I maj i år er det præcis 40 år siden at Frankrig blev rystet af verdenshistoriens største generalstrejke da 10 millioner arbejdere gik i strejke og endte med at true selve kapitalismen i Frankrig. I den anledning afholdte Socialistisk Standpunkt, mandag d. 26. maj et offentligt møde i København. Mødet var en succes, på trods af at mødet var arrangeret med kort tids varsel havde der været delt over 1000 løbesedler ud, og på trods af regnen og den stressede eksamenstid, mødte 14 op for at høre oplægget og deltage i den efterfølgende diskussion.
Oplæget blev holdt af Jeppe Druedahl, der forklarede hvordan, at hvad der var startet som enkelte strejker og store demonstrationer imod den voldsomme politibrutalitet vendt imod protesterende universitetsstuderende, hurtigt voksede i styrke og forvandlede sig til et massivt krav om at den konservative regering under Charles De Gaulle skulle gå af og en folkeregering skulle overtage magten og ligge grobunden for et helt nyt samfund, et socialistisk samfund.
Jeppe forklarede grunden til, at disse krav dog aldrig blev indfriet, på trods af at De Gaulle flygtede til vesttyskland med kommentaren ”spillet er ude” og erklærede at om kort tid ville kommunisterne have overtaget magten. Ledelsen af PCF, det franske kommunistparti der var det største arbejderparti på dette tidspunkt, forsøgte systematisk at undgå at gøre konflikten politisk, og reducerede kravene til rent økonomiske og konsekvent nægtede at overtage magten selvom arbejderne krævede en ”folkeregering”. Dette gjorde PCF ikke, da en socialistisk revolution i Frankrig sandsynligvis ville havde spredt sig også til de stalinistiske stater og havde inspireret arbejderne til også at tage magten i deres egne hænder og skabe et ægte socialistisk samfund, noget den stalinistiske ledelse af PCF slet ikke var interesseret i. Ved ikke at handle da tiden var til det, tillod ledelsen af PCF kapitalismen at overleve og de borgerlige at regruppere sine styrker og derved med kampvogne og rå vold at knuse oprøret og generalstrejken.
Efterfølgende fortalte Jeppe Druedahl om, at en vigtig erfaring fra maj ’68 er, at selvom den franske økonomi officielt var i stor vækst og at mange almindelige mennesker helt reelt havde haft store forbedringer i livskvaliteten i starten af 60’erne, så var der stadig store nedskæringer og angreb på arbejderklassens rettigheder, ligeledes var det heller ikke kampgejst, den franske arbejderklasse og ungdom havde manglet, selv i årene op til ’68 havde der været en lang række af strejker og store arbejdskampe. Dette beviser klart det fejlagtige i ideen om, at revolutioner og stor vækst i klassekampen kun er muligt når økonomien går skidt og folk får det meget værre, en teori der ellers er udbredt bland nogle på venstrefløjen.
I den efterfølgende debat slog flere indlæg på at generalstrejken klart havde vist at når folk bevægede sig, så var det igennem de traditionelle fagforeninger og arbejderpartier i Frankrig og ikke de mange små sekteriske grupper på den yderste venstrefløj.
Jeppe Druedahl argumenterede da også for, at den erfaring vi må drage er at være aktive i de traditionelle arbejderpartier (her i Danmark Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten) for derved at kunne generobre arbejderpartierne til at føre en klar socialistisk linje, hvis dette havde været gjort af en stor og stærkt organiseret tendens i PCF og de andre arbejderpartier i Frankrig i ’68, kunne man have udfordret den stalinistiske ledelse og fået PCF til at gå i spidsen for kampen i stedet for at forsøge at trække den anden vej.
Her fra arrangørernes side skal vi til sidst blot takke de deltagende for at møde op og opfordre alle der er interesseret i at kæmpe for bedre vilkår og for at vinde arbejderbevægelsen tilbage til medlemmerne og de socialistiske ideer, til at tage kontakt til Socialistisk Standpunkt og gå med i kampen.
