Kapitalisme uden kriser?
For blot et år siden den 25. oktober skrev Berlingske Business, at det var "ubestrideligt" at "den danske økonomi er i god form". Økonomerne var ellevilde og talte om en ny kapitalisme, hvor man med finansfyrsternes genialiteter kunne forhindre alvorlige økonomiske kriser og nedture.

Den 17. september i år var tonen dog anderledes, da Børsen uden nåde ødelagde Berlingskes optimisme fra sidste år ved på forsiden at skrive: "Dansk økonomi i frit fald", og avisen fortsatte med at skrive "Dansk økonomi i krise". Hvad er der lige sket i mellemtiden, som har kunnet ændre vores økonomiske situation så drastisk?

Statens redningsplan
I sommer meddelte Nationalbanken med den borgerlige regerings opbakning, at de gik ind og overtog den kriseramte Roskilde Bank. I virkeligheden er det ikke en "redningsordning", men en udplyndring af den danske arbejderklasse. Det er ikke kun i Roslilde Bank, der er store problemer. Alene mandag den 6. oktober tabte aktierne i det danske C20-indeks værdi for 115 milliarder. Det fortæller os lidt om, hvor store beløb, der er på spil.

Et globalt problem
Det er ikke kun i Danmark, at økonomien er i store vanskeligheder. På blot én dag, den 29. september, forsvandt 1.000.000.000.000 dollars fra de amerikanske aktier i dow jones indekset, og blev dermed det største fald i indeksets historie. Dow Jones indekset omfatter virksomheder som General Motors, Microsoft og Boeing, der har millioner af ansatte verden over, og groft sagt udgør "kernen" i den globale kapitalisme.

Arbejderklassen betaler prisen
Det at den danske overklasse har ret til et liv i uhyrlig luksus retfærdiggøres ved, at de løber store risici med deres investeringer. Virkeligheden viser dog, at når de tunge drenge fra finanskapitalen og endda også de mindre knøse fra bankverdenen er i problemer, så skrider staten ind og leverer tilskud i milliardklassen. Hvem betaler? Ja, skatteyderne, selvfølgelig! Og hvem er det lige, det er?
De borgerlige har barberet selskabsskatten. Formueskatten er for længst afskaffet. Tilbage er indkomstskat og moms, som betales af arbejderne. Det er med andre ord den danske arbejderklasse, der skal betale, når disse "risikovillige" drenge spiller på den forkerte hest, og når deres system går i krise.

Et marxistisk svar
Alternativet er, at arbejderbevægelsen samles på et socialistisk program, som gør op med det forældede kapitalistiske system, og erstatter det med en socialistisk planlægning af økonomien. Kun på denne måde kan arbejderklassens løn, arbejdsforhold og levestandard sikres.

Kom til møde om den finansielle krise
Socialistisk Standpunkt holder åbent møde den 30. oktober om finanskrisen. Mødet er åbent for alle interesserede, så mød op og hiv dinne venner med. Der vil på mødet være oplæg, hvor vi ser nærmere på bagrunden for den verdensomspændende finansielle krise, konsekvenserne og løsninger. Efterfølgende er der rigelig tid til debat og spørgsmål.

Mødet kommer til at foregå den 30. oktober på Kildegården, Helligkorsvej 5, i Roskilde fra kl. 19:30

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.