Det er kun sket en gang før siden Anden Verdenskrig, at Nationalbanken går ind og laver en likviditetsgaranti, som den nu gør med Roskilde Bank. Det siger noget om krisens omfang. I alt har Nationalbanken stillet en garanti på 750 millioner kroner. Den garanti bliver til gengæld bakket op af resten af finanssektoren.
Der er ingen af de etablerede pengeinstitutter, der har ønsket at overtage Roskilde Bank. Det afspejler den grundlæggende usikkerhed og krise, der hersker.
Massiv spekulation
Grunden til Roskilde Banks nedtur er, at bankens spekulation i ejendomssektoren er slået fejl. I den seneste periode har kapitalisterne bedrevet storstilet handel med pantebreve. Det vil sige spekulation i fremtidigt byggeri, som de har regnet med ville stige i pris. Spekulationen har været enorm. Blandt andet er det kommet frem, at Forstædernes Bank har 100 millioner ude at svømme i forfejlet ejendomsspekulation.
Opsvinget, der nu er slut, er blevet forlænget kunstigt gennem spekulation i ejendomsmarkedet. Så længe ejendomspriserne steg, kunne spekulanterne fortsætte deres fest. Boligejerne kunne låne i den stigende friværdi og dermed finansiere et øget forbrug. Det var alt sammen vældig rart. Problemet var bare, at det hele var baseret på luftpenge og kunstigt opskruede priser. Nu er det præcis de samme mekanismer, som forlængede opsvinget, der forværrer krisen.
Skeletterne i skabet
Når en krise begynder, vælter alle skeletterne ud af skabet. Alle de fordækte metoder og uansvarlige lån, som er blevet brugt i den seneste periode, vælter nu frem som afsløringer i pressen. I en opsvingsperiode bliver al svindelen gemt af vejen, fordi det er med til at hive store profitter hjem. Men når det går den anden vej, trækker spekulanterne sig tilbage, redder deres værdier og overlader gælden til staten og arbejderne. For eksempel har Roskilde Banks tidligere direktør trukket sig tilbage tidligere på året med aktieoptioner for 30 millioner.
Historien om, hvordan Roskilde Bank har udlånt 750 millioner til den kendte bolighaj Kenneth Schwartz Thomsen, er bare det seneste eksempel. Han har tidligere gjort sig bemærket ved at drive byggeri med underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa til 35 kroner i timen, og senest er hans fem luksusbiler (en Lamborghini Gallardo, en Rolls Royce Flying Spur, en Porsche 911, en Bentley Continental GTC og en Audi S8) bleve beslaglagt af skattevæsenet. At sådan en person har været en af Roskilde Banks største kunder, siger lidt om, hvordan forretningen er blevet drevet.
Men er Roskilde Bank en enlig svale? Overhovedet ikke. Hele den danske finanssektor er indblandet i præcis den samme spekulation. Det er især de små pengeinstitutter, der har en stor andel af deres kapital plantet i uansvarlige spekulationer – og det er derfor disse, der ryger først. Andre vil følge i Roskilde Banks fodspor. Både Amagerbanken og Forstædernes Bank er allerede ude i alvorlige problemer.
Spekulanternes kor: ”staten må dække vores tab”
Nationalbanken har garanteret for Roskilde Bank. De danske kapitalister kan sådan set godt tillade, at en mindre bank ryger på gulvet. Men hvis først de store drenge kommer i problemer, kommer vi til at se et stormløb af kapitalister, der kræver, at staten dækker deres tab. Det har vi allerede set i USA (Bear Sterns), England (Northern Rock) og Tyskland (IKB Industriebank).
Vi hører, at grunden til at kapitalisterne og spekulanterne har ret til et liv i overdådig luksus er, at de ”løber store risici”. Men hvor er risikoen henne, hvis Nationalbanken bruger de danske arbejderes skattepenge på at dække spekulanternes tab? Alle de respektable mænd og kvinder, der til dagligt har travlt med at forklare os, at staten må spare og at nedskæringer på velfærden er det eneste ansvarlige, har ingen skrupler ved at plyndre statskassen. Det kommer vi til at se i stor stil i den næste periode. For at undgå det, må bankerne nationaliseres og sættes under demokratisk kontrol. Det er den eneste garant imod finanskriser, boligbobler og andre af de uhyrligheder, som kapitalismen fører med sig, når den går i krise.
