Den borgerlige regering har nu været på magten i 7 år, hvor de har angrebet hele arbejderklassens levestandard, skåret ned i uddannelserne og skabt større ulighed.

Skattestoppet som den borgerlige regering har gennemført, fører til at staten får 45,8 mia. mindre i skatteindtægter til velfærd i 2010. Disse penge er i stedet i givet til de rigeste 12 % af samfundet, som får næsten 2/3 af skattelettelser.

Den borgerlige regering fører angreb på angreb på arbejderklassen for at redde kapitalisternes profitter. De borgerlige partier er direkte støttet af de største virksomheder i landet, og de føler ingen trang til at gøre livet bedre for arbejderne og studerende. Arbejdernes sikkerhed bliver angrebet gennem regeringens privatiseringstrang. Privathospitalerne bliver støttet massivt af regeringen, f.eks. får de 1 krone af staten for oprationer som det offentlige kun får 75 øre for. Nordsøolien er blevet givet væk til A.P. Møller som frem til 2042 tjener 346 mia. kr. på olien.

Regeringen har sat et loft på den offentlige vækst på 0,5 %, men hvis serviceniveauet skal fastholdes, skal den offentlige vækst stige med 1,3 % hvert år. Loftet for den offentlige vækst resulterer i udhuling af velfærden og hvert år mister det offentlige 3 mia.

Regeringen har angrebet forholdene for elever og studerende. 46 % af de nye 1.g klasser har mere end 28 elever i klassen. At regeringen mener, at vi skal være førende på uddannelse, hænger ikke sammen med nedskæringerne på materialer og taxameter ordning. Samtidig er hverken SU eller lærlingeløn blevet reguleret med lønnen i resten af samfundet og stemmer overhoved ikke overens med de massive prisstigninger på dagligdagsvarer.

For arbejderklassen og ungdommen er hovedopgaven nu at vælte den borgerlige nedskærings regering. Dette kan kun lykkes med enhed i arbejderbevægelsen. Arbejdere og unge må organisere sig i fagforeningerne og i arbejderpartierne, og organisationerne må så stå sammen på fælles program for velfærd – et program for socialisme. Kampen mod den borgerlige regering og for udbygning af velfærden vindes kun igennem en enhedsfront.

De daglige krav må tages op af arbejdernes organisationer, og den borgerlige regering må væltes. Derfor siger vi:
  • Beskat overklassen - udbyg velfærden
  • Fuld dyrtidsregulering imod inflation
  • Stop krisen - overtag bankerne
  • Alle nedskæringer må rulles tilbage sammen med skattelettelserne til overklassen
Enhedsfronten mod regeringen må oprettes.

Socialistisk standpunkt indkalder til åbent møde d. 26. november kl. 18.00. Mødet bliver afholdt på det Fri Gymnasium Møllegade 26, 2200 København N og indgangen koster 20 kroner. Fri adgang for folk med abonnement på Socialistisk Standpunkt (120 kroner for seks numre).

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.