Alle har set billederne på TV og læst artiklerne i aviserne. Ekstra Bladet har iværksat en kampagne. Skyderierne og kampene mellem rivaliserende kriminelle grupper i København har skræmt og forarget mange. Pressen har været fyldt med blod, frygt og rædselshistorier.

Konkurrence: hvem vil være rabiat?
Konstant har vi fået at vide, at det er en kamp mellem rockergruppen Hells Angels og såkaldte ”indvandrerbander”. Borgerlige politikere i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed har ikke forspildt lejligheden til at forbinde skyderierne med indvandrere generelt, og de har krævet en ”strammere kurs over for indvandrerne på Nørrebro”. Dansk folkeparti har krævet, at der bliver indført en ”three strikes and you’re out”-ordning som kendes fra visse delstater i USA, hvor tre overtrædelser af straffeloven automatisk giver livsvarigt fængsel.

Tomt spil
På alle områder har de borgerlige kappedes om, hvem der kunne være mest rabiat og smide flest indvandrere ud af landet. Den borgerlige regerings ”bandepakke” er blevet kritiseret af alle, der har forstand på kriminologi. Professor Vagn Greve fra Copenhagen Business School (det der engang hed Handelshøjskolen) har sagt, at pakken er ”tomt spil for galleriet”, og at der vil blive ved med at være vold uanset hvor høj straffen er. Han påpeger blandt andet, at bandemedlemmer, der ikke er bange for at gå i krig med skydevåben, dybest set er ligeglade med om de risikerer fængselsstraf.

Rockernes ”usynlige hånd”

Så er der det med racismen Sandheden er, at den organiserede kriminalitet og narkohandel i København ikke har noget at gøre med antallet af udlændinge eller deres børn.
Markedet for salg af stoffer i København er aldeles lukrativt. Når forskellige grupper kappes om at erobre dette marked udfylder de i virkeligheden blot rollen som ”den usynlige hånd”, der skal regulere udbud og efterspørgsel i en markedsøkonomi.

Samtidig er der ingen tvivl om, at nogle bander er forbundet til dele af den danske kapitalistklasse. Nogle af de øverste gangstere driver også forretning inden for andre felter, for eksempel boligspekulation. En lang række af landets rige advokater og andre i overklassen er direkte forbundet med disse kriminelle.

Misbrug fødes af kapitalismen

Der er et solidt marked for stoffer i dagens Danmark. Hvordan kan det være anderledes? Efterspørgslen efter stoffer bliver født af et massivt misbrug, især blandt unge. Ifølge SFI Campbell er op til 100.000 unge i Danmark ramt af depression med øget risiko for stofmisbrug til følge.

En rapport fra Børnerådet (Mental Sundhed 2009) viser, at hver fjerde elev lider af stress ugentligt eller oftere. En vigtig årsag til denne stress er ifølge rapporten livet i familierne, som påvirkes af skilsmisser, overarbejde, stress, fyringer og dårlig økonomi – kort sagt af det økonomiske system, som vi lever under. Mere end hver femte elev finder det ikke trygt at være hjemme.

Børnerådets rapport viser også, at næsten en tredjedel af eleverne inden for den sidste uge har taget piller imod hovedpine.

Der er absolut intet underligt eller overraskende i, at stofmisbruget er stort blandt de danske unge. Når samfundet ikke tilbyder en fremtid, er der mange, der søger lykken i form af piller, medicin og andre rusmidler. Mange unge søger en følelse af lykke som kontrast til den hverdag, de oplever, som er præget af nedskæringer (på alle områder lige fra idrætsklubber til skoler), stress, pligter uden rettigheder, racisme, splittelse og en fremtidsudsigt, der ikke byder på fremgang i forhold til forældrenes generation.

Stræben efter lykke er en menneskelig egenskab. Når samfundet ikke kan realisere denne helt igennem berettigede stræben, bliver denne stræben ofte ledt af andre veje. Her står pusherne klar med stoffer, der kan løfte humøret for en stund. Til markedspris.

Racismens gift
De borgerlige forsøger at udlægge bandekrigen som et slag mellem rockere og ”indvandrere”. Men kriminalitet har intet at gøre med, om ens forældre er danskere eller udlændinge. Det er velkendt, at børn fra familier med lave indkomster har større sandsynlighed for at blive kriminelle. Det er også velkendt, at arbejdsgivernes og de borgerlige politikeres racisme har fået mange unge med indvandrerbaggrund til at føle sig isolerede fra resten af samfundet.

Pointen med racismen er klar: det skal fjerne fokus fra de virkelige modsætninger i samfundet. Ved at præsentere situationen som et udslag af nationale skel, bliver de virkelige kendsgerninger skjult: nemlig det, at bandekrigen er et udslag af en krig om et lukrativt marked mellem rivaliserende ”firmaer” – og at dette marked er skabt af et økonomisk system i nedgang og forfald.

En vej ud

Ansvaret for, at der overhovedet findes bander, der udøver organiseret kriminalitet, ligger hos de borgerlige politikere og deres økonomiske system. De forsvarer et system med indbygget arbejdsløshed, med nedskæringer, bolignød og stress.

Potentialet for at løse menneskehedens problemer har aldrig været større. Alligevel er samfundet hensat i en tilstand af vanvittig vold og frygt. Der er et skrigende modsætningsforhold mellem samfundets potentiale og den virkeligt eksisterende situation. Dette må løses, og det kan kun løses gennem en socialistisk omdannelse af samfundet, hvor økonomien planlægges demokratisk og rationelt i stedet for det nuværende anarki. Kapitalismens virkelige moral kan for tiden aflæses i skyderierne og den vanvittige kamp om markeder, der sætter almindelige menneskers liv og helbred på spil.

Det er dette mål, som der er brug for at mobilisere for. Der er brug for at SFU mobiliserer unge på Nørrebro og andre steder for dette alternativ. Der er brug for at ungdommens organisationer som DGS og andre mobiliserer for forbedringer, der kan fjerne grundlaget for stofmisbrug og bandekriminalitet. Det kan kun ske gennem en kamp for et samfund, der er demokratisk planlagt og hvor alle kan få arbejde, uddannelse, bolig og andre behov dækket. Et samfund med drastisk nedsat arbejdstid og fri adgang til at udfolde sig kulturelt. Et socialistisk samfund, hvor private banker, spekulanter og kriminelle bander kun kan findes på et museum.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.