tilknytning til Socialistisk Standpunkt og deres søsteraviser, men det er en kampagne, der er åben for alle. Tidligere folketingsmedlemmer for SF og flere ledere af Metal i Hovedstaden har bl.a. skrevet under på den seneste underskriftsindsamling mod mordet på to arbejdere på Mitshubishi bilfabrikken i Venezuela. Frank Aaen (folketingsmedlem for Enhedslisten, red.) har også skrevet under. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være eksklusionsgrund.

Karen: I bund og grund er eksklusionerne jo et politisk spørgsmål. Vi er marxister, og jeg synes egentlig, at det blev rimelig tydeligt med Kåres eksklusion. En af grundene for eksklusionen af Kåre var, at han på Facebook havde skrevet, at en af hans favoritbøger var ”10 dage der rystede verden.” Ledelsen skriver, at det er en bog, der er oversat af Socialistisk Standpunkt, som anser den for at være en ”Bibel”. ”10 dage der rystede verden” er en fantastisk bog. Det er en øjenvidneberetning fra den amerikanske journalist John Reed om den russiske revolution. Bogen er blevet trykt i utallige lande og anbefalet af Lenin. I stedet for at gøre det til eksklusionsgrund, synes jeg at SFU’s ledelse selv burde udgive bogen og alle mulige andre bøger, som så kunne bruges til skoling ude i SFU-afdelingerne. Det er helt nødvendigt, at diskutere erfaringerne fra den russiske revolution og alle mulige andre store begivenheder.

I blev ekskluderede. Hvad tænker I om resultatet?

Rasmus: for det første synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at vi jo sådan set regnede med at blive ekskluderede. Vi havde jo ikke haft nogen chance for at være i SFU og vise, at vi kan og vil opbygge SFU, og det har været svært at få det store flertal af medlemmerne i tale, da der blev lukket rimelig meget ned fra ledelsen.

Karen: Der er nok også mange SFU’ere, som tænker; hvad har det med mig at gøre? Det drejer sig om fire mennesker, og vi er i alt mere en 3500 SFU’ere, så fire fra eller til gør ikke det store. Og det er jo ikke os fire som sådan, der er vigtige i det her spørgsmål, eller for den sags skyld de yderligere 17, som ledelsen har udelukket fra medlemskab. Fire fra eller til gør ikke den store forskel som enkeltpersoner. Spørgsmålet er mere principielt om man må have tilknytning til den marxistiske avis Socialistisk Standpunkt og være i SFU.

Rasmus: Ja og på den baggrund, og at det først er for et halvt år siden at Socialistisk Standpunkt begyndte at opfordre folk til at gå ind i SF og SFU (se denne artikel, red.), synes jeg, at resultatet er virkelig godt. Der var 214 der stemte for min eksklusion, 11 imod og 23 blanke stemmer.

Karen: Billedet så nogenlunde lignende ud for mig; 213 stemte for eksklusion, 4 imod og 11 stemte blankt. På spørgsmålet om Adams eksklusion var der 184 for, 21 imod og 22 blanke, mens der var 191 for Kåres eksklusion, 19 imod og 14 blanke. Forskellen skal nok findes i, at ledelsen lagde stor vægt på, at især Rasmus og jeg var en del af ”inderkernen” i Socialistisk Standpunkt, hvad det så end betyder.

Rasmus: Det betyder jo, at der er en ret stor del, der i virkeligheden har stemt for, at man må være tilknyttet Socialistisk Standpunkt og være med i SFU. Det er vigtigt at huske, at det jo ikke bare er 15-40 mennesker, men mellem 5-20 procent af SFU’s landsmødedeltagere, fra alle mulige afdelinger landet over.
Karen: Vi vil gerne sige rigtig mange tak til de her folk for tiltroen, og at vi håber, at vi kommer til at arbejde sammen med de her folk, ja og jo også resten af SFU’erne i fremtiden.

Hvad så nu?

Karen: Vores mål er at vælte den borgerlige regering og opnå et socialistisk samfund, og jeg ser SF og SFU som afgørende for at nå det mål. Jeg vil da i hvert fald fortsætte med at opbygge SFU og opfordre folk til at melde sig ind uanset, at jeg selv er blevet ekskluderet.

Rasmus: Det vi har sagt, og som Socialistisk Standpunkt har skrevet i dokumentet til SF og SFU’s landsmøder er, at de marxistiske ideer er nødvendige til at opbygge SF og SFU. Vi vil fortsætte med at skrive artikler og dokumenter og sælge aviser til SFU’ere og arbejde sammen med dem i elevråd, fagforeninger og den slags. Der er et kæmpe potentiale og kæmpe muligheder for SFU i fremtiden, og diskussionerne om programmet og den politiske linje er virkelig vigtig, ikke mindst med den økonomiske krise og en forhåbentlig snarlig regeringsdeltagelse fra SF. De diskussioner vil jeg fortsætte med at komme frem med et marxistisk perspektiv.

Karen: hvis man ser på de ændringsforslag der var stillet til stormødet, var der virkelig nogle gode forslag, som jeg ville have stemt for inde på mødet. Nu ved vi jo endnu ikke, hvad der er blevet vedtaget, men jeg ved, at der for eksempel var nogle ændringsforslag til det økonomiske papir, der gik på at trække en klarere klasselinje op, blandt andet af nogen fra Århus. Det synes jeg er virkelig vigtigt. De borgerlige fører en politik til gavn for arbejderklassen, SF og SFU må ubetinget forsvare arbejdernes interesser, og også gøre det så klart som muligt, at klassemodsætningerne er den afgørende modsætning i samfundet, og at SFU må stå forrest i klassekampen.

Rasmus: Der er også to forslag til det økonomiske papir om nationaliseringer. Det ene forslag forklarer at SFU må kæmpe for en nationalisering af finanssektoren, og et andet forslag slår fast, at Nordsøolien bør nationaliseres og ikke bare beskattes højere. Det er to forslag, som jeg synes er virkelig afgørende. Jeg er helt enig med de folk, som vist nok er fra SFU-Helsingør, der har stillet forslaget om nationalisering af finanssektoren, når de forklarer, at hvis økonomien skal styres demokratisk og efter samfundsinteresser og ikke profithensyn, så må bankerne nationaliseres.

Karen: Ja, og også de to forslag til afslutning af det økonomiske papir om at der må være en klar kapitalismekritik og en klar klasselinje er rigtig gode forslag. Jeg glæder mig til at se, hvad der blev vedtaget på mødet.

Er der noget i gerne vil sige til sidst?


Rasmus: Jeg tror jeg taler på alle fire ekskluderes vegne, når jeg siger, at vi selvfølgelig er kede af at blive ekskluderede, men at vi samtidig, absolut ikke ser det her som enden. Vi vil gøre, hvad vi kan for at SF får så mange stemmer ved de næste mange valg som muligt, at den borgerlige regering bliver væltet, og at vi får en arbejderregering på et socialistisk program.

Karen: Vi ved, at der er virkelig mange gode socialister i SFU. Det er jo derfor, vi gerne ville være medlemmer. Vi vil gøre, hvad vi kan for at samarbejde med alle om et socialistisk samfund. Der er brug for enhed, ikke for splittelse.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.