Karl Marx afskyede enhver form for utopisk socialisme. At drømme og spå om, hvordan fremtidige samfund ville være, anså han ikke for andet end ammestuehistorier. Marx’ mål var at påvise videnskabeligt, at kapitalismen måtte blive afløst af det kommunistiske samfund. Men samtidig forstod han, at kommunismen vil være et samfund i udvikling. ”Kritik af Gotha-programmet” er en af de få tekster, hvor han ser nærmere på spørgsmålet om, hvad kommunismen egentlig er.

Blandt andet er det i Kritik af Gotha-programmet, at Marx uddyber forskellen mellem den lavere fase af det kommunistiske samfund, normalt kaldet socialismen, og den højere fase af det kommunistiske samfund. Mens socialismen er præget af at komme direkte ud af det kapitalistiske samfund, med hvad heraf følger af borgerlig ret, skriver Marx om den højere fase af kommunismen:

I en højere fase af det kommunistiske samfund, når den lænkebindende underordning af individerne under arbejdsdelingen er forsvundet og dermed også modsætningerne mellem legemligt og åndeligt arbejde; når arbejdet er blevet ikke blot et middel til at opretholde livet, men selve den første livsfornødenhed; når også produktionskræfterne er vokset med individernes alsidige udvikling, og alle den kollektive rigdoms kilder vælder stærkere frem – først da kan den snævre borgerlige retshorisont helt overskrides og samfundet skrive på sine faner:

Enhver yder efter evne, enhver får efter behov!”


Kritik af Gotha-programmet er netop udkommet som pjece og kan
købes her.
Prisen er 10 kroner plus porto.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.