Man skal ikke lede længe efter patienter og sundhedspersonale, som kan bekræfte, at det offentlige sundhedsvæsen i disse år er under pres og økonomisk udsultning. Personalet flygter til det private på grund af højere løn og bedre arbejdsvilkår og sundhedsvæsenet får ikke tilført de midler, der er nødvendige for at opretholde et tåleligt niveau. Det offentlige sundhedsvæsen bevæger sig støt og roligt mod den gabende dybe afgrund, hvis ikke den borgerlige regerings (skjulte) dagsorden stoppes.
Det offentlige udsultes
Den borgerlige regering kører en bevidst strategi for af bagvejen at privatisere og udlicitere den offentlige velfærd. Under dække af ”behandlingsgarantier” og ”kvalitetsforbedringer” har de skridt for skridt kanaliseret flere midler fra det offentlige sygehusvæsen til det private. De private sygehuse får flere og flere offentlige kroner for at udføre den behandling, der i forvejen laves på offentlige sygehuse.
I 2002 overførte det offentlige sundhedsvæsen 1,1 mia. kr. til det private sundhedsvæsen. I 2006 var tallet steget til 3,1 mia. kr. Det vil sige næsten en tredobling. I 2008 vil tallet sandsynligvis blive meget højere idet, at mange af de patienter, der fik udskudt behandling i det offentlige under sygeplejerskernes strejke, vil blive behandlet på private hospitaler på grund af loven ”behandlingsgaranti” og ”det frie sygehusvalg”. Disse ordninger lyder tilsyneladende fornuftige. Selvfølgelig skal sy-ge patienter kunne blive behandlet så hurtigt som muligt, men baggrunden for dem er mere fordækt.
Privatisering: en dyr fornøjelse
I stedet for at udbygge og forbedre det offentlige sundhedsvæsen, har den borgerlige regering nu ladet private hospitaler byde ind på de behandlinger, der ikke er kapacitet til i det offentlige. Lang-somt men sikkert undergraves grundlaget for det offentlige sundhedsvæsen til fordel for private hospitaler, hvis eneste mål er at tjene penge. Privathospitalerne er faktisk dyrere for skatteborgerne, blandt andet fordi private aktionærer jo ikke investerer i sygehuse af et godt hjerte, men for at tjene penge. De tager sig kun af de nemme ting, mens de komplicerede og dyre ting overlades til det offentlige.
God forretning at drive private sygehus
Det er en lukrativ forretning at investere i private sundhedsintuitioner. Antallet af private hospitaler og ikke mindst antallet af sengepladser på disse, er kraftigt stigende og de tjener gode penge ind til ejerne. Sidste år (2007) havde Privathospitalet Hamlet, som er det største i Danmark, et overskud på næsten 20 mio. kr., hvilket var en fremgang på 72 procent fra året før. Billedet er lignende for en lang række andre privathospitaler. Men kapitalisterne, som har investeret i private hospitaler, stiller sig imidlertid ikke tilfreds med den borgerlige regerings generøse foræring af offentlige kroner, som tilsyneladende skæpper godt i kassen. De ønsker en større del af det offentliges sundhedsopgaver. De taler om skæv konkurrence og ønsker ”lige markedsvilkår”, men faktum er, at den borgerlige regering gennem udpining af den offentlige sundhedssektor, presser store summer ind i de private hospitaler.
Private sundhedsforsikringer
De private hospitaler tjener penge på tre forskellige grupper af patienter, der hver står for ca. en tredjedel af indtjeningen hver. Den første gruppe er dem, der kommer med pengene fra det offentli-ge. Den anden gruppe er dem, der selv betaler for behandlingen og den tredje gruppe er patienter, der får dækket deres behandling af private sundhedsforsikringer. Den sidste gruppe består hovedsagelig af patienter, der får betalt sundhedsforsikringen af deres arbejdsgivere.
Mange arbejdsgivere har bemærket den dalende kvalitet af det offentlige sundhedsvæsen og sikrer sig derfor mod, at de ansatte ikke er sygemeldte i længere tid på grund af ventelister i det offentlige. Antallet af sådanne private sygeforsikringer er i kraftig vækst. I 2002 var der 150.000 personer, der havde en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og i 2006 var tallet steget til 600.000 personer. En stigning der til dels blev accelereret ved, at den borgerlige regering i 2002 indførte fradragsret for danske virksomheder, der betalte de ansattes sygeforsikringer.
Forsikringsordninger = privatiseringer
Det vil sige en direkte subsidiering til danske kapitalister for at undgå det offentlige sundhedssystem. Almindelige arbejdende mennesker, unge og ældre uden gode jobs, hvor chefen vurderer, om man er vigtig nok til en privat sundhedsforsikring, kan ikke få fradrag. De må selv betale den fulde pris for forsikringerne. Noget de færreste har råd til. Dette viser med tydelighed regeringens klassestandpunkt. Mere til kapitalisterne og intet til arbejderklassen.
Et fuldstændigt liberaliseret sundhedsvæsen er målet for de danske kapitalister. Vi er med hastige skridt på vej derhen, hvor folk selv må betale for livstruende operationer og mere simple behandlin-ger. Brugerbetalingen lurer allerede flere steder i sundhedsvæsenet. For en stor del af arbejderklassen, ungdommen og de ældre vil dette ikke være en mulighed. Sundhedsvæsenet vil blive for dem, der er forsikret gennem deres arbejde eller dem, der har masser af penge.
Det amerikanske mareridt
Kapitalisterne i et privat sundhedsvæsen vil altid jage størst mulige profitter og vil ikke skæve til, om almindelige mennesker behøver sundhedsfaglig hjælp, hvis ikke de kan betale. Det er sådan ka-pitalismen i dens mest rå form fungerer i USA. Millioner af mennesker lever uden anden mulighed end at gå fra hus og hjem, hvis de bliver syge. Nogle er endda ikke engang så ”heldige”. De har simpelthen ikke råd til behandling eller medicin. I USA er den private sundhedssektor en milliard-industri, som ripper almindelige mennesker for alt, hvad de ejer og er der kun for at score profitter til kapitalisterne.
Velfærd versus marked
Resultatet af den borgerlige regerings strategi er klart og fremtidsudsigterne ser ikke for godt ud. Det er klart af ovenstående, at regering ønsker en et sundhedsvæsen, som er til for dem, der har penge eller som har et arbejde, hvor man får betalt sundhedsforsikring. De er ikke for et sundhedsvæsen, som er for alle. Det danske sygehusvæsen er i stigende grad underlagt konkurrence med det private. En konkurrence, hvor den borgerlige regering har givet sundhedskapitalisterne et gedigent forspring.
Under kapitalismen vil alle dele af samfundets, det være sig skoler, universiteter, børnehaver, plejehjem, sygehuse og så videre, være et potentielt marked for kapitalisterne, som de kan score nye profitter på. I perioder med økonomisk fremgang har arbejderklassen gennem kamp været i stand til at vinde og fastholde velfærdsgoder, som for eksempel et lige og gratis sundhedsvæsen, dog gennem reformer, men i en periode, hvor økonomien går i krise, som der tilfældet nu, er alt dette i fare for at blive trukket tilbage.
Borgerlig fejloperation – arbejderpartierne må lappe såret!
Den borgerlige regering vil likvidere mere af mere af det offentlige sundhedsvæsen fil fordel for danske og udenlandske kapitalister og vil efterlade et privat sundhedsvæsen, hvor størrelsen af ens pengepung afgør ,om man kan få en ordentlig behandling. Arbejderpartierne må kræve, at al støtte til de private sygehuse standses omgående og at der i stedet bliver investeret i det offentlige.
En arbejderregering på et socialistisk program vil kunne rulle alle kontra-reformer tilbage, som en borgerlig regering efterlader. De må lappe såret fra de borgerliges fejloperation og må sørge for at bevare og udbygge et offentligt sygehusvæsen med lige og gratis behandling til alle. De må sørge for, at sygeplejersker og læger bliver betalt en ordentlig løn, så de ikke behøver at tage ekstraarbej-de i private vikarbureauer eller skifte til private hospitaler. De må øge bemandingen på alle hospita-ler, så patienterne kan få en ordentlig behandling, så ventelisterne udryddes og personalet ikke bliver syge af stress!
