Krisens omfang er uhørt. Det er nu klart for selv de mest tykpandede borgerlige økonomer, at vi er gået ind i den mest alvorlige økonomiske nedtur siden 1930’erne. Det var de samme borgerlige økonomer, der for få år (eller måske kun måneder eller uger) siden stædigt påstod, at økonomien er sund, at en krise ikke er på dagsordenen, og at kapitalismen har overvundet sine modsætninger.

Krisen har fået den borgerlige regering til at smide en redningskrans ud til bankerne. Planen er blevet præsenteret som om, det er bankerne selv, der vil bære byrden for krisen i det finansielle system. Intet kunne være mere forkert. Realiteten er, at den borgerlige regering, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokratiets højreledelse har godkendt, at staten udsteder en blankocheck til den danske finanskapital.

Hvad indebærer aftalen?
Planen, der bærer navnet ”aftale om sikring af finansiel stabilitet”, har fået et misvisende navn. Et mere passende navn ville være ”aftale om sikring af finansfyrsternes profitter”.

Planen indebærer, at staten opretter et selskab, der skal sikre, at indskud i banker, der kollapser, ikke går tabt. Tidligere ville staten kun dække individuelle indskyderes tab på op til 300.000 kroner, men nu er denne grænse afskaffet.

Aftalen har form af en slags forsikringsordning, hvor bankerne over to år betaler en præmie på maksimalt 35 milliarder. Disse penge skal bruges til at sørge for, at indskud i bankerne ikke går tabt ved konkurser. Alt, hvad der ligger ud over disse 35 milliarder, dækker skatteyderne – det vil sige arbejderklassen.

Sagen er imidlertid, at disse 35 milliarder rækker som en skrædder i helvede. Alene mandag den 6. oktober tabte aktierne i det danske C20-indeks værdi for 115 milliarder. Det fortæller os lidt om, hvor store beløb, der er på spil – og hvor ubetydelige, de 35 milliarder i virkeligheden er.

Overklassepolitik
Den borgerlige regering har til dagligt travlt med at forklare os, at der ikke er råd til dagpenge, efterløn, ordentlig uddannelse eller investeringer i kollektiv trafik. Men så snart finansfyrsterne er i bekneb, udskriver de omgående en blankocheck. Det viser, at den borgerlige regering er overklassens regering.

Den danske banksektor har scoret det ene rekordoverskud efter det andet i de tidligere år. Dengang råbte de på afregulering af markederne og mulighed for at låne endnu flere penge ud og sætte arbejderfamilier, der ville købe en bolig, i bundløs gæld. Dengang blev markedet afreguleret og finansfolkene væltede sig i uhyrlig rigdom. Nu er økonomien vendt. Optur er blevet til nedtur, og kapitalisterne råber på mere regulering og statsligt tilskud. I stedet for ”frit marked” taler de nu med bekymrede miner om behovet for, at staten laver underskudsfinansiering og ”regulering”. Formålet er, at skatteyderne – det vil sige arbejderklassen – skal betale for at redde finanssektoren indtil den igen er blevet profitabel, og den igen vil blive afreguleret.

De borgerliges tårevædede snak om de ”stakkels bankkunder”, der skal sikres imod at miste deres indskud, er ren demagogi og massivt hykleri. Sagen er, at det er et lille mindretal – formentlig under 10 procent af befolkningen, men det er vanskeligt at få adgang til ordentlig statistik på feltet – der har indskud i banken på over 300.000 kroner. Planen sigter alene på at redde samfundets top. Det er en skandale, at lederne af Socialdemokratiet er hoppet på denne limpind.

Afvis aftalen – kæmp for socialisme
Den eneste måde, krisen kan ”løses” på, uden at bryde med kapitalismen, er at lade arbejderne betale for, at profitraten igen kan komme op. Det skal ske ved statstilskud til kapitalisterne, og lønnedgang og fyringer til os andre. Det eneste alternativ er, at arbejderbevægelsen kæmper for at afskaffe det forældede kapitalistiske system og erstatter det med en demokratisk planlagt økonomi. En kommentator i den britiske avis The Guardian, der ikke kan beskyldes for at propagandere for marxisme, skrev således for nylig:

”’Kapitalisterne kan købe sig ud af enhver krise, så længe de lader arbejderne betale,’ sagde Lenin. Det bliver sjældent opfattet som fornuftigt at citere ham i en høflig sammenhæng. Men som en beskrivelse af, hvad der sker lige nu, er det det mest fornuftige, jeg har hørt i lang tid.”

Arbejderbevægelsen må klart afvise alle de borgerlige redningsplanker til finanskapitalisterne. Denne krise viser klart, at der er behov for en fuldstændig nationalisering af banksektoren, så økonomien kan underkastes demokratisk planlægning. De borgerliges plan er intet andet end en blankocheck til de folk, der har skabt den nuværende krise. Den må klart afvises.