Det skulle være så godt. Pengene skulle strømme ind. Økonomien skulle være sund. Kapitalismen skulle give evig fremgang. Alle skulle være glade. Men ak, virkeligheden er anderledes. Det er ikke godt, økonomien er usund og kapitalismen står i begyndelsen på en dyb krise, som efter alt at dømme bliver langvarig.

Alle de borgerlige økonomer med deres lange uddannelser, fine eksamensbeviser fra anerkendte universiteter og komplicerede teorier, kan intet forklare. De forudså intet af det morads, som den danske økonomi er på vej ud i. De kunne ikke forudse, og nu kan de intet forklare. Det eneste, de kan, er at sende regningen for krisen til almindelige danskere fra arbejderklassen. Det er de til gengæld rigtig gode til.

Et tyveri på 4,5 milliarder
I en pressemeddelelse fra 24. august meddeler Nationalbanken, at de nu går ind og overtager Roskilde Bank. Staten dækker tabet. De indskyder kapital for 4,5 milliarder kroner. Nationalbanken meddeler samtidig, at den borgerlige regering bakker op om denne ordning. I virkeligheden er det ikke en ”ordning”, men et røveri.

Den samme borgerlige regering, der til daglig har travlt med at forklare os alle sammen, at vi må være ”ansvarlige” og skære ned på skoler, sygehuse og børnepasning, har ingen skrupler over at sende finanskapitalisterne en check på 4,5 milliarder, så snart de er i bekneb på grund af forfejlede spekulationer og tvivlsomme investeringer.

Risiko? Hvilken risiko?
I skolerne er det så vidt vides fast pensum, at den danske overklasse har ret til et liv i uhyrlig luksus, fordi de løber store ricici med deres investeringer. Men virkeligheden viser, at når de tunge drenge fra finanskapitalen (og i dette tilfælde endda også de lettere knøse fra bankverdenen) er i problemer, så skrider staten ind og leverer tilskud i milliardklassen. Hvem betaler? Ja, skatteyderne selvfølgelig! Og hvem er det lige det er? De borgerlige har barberet selskabsskatten. Formueskatten er for længst afskaffet. Tilbage er indkomstskat og moms, som betales af arbejderne. Det er med andre ord den danske arbejderklasse, der skal betale, når disse ”risikovillige” drenge spiller på den forkerte hest, og når deres system går i krise.

Skeletterne vælter ud af skabet for tiden. Det er altid tilfældet, når en krise sætter ind. Alle de svindelnumre og alt det luskeri, der var okay og som drev tingene fremad under opsvinget, vælter ud som væske af en byld, der er sprunget. Epn.dk skrev 22. august, at Roskilde Banks daværende direktør Niels Valentin Hansen i 1996 fik et tocifret millionbeløb uden om regnskabet. Pengene kom fra bankens såkaldte Understøttelsesfond, som var etableret for at hjælpe ældre medarbejdere i banken. Der er utvivlsomt mange lignende sager i andre banker og forsikringsselskaber, som bare venter på at komme til offentlighedens kendskab. Imens kan denne verdens Niels Valentin Hansen’er nyde deres otium i al magelighed foran kaminildens knitren. Regningen betaler arbejderne.

En ny kapitalisme?
I de tidligere år er bankerne kommet ud med det ene rekord-overskud efter det andet. Det kunne tilsyneladende ikke gå galt. Der er bare et enkelt problem: hele dette cirkus var baseret på opskruede boligpriser og massiv spekulation. Tusindvis af arbejderfamilier er blevet tvunget til at sætte sig i bundløs gæld for at have et sted at bo.

Meldingen lød dengang, at boligpriserne ville blive ved at stige i al evighed. Kun marxisterne advarede om, at der var tale om en boble. Vi fik at vide, at vi ikke forstod, at kapitalismen nu var blevet krisefri, og at der var tale om en ny slags kapitalisme. En kapitalisme uden kriser, uden spekulative bobler og uden klasseforskelle.

Hvad er der i dag tilbage af disse illusioner? Kapitalismen står i Danmark og på verdensplan i begyndelsen af en alvorlig nedtur (se Dansk Perspektiv 2008), boligboblen er bristet, og det er arbejderne – ikke overklassen – der får regningen. Med andre ord er der tale om en ganske gammeldags kapitalisme med særdeles store kriser, særdeles store spekulative bobler og særdeles store klassemodsætninger.

Arbejderbevægelsen må svare igen
Den garanti, som Nationalbanken stillede for Roskilde Bank i juli, var på 750 millioner. Den blev bakket op af de andre banker, som må betale. Men hvad er dette beløb imod de 4,5 milliarder, som arbejderklassen nu skal betale for bank-krisen? Meldingen fra den borgerlige regering og deres bagland i finansverdenen og industrien er klar nok: krisen skal klares ved at lade arbejderne betale. Der er al grund til, at arbejderbevægelsen sætter hårdt mod hårdt og sætter en stopper for overklassens finans-cirkus.

Som kompensation for de 4,5 milliarder, som finans-drengene stjæler fra arbejderklassens lommer, må arbejderbevægelsen kræve, at andre 4,5 milliarder tages fra Danske Bank, Nordea, A.P. Møller, F.L. Smidth og lignende store virksomheder. Arbejderbevægelsen må på den måde melde ud, at arbejderne skal holdes skadesløse for en krise, de ikke selv har skabt. Gennem en fuldstændig statslig overtagelse af den danske bankverden under demokratisk kontrol vil alle sådanne kriser i fremtiden kunne undgås, og kreditkriser, ågerrenter og spekulationsbobler vil blive afskaffet.