Vi ser ofte såkaldte ”eksperter” og økonomer kloge sig i TV-Avisen eller i aviserne. De skulle forestille at vide enormt meget om økonomi. Men i virkeligheden er det et andet billede, der viser sig, hvis man går tilbage og læser, hvad de sagde og skrev i 2004, 2005 og 2006. De så ingen fare forude.

Den 15. september 2004 kunne Ritzau stolt proklamere: ”Dansk økonomi er en succes”. De bragte en jubel-udtalelse fra Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen – ham fra fjernsynet, I ved – som ikke så nogle faresignaler forude. Artiklen konkluderede, at ”Opsvinget breder sig”.

Samme dag offentliggjorde Socialistisk Standpunkt en artikel, der blandt andet konkluderede:
”Borgerskabets problem er, at det netop er boligboblen, der har trukket opsvinget de sidste par år. ”Forbrugsdrevet opsving,” kalder de det. Det har været muligt at tage kæmpemæssige lån i kunstigt oppustede huspriser. Mellem 1997 og 2005 er huspriserne i Danmark steget med 58 pct. Og tallet er endnu højere omkring de store byer, særligt i Københavnsområdet. Når dette korthus falder sammen, vil alle de mekanismer, der trak opsvinget frem, blive til det modsatte og trække økonomien endnu længere ned i krisens dynd.”

Fire år efter må vi spørge: hvem havde ret? Den borgerlige ”ekspert” Helge j. Pedersen eller marxisterne? Hvilken økonomisk analyse var korrekt? Den borgerlige økonomiske analyse eller den marxistiske?

Eksperten Bjarne
Lad os gå videre endnu.

Den 29. december 2005 var de danske kapitalister stadig i julestemning. Kaminilden knitrede lystigt i strandvejsvillaerne, og Berlingske Business så ingen grund til at forstyrre sine overklasse-læseres magelige juleferie. De bragte en artikel, hvor Preben Merrild Angelo, kommunikationschef hos Home, kunne bringe humøret endnu længere opad. Preben Morrild Angelo forklarede i artiklen, at boligmarkedet var en succeshistorie og ”helt fantastisk”. Han fortsatte: ”Dertil kommer, at vi er midt i en højkonjunktur, som man skal tilbage til 1960’erne for at finde bedre.”

Den 27. oktober 2005 havde Berlingske Business ringet til Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult. Han blev i avisen præsenteret som ”bankekspert”. Han forklarede, at ”de danske banker er velkonsoliderede. De kan tåle at tage øretæver og alligevel lukke op i morgen.” Han forklarede desuden, at det eneste, der kunne lægge en dæmper på de gode tider var, hvis renten blev sat i vejret. Men det lagde ikke nogen dæmper på den overordnede optimisme hos denne ”ekspert”.

Berlingske Business skrev den 30. november 2005 under overskriften "Dansk økonomi ramt af veritabel vækst-rus": "økonomer fra alle verdenshjørner har for tiden travlt med at justere deres prognoser for dansk økonomi i en endnu bedre retning." Avisen tilføjede: "Danmark står i en bedre position end sandsynligvis nogensinde før." Og videre endnu: "Danmark er kommet i verdensklasse, når det gælder om at have en god samfundsøkonomi." Og til avisen sagde en optimistisk Steen Bocian fra Danske Bank: "Lønnen og levefoden vil stige mere end før, og det gælder også folk uden arbejde".

Hvad er der i dag tilbage af disse illusioner og luftkasteller? Intet som helst. De borgerlige økonomers forudsigelser er dybt pinlige for dem, fordi det viser, at de intet har forstået.

Lad os se på, hvad vi selv skrev dengang. Den 9. oktober 2005 skrev vi i artiklen Dansk økonomi og boligboblen:
”I løbet af de sidste 30 måneder er husholdningernes gæld steget med 273 mia. kr. Hvis man sætter det årlige gennemsnit i forhold til det årlige privatforbrug, finder vi, at gældsstigningen udgør 15,7 procent af det private forbrug. Uden den massive gældssætning ville dansk kapitalisme befinde sig i en dyb krise.”
Artiklen beskrev, at der var enorme modsætninger i dansk økonomi, og at en krise kunne blive udløst når som helst. Desuden skrev vi, at boligboblen og den store gæld ville gøre krisen endnu værre. Vi skrev:
”Økonomien er skrøbelig. Dialektikken taler om kvantiteten, der slår over i kvalitet. Ligesom en række af dominobrikker, kan opsvinget vælte, og økonomien vil blive kastet ud i krise, hvis der kommer en rentestigning. Eller måske noget andet. Det er egentlig underordnet, hvilken faktor, der udløser det. Det vigtige er at forstå de enorme modsætninger, der er i dansk økonomi lige nu. Dansk kapitalisme er svag.”

Vi spørger igen: Var det de borgerlige økonomer eller marxisterne, der havde ret? Hvad er det lige præcis, de borgerlige økonomer er eksperter i?

Borgerlig teori bankerot
Sandheden er, at de borgerlige økonomers funktion i høj grad er at retfærdiggøre det kapitalistiske systems eksistens. De forsøger at pakke et forsvar for klassesamfundet, udbytning af arbejderklassen, nedskæringer og lønnedgang ind som ”videnskab”. Selv om det har vist sig, at de intet kunne forudse, og at deres teori ikke har virket i praksis, bliver de stadig hevet ind i fjernsynets nyhedsudsendelser som eksperter, der er klogere end alle andre. Hvis vi skal sige det, som det er, så kunne TV-Avisen lige så godt spørge en tilfældig mand eller kvinde ved pølsevognen.

De borgerlige økonomer mener, at kriser kommer på grund af, at lønningerne stiger. Men hvordan vil nogen ved deres fulde fem argumentere for, at de danske arbejderes ”lønstigninger”, som i mange tilfælde ligger under inflationen, skulle kunne slå bunden ud af aktiemarkederne? Hvordan skulle de amerikanske arbejderes realløn – der ikke er steget siden 1973 – kunne slå bunden ud af det økonomiske kredsløb og få banker til at kollapse på stribe? Sandheden er, at kriser er en integreret del af den kapitalistiske økonomi, fordi produktionen ikke er planlagt, men der produceres efter profit. Når arbejdsgiverne ikke kan tjene profit på at investere, fordi arbejderklassen ikke kan købe produkterne, så kommer der krise.

Borgerlige økonomer i arbejderbevægelsen
Den virkelige skandale er, at ledelsen i arbejderbevægelsen har godtaget væsentlige dele af den borgerlige økonomiske teori. Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, er et eksempel. Lad os citere Berlingske Business fra 8. oktober 2005:

”I 1980-erne havde fagbevægelsen råbt til lønfest og danset til lyden af klirrende kroner ved den aktuelle udsigt til flaskehalse på arbejdsmarkedet. Men i dag har piben fået en anden lyd. Jan Kæraa Rasmussen mener ikke, at de gode konjunkturer og festen går lønmodtagernes næse forbi. De har gavn af en moderat lønudvikling.”

Denne økonom, der er skolet i borgerlig økonomisk teori, men ansat i arbejderbevægelsen, mener tilsyneladende, at det bedste for de danske arbejdere er, hvis lønningerne stagnerer og profitterne fløjter af sted. Hvad består denne ”moderate lønudvikling” af? Lad os citere Berlingske Business (der ikke kan beskyldes for at være socialistisk indstillede) fra 22. februar 2005. Under overskriften ”Lønninger halter efter profitter” skrev de:

”I det private danske erhvervsliv set under ét går kun 55 procent af produktionsværdien til at aflønne de ansatte, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Berlingske Tidende. Det er en lavere andel, end man for eksempel så på noget tidspunkt i 1980erne.”

Arbejderbevægelsen må ruste sig med marxismen
Kapitalisternes egne medier besværer sig ikke engang med at skjule denne grundlæggende sandhed: at de senere år har bestået i en massiv omfordeling fra almindelige arbejdere til kapitalisterne. Arbejdstempoet er røget i vejret, arbejdsforholdene er undergravet og lønnen er stagneret – men kapitalisterne har høstet enorme profitter. Nu, hvor profitterne er gået nedad, begynder de at lukke produktion. Finanskapitalisterne råber endda på tilskud fra staten – og den borgerlige regering kommer ilende til hjælp for deres herrer i bankerne.

De borgerlige økonomer har ikke forudset den nuværende krise. De har ikke forstået den kapitalistiske økonomis natur og kredsløb. Alligevel får de tårnhøje lønninger og bliver fremført som eksperter. Hvorfor? Fordi de leverer ideologisk skyts til overklassen, pakket ind som ”videnskab”. I stedet for at ansætte dem i vores egne organisationer, er der brug for, at arbejderbevægelsen lancerer en offensiv imod den borgerlige økonomiske teori. I Tyskland går Karl Marx’ værker nu som varmt brød. Salget er tredoblet i forhold til sidste år. Det viser, at mange mennesker søger efter det svar, som de borgerlige økonomer er kronisk ude af stand til at levere. Arbejderbevægelsen må genopdage sine traditioner og marxismen som et vigtigt element i kampen imod de borgerlige.